Bedre ph.d.-vilkår. Højere løn. Men ingen penge for merarbejde

Årets overenskomstforhandlinger var en succes. Også for forskerne. I hvert fald hvis man spørger formand for Djøf Offentlig Johanne Nordmann.

Kun et enkelt af de krav, der specifikt var rettet mod universitetsområdet, blev imødekommet af kongerigets finansminister.

Johanne Nordmann hæfter sig dog ved, at de generelle forbedringer, det lykkedes at få på det statslige område, også omfatter forskerne. Og så glæder hun sig særligt over, at ph.d.-studerende får lettere ved at forlænge deres ansættelse.

”Jeg er virkelig tilfreds med, at vi har fået en forbedring for de yngste forskere, så de nu også kan få forlænget deres ph.d.-periode, hvis udefrakommende faktorer forsinker deres projekt,” siger Johanne Nordmann.

Hvis uheldet er ude

De forhandlende parter, med Akademikerne på den ene side og finansministeren på den anden, har aftalt, at det fra 1. april næste år skal være muligt at forlænge ansættelsen for ph.d.- og forskerstuderende, hvis årsagen er uforudsigelig og skyldes ”helt ekstraordinære og individuelle forhold”.

”Vi ser for mange, som er nødt til at gøre deres ph.d. færdig uden at få løn for det, fordi noget udefrakommende har forsinket dem,” bemærker Johanne Nordmann.

Hidtil har forlængelse af ansættelsen kun været mulig, hvis årsagen var barselsorlov eller dokumenteret sygdom.

”Det her betyder, at der fremadrettet åbnes op for, at en ph.d.-ansættelse kan forlænges, hvis der tilstøder noget, som man ikke har kunnet forudse, og som den ph.d.-studerende ikke selv er skyld i,” forklarer hun.

Ingen løn for overarbejde

På et par andre punkter med direkte relevans for forskere gik det imidlertid ikke, som Djøf Offentlig-formanden havde ønsket sig.

Djøf turnerede forud for overenskomstforhandlingerne med et krav om, at forskere skulle omfattes af overenskomstens §14 om betaling for merarbejde. Det har de hidtil kun været, hvis merarbejdet var pålagt af arbejdsgiveren, og arbejdet generelt kunne betragtes som kontrollabelt.

I den forbindelse ville man fra Djøfs side udnytte, at tidsregistrering snart bliver obligatorisk, og at dokumentationen for overarbejdet vil komme til at ligge ligefor.

Men kravet om kompensation for merarbejde mødte ikke megen forståelse i Finansministeriet, fortæller Johanne Nordmann, der ærgrer sig over, at ”der ikke var imødekommenhed i forhold til arbejdstid og værn mod arbejdspres,” som hun formulerer det.

”Vi har en grundlæggende uenighed om, hvorvidt arbejdspresproblemer og honorering for mange ekstra timer skal løses lokalt eller ved, at parterne i fællesskab finder løsninger ved overenskomstbordet,” fortæller Johanne Nordmann.

”Arbejdsgiverne ønsker lokale løsninger, og i en perfekt verden er jeg helt med på, at der bør findes lokale løsninger, men jeg ser for tit, at det ikke sker,” beklager hun.   

Det lykkedes heller ikke at komme i mål med kravet om at forhøje adjunkttillægget eller at sikre ph.d.-studerende pension af det såkaldte ph.d.-tillæg.

”Mit bud er, at OK21-resultatet, hvor der var en række forbedringer til gruppen af forskere, lå i baghovedet hos arbejdsgiverne. Derudover er det som nævnt generelt arbejdsgivers synspunkt, at løndannelsen skal ske ved, at der aftales lokale tillæg.”

Overenskomst for erhvervskandidater

Johanne Nordmann fremhæver desuden et resultat, der gælder for en række øvrige uddannelses- og forskningsinstitutioner, herunder Forsvarsakademiet, GEUS og musikkonservatorierne.

”Jeg er glad for, at vi fik aftalt stillingsstrukturer på nogle af de forskningsinstitutioner, som ikke har haft gennemsigtige forhold omkring deres karriereforløb, vilkår for udnævnelser mv.,” siger formanden.

”Desuden er jeg meget tilfreds med, at vi fandt en løsning på, hvordan overenskomstvilkårene for de nye erhvervskandidater skal se ud.”

Erhvervskandidaterne spiller en stor rolle i regeringens universitetsreform, der skal implementeres på uddannelsesinstitutionerne i løbet af de kommende år. 

Mere i løn, pension og fleksibel frihed

Herudover kan forskere med fordel bide mærke i de overordnede resultater, fagforeningerne opnåede på det statslige område, mener Johanne Nordmann.

”Jeg glæder mig over, at vi har fået aftalt nogle ordentlige lønstigninger, en god pensionsforbedring, der efter eget valg kan omsættes til løn, samt nogle mere fleksible muligheder for opsparing af frihed og pensionskroner,” siger hun.

Overenskomstforhandlingerne endte med en samlet økonomisk ramme på 8,8% til de statsansatte. 7,5% går til generelle lønstigninger til alle over de næste to år.

Den største portion på 5,9% vil man allerede bemærke på lønsedlen den 1. april i år. I kroner og ører vil en universitetsansat lektor på løntrin 8 fx i gennemsnit få 2.912 kr. mere i løn og en adjunkt 2.361 kr.

Ved en generel lønstigning stiger alle løndele. Det vil sige både basisløn, rådighedstillæg, undervisningstillæg og lokalt aftalte tillæg. Finansministeriet skønner i den forbindelse, at priserne i hele perioden stiger med 4,9%.

1. april næste år stiger lønnen igen med ca. 1,3%.

Til den tid vil man også automatisk lægge en anelse ekstra til side til sit otium. Fra den 1. april 2025 stiger pensionsprocenten for statsansatte fra 17,1% til 18,07%.

Alle statsansatte kan herudover se frem til en ny opsparingskonto, hvor det bliver muligt at spare en mindre del af pensionen op og hæve den, før man når pensionsalderen. Det kunne være, hvis man fx vil tage en pause, skifte branche eller andet.

Pengene, der kan spares op, kommer fra fritvalgsdelen af pensionen, hvor medarbejderne hidtil har kunnet vælge, om man ville have den udbetalt som løn eller indbetalt til pension. Det nye er, at man altså nu også kan vælge at indbetale den på opsparingskontoen. Fra den 1. april 2025 udgøres fritvalgsdelen af al pension over 15%.

Parterne har også aftalt en opsparing af frihed for statsansatte, som giver mulighed for fx at gemme sjette ferieuge til senere brug. Man kan dog maksimalt opspare 15 dage.

På barsel med mere løn

Der er også aftalt en række forbedringer på barselsområdet.

Retten til løn under barsel øges, så fædre og medmødre får løn i 13 uger efter fødslen - mod 10 i dag. For forældrepar, der adopterer, øges lønretten med tre uger samlet.

Forældre, der føder to eller flere børn ved samme fødsel, får hver 13 uger mere med løn. Soloforældre og soloadoptanter får 10 uger med løn.

Skulle en forælder dø efter barnets fødsel, vil den anden forælder overtage den afdøde forælders ret til barsel.

Forbedringer gælder for børn født fra og med den 1. april 2024 og frem.

Læs mere om det overordnede resultat af overenskomstforhandlingerne i denne artikel.