Anbefalet
21 bøger, der er værd at læse
23.12.2025
af
Søren Ipland
Illustration: SvetaZi/Shutterstock
Gennem 2025 har vores faste boganmelder, Søren Ipland, rost en masse gode bøger i Djøfbladets spalter. Her har vi samlet dem alle, og uanset om du er interesseret i tech, ledelse, klima, arbejdsliv eller samfundsforhold, er der noget at dykke ned i.
Anbefalet
23.12.2025
af
Søren Ipland
Illustration: SvetaZi/Shutterstock
Hvis ikke højtiden allerede har fyldt dine boghylder, kan du her få inspiration til, hvad du skal kaste dig over i det kommende år.
Vores faste anmelder, Søren Ipland – der er adm. direktør for medievirksomheden Føljeton, når han ikke lige læser bøger for os – følger indgående med i de vigtigste bogudgivelser om arbejde, ledelsestænkning, klima og en række andre områder med betydning for arbejdslivet og karrieremulighederne for Djøfbladets læsere.
Siden januar har han anmeldt og anbefalet 21 bøger. Dem alle sammen kan du læse om her.
Sarah Wynn-Williams, Macmillan
I starten af 2010’erne solgte Sarah Wynn-Williams sin sjæl og blev public policy director hos Facebook (i dag Meta). Lang historie kort: Hendes tid hos techgiganten sluttede ikke lykkeligt, og tidligere på året udgav hun så sine udleverende memoirer.
Dem forsøgte Metas advokater at få bremset. Måske fordi bogen tegner et billede af en ledelse, der behandlede platformens rolle i folkemordet i Myanmar og andre alvorlige sager med kølig ligegyldighed. Et kritisk blik på en techgigant fra indersiden.
Mikkel Boris, Gyldendal
Engang var internettet noget, man kunne vælge til efter lyst og behov. Computeren stod på skrivebordet. Når man slukkede den, loggede man ud af det digitale liv.
Internettet havde endda et skær af frigørelse og demokratisering over sig, skriver Mikkel Boris i sit selvbiografiske essay ‘Forstyrret’. Helt op i 2010’erne var der en forventning om, at internettet under de rigtige omstændigheder ville kunne vælte regimer.
Men så kørte utopien af sporet.
Du kan læse hele anmeldelsen her.
Nicholas Carr, W.W. Norton & Company
“Gør Google os dummere?” kunne være overskriften på et iltert debatindlæg udgivet i et dansk dagblad anno 2025. Men faktisk skrev teknologijournalist Nicholas Carr den helt tilbage i 2008 – på et tidspunkt hvor de fleste af os ellers var forblændet af den nye teknologis potentialer.
Carr er med andre ord en fremsynet analytiker, som længe har haft blik for de sociale mediers slagsider. I ’Superbloom’ argumenterer han for, at vi mennesker grundlæggende set er dårligt rustet til det moderne informationsmiljø.
Tomas Chamorro-Premuzic, Harvard Business Review Press
“Bare vær dig selv” er måske det råd, som flest af os får på et tidspunkt i løbet af livet. Det er også et elendigt råd. I al fald hvis det står til Tomas Chamorro-Premuzic, professor i organisationspsykologi på UCL. For den overdrevne stræben efter autenticitet er faktisk begyndt at give bagslag.
Nøglen til succes ligger i et andet sted: I stedet for at udtrykke vores eget selv skal vi prøve at forstå menneskerne omkring os.
Svend Brinkmann, Lene Tanggaard & Joel Haviv, Dansk Psykologisk Forlag
I Kina taler de unge om tang ping, som frit oversat betyder “at lægge sig fladt ned”. Som reaktion på det uhyrlige arbejdspres og samfundets forventninger vælger man i stedet at give op, melde sig ud og lade stå til.
Herhjemme genkender vi mønstret fra The Great Resignation – den store opsigelsesbølge, hvor millioner af mennesker i USA og Europa sagde farvel til deres jobs i kølvandet på Covid-19. Eller fra idéen om quiet quitting.
Anti-arbejdsbevægelsen er voksende, og diskussionen om arbejde har de seneste år ofte været præget af modvilje og mismod. Men man er også begyndt at kunne spore nye tendenser, og ’Arbejdslivets dilemmaer’ kan læses som et nyt bidrag i denne retning.
Du kan læse hele anmeldelsen her.
Brigid Schulte, Henry Holt & Co.
På japansk findes et frygteligt ord, der passer til en frygtelig virkelighed. Karoshi – som kan oversættes til ‘overarbejdsdød’ – beskriver det triste fænomen, at op mod 10.000 japanere årligt dør af overarbejde.
