Det store problem med sproget på jobbet anno 2026

For to år siden kårede Djøfbladets læsere ’jeg hører, hvad du siger’ som den værste vending, vi går og bruger, når vi er på arbejde.

Det var anden gang, I hjalp os med et sprogligt eftersyn – og senere i august spørger vi jer igen.

Inden da har vi som opvarmning bedt kommunikationsrådgiver Mikkel Toxvig give en status på, hvad der er sket med kontorsproget de seneste år. Det har han specialiseret sig i, hvilket bl.a. har resulteret i bøgerne ’Farvel til business bullshit’ fra 2022 og ’Magt og overmod’ fra 2025 om sprogligt storhedsvanvid i ledelse og arbejdsliv.

Han ser én klar sproglig tendens i 2026:

”Det AI-genererede sprog siver ind overalt,” siger Mikkel Toxvig.

Han oplever, at der breder sig en udmattelse hos folk over det sprog, som rables af, når vi får chatten til at skrive for os.

”Der er en træthed og måske ligefrem en forargelse over det sjælløse og overdrevne sprog, som AI-maskinerne bringer ind i vores måde at skrive på,” siger han.

Her er alt ’vigtigt’. Alt, selv det mest banale, skal forklares. Teksterne fyldes med lettere malplacerede ord og vendinger oversat af de engelsksprogede sprogmodeller.

Selv er han begyndt nærmest at føle lede ved LinkedIn.

”Det, som skulle være et fagligt forum, er blevet oversvømmet med AI-ligegyldigheder.”

Han supplerer med et andet eksempel: For nylig følte Altingets redaktører sig nødsaget til at melde ud, at de ikke længere vil høre Claude diskutere med ChatGPT, og at de derfor har indført retningslinjer om, at debatindlæg skal være skrevet af mennesker og ikke af en maskine.

”Det irriterende ved AI-sproget er, at du får en diskussionsklub, hvor alle lyder som hinanden og ingen som sig selv.”

Bullshitsprog sætter aftryk

Bullshitsprog i ledelse er ikke bare vrøvl og ligegyldigheder. Det har reelle konsekvenser, fastslår Mikkel Toxvig.

”Det har Djøf selv lavet en spørgeskemaundersøgelse, som viser,” siger han.

I undersøgelsen svarede 4.700 offentligt ansatte djøfere bl.a. på spørgsmål om forholdet mellem tale og handling.

95% af dem, som mente, at der var overensstemmelse mellem, hvad deres nærmeste leder sagde og gjorde, havde tillid til deres leder.

20% af dem, der ikke mente, at deres nærmeste leders ord og handlinger stemte overens, havde tillid til deres leder.

”De her tal viser tydeligt, at hvis man kommunikerer luftkasteller, går det ud over tilliden,” siger han.

Det kan føre til kyniske medarbejdere og sågar møgsager i medierne.

”For hvis sproget påtvinger os at være falsk positive, kommer relevant kritik måske ikke frem, og så kan det gå galt.”

Fem slags dårligt sprog

Mikkel Toxvig har fem kasser til ord og vendinger, som ikke mindst ledere skal undgå.

1) Opstyltet sprog

Mikkel Toxvig kaldte sin seneste bog ’Magt og overmod’, fordi han mener, at der er gået inflation i det sprog, som ledere bruger. Alt skal helst være størst eller bedst.

”Hvorfor skal vi være ’verdensmestre i kunstig intelligens i den offentlige sektor’? Hvorfor kan vi ikke nøjes med at være gode?”

Han erkender, at kampen om opmærksomhed er så stor, at det er let at forfalde til et opstyltet sprog.

”Men lad være. Det klinger hult.”

2. Overdrevne omskrivninger (eufemismer)

Vi har brug for at kunne lave forklarende omskrivninger i sproget, siger Mikkel Toxvig.

Men problemet er, hvis man vil prøve at tvinge noget positivt frem om noget, der er svært eller negativt. Fx den klassiske med at kalde en fyringsrunde for en strategisk tilpasning og en besparelse for en effektivisering.

”Medarbejderne gennemskuer omskrivningerne. De risikerer at opleve det som kynisk og kalkuleret, og så vokser det negative sig bare større, uden at man får talt sammen om det.”

3. Hurra-ord

Igen: Det er entydigt positive ord, der skal få os til at råbe hurra. Men det bliver meget let opfattet som platheder. Vi ser dem ikke mindst i værdigrundlag, visioner, strategipapirer og jobopslag.

”Det er ord som engagement, innovation, omstillingsparat, synergi, borgeren i centrum, ansvar, kvalitet, åbenhed og samarbejde. Hvem vil være uengageret, uansvarlig og lukket? Det bliver til ligegyldigheder,” forklarer Mikkel Toxvig.

Tjek eventuelt også manualen til din næste MUS-samtale.

4. Klichéer

Dem har der været mange af i Djøfbladets to første læserkåringer af det værste ord på jobbet, konstaterer Mikkel Toxvig.

Det er udtryk som ’jeg hører, hvad du siger’, ’er på en spændende rejse’, ’spille hinanden gode’ og ’vi lægger sporene, mens vi kører’.

”Det er de nemme løsningers sprog. Slidte vendinger, som ikke bidrager med noget nyt.”

5. Modeord

Dem var der endnu flere af i Djøfbladets to kåringer, siger Mikkel Toxvig.

Det var ord og vendinger som ’genbesøge’, ’kigge ind i’, ’række ud’, ’aligne’, ’vækste’, ’must win battles’, ’agenda’ og ’i proces med’.

Men det er også ord som ’purpose’, ’empowerment’, ’performance’ og ’værdiskabelse’.

”Vi taler ikke om nødvendige, præcise fagbegreber, men om ord, som er kommet på mode blandt ledere. Det er ord, som bliver upræcise og udvandede af at blive brugt alt for meget. De kan nærmest gøre medarbejderne fortvivlede.”

Mellem megalomani og middelmådighed

Mikkel Toxvig mærker et tegn i tiden:

Det megalomane – eller overmodige – sprog har skabt sin egen modbølge: Vi er begyndt at hylde det middelmådige.

”Det er selvfølgelig med reference til Morten Münsters leverpostejbog, som blev en kæmpe bestseller. Vi er blevet trætte af, at vi skal være verdens bedste, når alle ved, at det bliver vi nok ikke alligevel. Vi gider det ikke længere. Vi vil have realisme og præcision tilbage i sproget.”