Podcasts

Hvorfor taler vi sort, når vi er på arbejde?

’Jeg hører hvad du siger’ er en samtalepodcast, hvor Mathilde Anhøj tager de værste kontorklichéer og karriere-volapyk under mikroskopet sammen med to eksperter. For selv om ord som agil, ja-hat og lavthængende frugter hænger os langt ud af halsen, kan vi måske alligevel lære noget af de værste ord på jobbet.

Lyt til 'Jeg hører hvad du siger'.

Hvornår er man succesfuld?

Det undersøger Maria Jencel sammen med en række mennesker, der har fundet succes på forskellige områder og forskellige måder.

Maria samler alle opskrifterne på succes, så du kan få inspiration til at opnå dine drømme.

Lyt til ’Masser af succes’.

Vi udgiver løbende oplæste udgaver af artikler fra Djøfbladet – så kan du lytte, lige når det passer dig.

Du kan abonnere på de oplæste artikler, dér hvor du normalt lytter til podcasts.

Her får du tre historier om, hvad arbejdet betyder for vores identitet.

Du skal høre fra en kvinde med serbiske rødder, som ikke følte, hun passede ind i det danske samfund – indtil hun fik en praktikplads hos Ritt Bjerregaard.

Du møder Melissa, som var 26 år og netop begyndt i sit første job, da hun fik konstateret en livstruende sygdom.

Men først skal du hilse på Kasper. Efter 30 år med fuldt blus på karrieren tog han et halvt års pause – og fandt pludselig ud af, at han havde svært ved at svare på spørgsmålet: ”Hvem er jeg, når jeg ikke arbejder?”

Her har vi samlet tre historier om folk, der er villige til at gå langt for at finde balancen i deres arbejdsliv.

Den første handler om en ung jurist, der sagde farvel til penge og prestige i advokatbranchen for at få tid til familien.

I den næste historie stiller vi skarpt på arbejdsvilkårene på i den branche, han har forladt. En ny generation af advokater siger nej til at pukle i døgndrift – og for første gang tyder noget på, at deres chefer reelt lytter.

Og i den sidste historie tager vi til et halvhemmeligt sted i Nordsjælland, hvor folk betaler penge for at kunne holde en pause fra arbejdet.

Janne, Claus og Anja er nogle af dem, vi har det med at overse. I medierne. På talentlister. Til jobsamtaler. De er nemlig over 60 år.

Statistikken viser, at de ældre, erfarne kolleger er dem, der ryger først på flere arbejdspladser, når der skal fyres. En kampagne fra Djøf prøver at ændre det billede via en ’Bedst over 60’-liste, som skal hylde erfarne medarbejdere og chefer.

Janne, Claus og Anja er alle tre med på listen, og Djøfbladet har talt med dem om deres lange, spraglede karrierer. Om aldersdiskrimination og frygten for at glide ud af arbejdsmarkedet. Og om, at de er langt fra at være færdige.

Som forsker har Sébastien Tutenges gennem to årtier undersøgt kollektiv rus ved at lave feltstudier i nattelivet. Hans forskning har bragt ham til skumfest i Bulgarien, utallige diskoteker og en efterfest med nynazister.

Men hvordan ender en antropolog, der interesserer sig for buddhisme og bevidsthedsændringer, med at bruge 20 år på at være sammen med fulde festgængere på Ibiza og i danske provinsbyer? Og hvad har samfundet ud af hans forskning?

Historien begynder i Ringsted, hvor Sébastien Tutenges måske gik et skridt for langt.

Firedages-arbejdsugen – altså den medarbejdervenlige model, hvor du får samme fuldfede løn for at arbejde mindre – kan den virkelig fungere?

Ja, siger Michael Pedersen fra Copenhagen Business School. Han har fulgt en række danske arbejdspladser, som har indført firedages-ugen.