Det er ekstremt, men det er ikke unikt. Fx har det svenske arbejdstilsyn konkluderet, at over 700 svenskere døde i 2019, fordi de arbejdede for meget. Livsfarlig arbejdskultur er et globalt fænomen.
Men disse store ofre er overhovedet ikke nødvendige, mener journalist og tænketanksdirektør Brigid Schulte. I bogen ‘Over Work’ fortæller hun om et arbejdsliv, som er kørt af sporet – men som en række pionerer, praktikere og tænkere verden over kæmper for at redde.
Ifølge Schulte er det ikke arbejdet i sig selv, der er problemet.
Ledige stillinger
Ib Ravn, Nanna Munk, Kenneth Agerholm og Signe Bonnén, Hans Reitzels Forlag
Den måske mest velafprøvede forklaring af arbejdsmotivation hedder selvbestemmelsesteorien. I korte træk går det ud på, at motivation er afhængig af autonomi, samhørighed og kompetence.
Det stiller krav til ledelsen, der ikke længere bare kan styre fra toppen, men skal lære at være facilitator. Nu findes der heldigvis en dansk håndbog.
Christian Qvick, Claus Elmholdt & Cecilie Schultz Pedersen, Hans Reitzels Forlag
Danmark kommer til at mangle 90.000 ansatte i 2030 – heraf 50.000 i det offentlige – hvis det nuværende serviceniveau skal fastholdes. Sådan lyder en foruroligende prognose fra Kommunernes Landsforening, og sikke et bagtæppe til denne bog fra ledelsesrådgiverne Qvick, Elmholdt og Pedersen.
Bogen leverer ikke bare diagnosen, men også kuren: konkrete redskaber til at skabe en mere attraktiv arbejdsplads.
Herminia Ibarra, Djøf Forlag
Selvledelse, regenerativ ledelse, generationsledelse, livsfarlig ledelse. Hylderne i ledelsesbiblioteket bugner med opfindsomme måder at gribe lederskabet an på. Desværre er det ofte med dem som med nytårsforsæt og slankekure: De holder ikke i længden.
Herminia Ibarra, professor i organisationsadfærd på London Business School, har en diagnose – og et lidt kontrært bud på løsningen. I ’Handlingens kraft’ argumenterer hun ganske overbevisende for, at vi har misforstået, hvad det vil sige at udvikle godt lederskab.
Ruben Toft Sindahl, Turbine
USA er den moderne verdens ældste demokratiske stat – og med 238 år på bagen er det måske ikke så overraskende, at landets forfatning er kommet under pres. Ikke mindst her i 2025, hvor præsident Trump målrettet og hurtigt har arbejdet på at afmontere maskineriet.
Ruben Toft Sindahl, USA-ekspert og advokat med bestalling i Washington D.C., er den rette mand til at udlægge spændingerne for et dansk publikum.
Dan Wang, W.W. Norton & Company
Befolkningerne i USA og Kina er fundamentalt ens, mener den canadiske Kina-ekspert Dan Wang. Hårdtarbejdende, rastløse materialister, som driver de største forandringer i verden.
Men hvorfor er de to nationer så på vej i to så forskellige retninger? Jo, mener Wang, Kina er styret af ingeniører, USA af advokater. Og netop derfor er Kina godt i gang med at vinde fremtiden for næsen af resten af verden.
Jens Heinrich, Mira Kleist & Bo Lidegaard, Lindhardt og Ringhof
Hvordan skriver man en fælles historie om et land, når man ikke er enige om, hvad der faktisk skete? Det spørgsmål ligger som en understrøm i denne ambitiøse bog, hvor de tre forfattere – to fra Grønland, en fra Danmark, alle fra forskellige generationer – forsøger at kortlægge Grønlands vej fra åndemanere til selvstyre.
Resultatet er ikke et facit, men et forsøg på forståelse.
Mads Ejsing, Hans Reitzels Forlag
For tiden vinder en ny retning inden for human- og samfundsvidenskaberne frem. Nymaterialisme, kaldes den, og hovedidéen er, at vi er nødt til at anlægge et “mere-end-menneskeligt” blik på virkeligheden, som også tager højde for andre arter end mennesket. Ellers er vi simpelthen ikke rustet til klimakrisen. Postdoc ved Københavns Universitet Mads Ejsing lægger op til debat.
Ghita Borring & Lene Outzen Foghsgaard, Gads Forlag
Samtalen om klimaet er ofte enten dystopisk, overdrevet teknisk – eller begge dele. Og med rette – for det er jo alvor. Samtidig er der behov for en mere inkluderende, håbefuld og konstruktiv debat om fremtidens klimavenlige liv, mener redaktørerne bag denne antologi. Ellers kommer vi ingen vegne.