Ja, siger også generalsekretær Vibe Klarup hos Amnesty International, hvor medarbejderne er gået fra 37 til 32 timer uden at gå ned i løn. Og hun var ellers temmelig skeptisk over for idéen, da hun først hørte den.

Men hvis firedages-ugen skal fungere, er du nødt til at gøre et offer, der kan afskrække en del af os.

I dette afsnit har vi samlet to historier, som umiddelbart lader til at modsige hinanden.

Den ene handler om massivt stress blandt danske forskere. Og den anden fortæller, at selv samme forskere ligger helt i top, når man måler deres arbejdsglæde.

Hvordan kan den samme faggruppe på én gang være kolossalt stressede af dårlige arbejdsvilkår og glade for deres arbejde?

Embedsfolk er trætte af hårdt vinklede historier, journalister med dårlig adfærd og medier med alt for korte deadlines. Trætte af journalisters 'fisketure' med aktindsigter og af casehistorier, hvor myndighedens vinkel på sagen ikke bliver fair behandlet.

Mere end halvdelen af embedsfolkene mener ikke, at journalister generelt er gode til at nuancere historier. Og embedsværkets tillid til medierne er dykket de seneste tre år. Det viser en ny undersøgelse. 

Det er der en lang række årsager til, vurderer eksperter og iagttagere. Og ansvaret går begge veje.

Det kan være vanskeligt for andre at forstå det – og også at fortælle om det, når man har en søn på seks, der på en god dag spiser én pålægschokolademad, ’kun’ ser YouTube i tre timer og ikke går i seng før klokken 23.

”Det føles skamfuldt, når man som forælder har så lidt kontrol,” siger Anders Rune Bjerrum. Hans søn har diagnosen infantil autisme, og i knap otte måneder var han ikke i skole.

At få både familielivet og arbejdslivet til at fungere i sådan en situation, kræver en fleksibel arbejdsgiver. Og det kræver, at man taler om, hvordan det egentlig står til derhjemme. Det var svært, syntes Anders, der gik rundt om sig selv, før han tog en snak med sin chef.

Signe og Arn Lehmann har en søn, der er svært hjerneskadet. De indså, at de ikke kunne køre fuld skrue på karrieren længere. Én af dem måtte gå på deltid.

”Mange andre par med et handicappet barn vælger, at én af dem skal være hjemme på fuld tid – men det vidste vi godt, at ingen af os skulle. Vi bliver også nødt til at passe på os selv, for hvis man kører helt ned, kan man ikke være noget for nogen,” siger Signe.

”Tallene er katastrofale, og det kan ikke understreges nok, hvor slemt det står til,” siger Julie Lindmann, forperson for Danske Studerendes Fællesråd.

Hun taler om en ny undersøgelse, der viser, at studerende døjer med søvnbesvær, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær samt smerter i nakke og skuldre.

Freja Hegnby læser økonomi, og da hun kom på 3. semester, var det, som om der ikke var nok timer i døgnet.

”Jeg skulle balancere mellem fuldtidsstudie, studiejob, foreningsarbejde og veninderne hjemmefra. Jeg blev langsomt mere og mere utilfreds med mine præstationer og begyndte at søge nyt job, fordi det jeg havde ikke var ’godt nok’.”

Som forventningerne steg, dalede humøret tilsvarende. Tempoet var højt, og inden hun fik set sig om, ramte en lang og hård periode med stress.

Nu deler hun sin historie. Ikke fordi folk skal have ondt af hende, men fordi hun gerne vil vise, hvad der kan gemme sig bag en ellers succesfuld studerende. 

Albertine Nordby Rasmussen, Ann-Sofie Antonsen og Solbjørk Buch levede et hektisk ungdomsliv. Men travlheden kammede over. De var trætte af stress og studietvivl. De havde brug for ny luft.

Så mens deres venner begynder at få voksenløn og etablere sig, er de tre rykket ud på en lille ø, hvor de har åbnet et bageri i Albertines forældres skur.