Derfor har de inviteret 14 indsigtsfulde danskere – heriblandt Esther Michelsen Kjeldahl, Tommy Ahlers, Claus Meyer og Charlotte Weitze – til at svare på samme spørgsmål: Hvordan ser det gode liv ud i 2050?
Rune Møller Stahl, Christoph Houman Ellersgaard & Andreas Møller Mulvad, Informations Forlag
Hvordan undgår vi, at klimakampen ender i kulturkløften? Sådan spørger de tre samfundskloge hoveder bag ‘Klima og klasse.’
Klimasagen har nemlig splittet befolkningen i to lejre, hvor den ene prædiker, mens den anden føler sig udskammet. Det bæredygtige liv er simpelthen så dyrt, at de fattigste dele af befolkningen ikke har råd til at være med.
Mikkel Thorup, Gads Forlag
Demokrati er den værste styreform – når man ser bort fra alle de andre. Sådan lyder et af de utallige citater, som tilskrives Churchill, selv om han formentlig ikke fandt på det selv. Men der er jo noget om snakken. For demokratiet er i hvert fald den eneste styreform, der opmuntrer til debat om sig selv.
Det kalder på problemer, og dem er vi begyndt at se i hele verden. Professor i idéhistorie Mikkel Thorup er altid interessant og værd at læse, og nu har han skrevet 19 essays om det ustyrlige demokrati.
Ezra Klein & Derek Thompson, Avid Reader Press
Den mest omdiskuterede idé i det amerikanske venstrefløjsparnas lige nu: USA er blevet et “vetokrati”, hvor regelkaos, politisk nøl og særinteresser har gjort det umuligt at bygge.
De toneangivende debattører Klein og Thompson foreslår i stedet en aggressiv vækststrategi, hvor deregulering og en målrettet entreprenørstat skal bygge en overflod af boliger, sundhed, grøn energi og infrastruktur. Et (kontroversielt) bud på et nyt projekt for den amerikanske venstrefløj, som famler i blinde siden valgnederlaget.
Joachim Meier, Akademisk Forlag
Hvorfor er så mange unge i et af verdens mest privilegerede lande ramt af psykiske lidelser? Vi ved det grundlæggende set ikke, skriver ph.d. og psykolog Joachim Meier. Men den udbredte diagnostiske tolkning af livet, som sygeliggør den unge eksistens, har efter alt at dømme spillet fallit.
Meier peger på en ny og bredere forståelse, der både tager højde for det moderne samfunds særlige pres og for de almene eksistensvilkår, som altid har været en del af menneskelivet, men som vi har fortrængt.
Henrik Tingleff, Gyldendal
Vores instinkter er kodet til at spille et spil, hvor vi konstant sammenligner os med omgivelserne. Sandsynligvis fordi det har været fordrende for overlevelsen. Mennesker er kort sagt egodyr.
Sådan lyder hovedbudskabet fra psykolog og foredragsholder Henrik Tingleff. For nok er vi flokdyr, men vi er egodrevne flokdyr. Vi er statussøgende, hierarkiske og territoriale.
Udstyret med et dybt arkiv af forsøg og forskningsartikler fra de sidste cirka 100 års socialpsykologi illustrerer Tingleff, hvordan egeninteressen driver os, former vores virkelighedsopfattelse og danner grundlag for samfundets indretning. Og hvorfor det får os til at beundre og forfremme røvhuller.
Du kan læse hele anmeldelsen her.
David Spiegelhalter, Penguin
Det klassiske eksempel på, at mennesker ikke forstår sandsynligheder: Vi udvikler flyskræk, men tager uden at blinke bilen på arbejde – selv om man statistisk set skal flyve hver dag i over 10.000 år for at komme ud for en ulykke.
Vores manglende statistiske sans har alvorlige slagsider i en virkelighed, der er præget af uvished – både privat og politisk. Statistikprofessor David Spiegelhalter tager os med ind i det ukendte.
Charlotte Koldbye og Kamilla Woznica Miskowiak, Grønningen 1
Når man kaster sig på sofaen efter en lang dag, kan det føles, som om hjernen er helt ristet af digital overanstrengelse. Men i virkeligheden er den underanstrengt, forklarer professor Miskowiak og journalist Koldbye.
Vores hjerner mangler fordybelse og udfordringer, som den moderne verden ikke byder på. Heldigvis kan du gøre noget – prøv fx at handle uden en indkøbsseddel.
