OVERENSKOMST

Så meget stiger lønnen i staten 1. april

14.2.2024

af

Foto af Nicolai Wammen

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Lønstigninger på 7,5% over to år, hvoraf næsten de 6% falder 1. april. Mulighed for at spare merarbejdsdage og særlige fridage op. Frit valg over noget af din pensionsudbetaling. Det kom Djøf hjem med fra forhandlingsbordet i staten. Men parterne kunne ikke blive enige om en overenskomstløsning på embedsfolkets alt for mange timer.

Djøf Offentlig gik til årets overenskomstforhandlinger i staten med tre hovedkrav:

Lønstigninger, så vi kommer tilbage på sporet efter inflationen. Fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse i hverdagen og i alle livsfaser. Og et værn om medlemmernes restitution, så arbejdstiden ikke stikker helt af.

Hvordan er det gået?

Det endte med en samlet ramme på 8,8% til de statsansatte, hvoraf de 7,5% går til generelle lønstigninger til alle over de næste to år.

Den største portion lønstigning, næsten 6% – eller mere præcist 5,9% – falder allerede 1. april. For en fuldmægtig med gennemsnitsløn på trin 4 svarer det til ca. 1.850 kr. om måneden – og dertil kommer effekten på pensionen. For en specialkonsulent med gennemsnitsløn er det en stigning på lidt mere end 2.700 kr. om måneden. For en kontorchef med gennemsnitsløn er det 4.293 kr.

Så er der fleksibiliteten:

For det første kan du fra 2025 gemme op til 15 afspadseringsdage, som kommer fra merarbejde, og særlige feriedage (den sjette ferieuge) og vente med at holde dagene, til du har brug for det. Altså i alt tre uger, hvis du samler det.

For det andet er der nu indført en såkaldt opsparingskonto, hvor du kan opspare nogle af dine pensionsmidler, som du kan hæve, før du når pensionsalderen, og fx bruge på en pause i et langt arbejdsliv eller bare for at få noget økonomi til at gøre noget, du gerne vil.

Men et værn om embedsfolkets arbejdstid kunne man ikke blive enige om. Der kom formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann, ikke hjem fra Finansministeriet med det, hun havde ønsket sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Ikke noget nederlag at få 7,5% hjem

De 8,8% i samlet ramme var det, finansminister Nicolai Wammen (S) havde sagt, han max kunne gå med til – med henvisning til at den private lønudvikling ser ud til at blive mindre end forventet. På statslig lønmodtagerside havde man ønsket en tocifret lønstigning, mindst 10%, for bl.a. at lukke hullet fra inflationen forrige år, som har ædt købekraft fra folk.

Men Johanne Nordmann afviser, at det er et nederlag at være kommet hjem med 7,5% i lønstigninger til alle over de næste to år.

”Vi har fået en økonomisk ramme, som rummer plads til et tiltrængt løft i de statslige lønninger, og samtidig har vi indgået en aftale, som fremtidssikrer, at lønudviklingen følger med det private.”

Det er rigtigt, at man på lønmodtagerside har sagt, at rammen skulle være på to cifre, tilføjer hun.

”Men skønnet for den private lønudvikling for de kommende to år er på 8,8%.”

Og samtidig, understreger hun, fik lønmodtagersiden to andre ting med, som vil sikre flere lønkroner:

Dels en bedre og mere retvisende reguleringsordning. Dels en såkaldt ultimo-forhandling – en ekstra lønforhandling til slut i overenskomstperioden.

ANNONCE

Nordmann: Reallønnen er sikret de næste to år

Først reguleringsordningen. Det er den mekanisme, som sikrer, at de offentligt ansattes løn følger med de privatansattes.

Her har der været et problem med det såkaldte lønindeks, som laves af Danmarks Statistik, og som bruges til at beregne, hvad reguleringsordningen skal udmønte til de offentligt ansatte.

Parterne har nu aftalt, at der fra 1. april 2025 skiftes lønindeks.

”Lønindekset er motoren i reguleringsordningen. Nu bliver det mere retvisende. Det gamle lønindeks undervurderede den private lønudvikling, så reguleringsordningen ikke udmøntede så meget, som den burde, når de private lønninger steg,” forklarer Johanne Nordmann.

Som det næste:

Der vil som noget nyt, inden udgangen af overenskomstperioden, være en ultimo-forhandling, hvis lønudviklingen i det private er løbet fra det offentlige. I så fald bliver lønnen i det offentlige efterreguleret i november 2025.

Så med de to nyskabelser mener du, at reallønnen er sikret?

”Ja, det er den. Den er sikret i den periode, vi har forhandlet om – 1. april 2024 til 1. april 2026,” fastslår hun.

Det er rigtigt, at der har været et reallønstab i den forgangne periode, tilføjer hun.

”Det er et reallønstab, man også har haft på det private område. Det er vilkåret ved inflation, og det tager tid at få økonomien tilbage på sporet. Men med de nye greb, vi har aftalt, kan vi bedre blive løftet af de private, når de kommer igennem med lønstigninger.”

"Vi har indgået en aftale, som fremtidssikrer, at lønudviklingen følger med det private."

Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig

Stort nybrud på fleksibilitet

Som sagt bliver det nu muligt at opspare tre ugers frihed til senere brug og at opspare penge via en opsparingskonto i P+ til fx at finansiere en pause i arbejdslivet.

Det har Mikkel Mailand og Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforskere på Københavns Universitet, i medierne kaldt et regulært gennembrud, fordi statens arbejdsgivere hidtil har været lodret imod – det koster jo arbejdsudbud, som deres argument har lydt.

Derfor er Johanne Nordmann også megaglad for de to aftaler om fleksibilitet.

”At kunne spare noget afspadsering fra merarbejde op og være sikker på, at man har det til senere, åbner op for lidt mere restitution for dem, som har meget merarbejde,” fremhæver hun.

Går I videre med det ved de næste overenskomster?

”Helt sikkert. Nu har vi fået en hylde, som vi kalder det, som vi kan få lagt mere ind på. For det her er kun en begyndelse i forhold til det, jeg kunne drømme om. Men det er en virkelig vigtig begyndelse.”

Den store tidsel: Intet værn om arbejdstid

Djøf gik til bordet med et stort ønske om at få sat et værn om arbejdstiden og dermed restitutionen for medlemmer i alle dele af den offentlige sektor og medbragte bl.a. to højtprofilerede krav:

Et krav om, at merarbejde som udgangspunkt skal afspadseres og kun kan udbetales efter særlig aftale med medarbejderen – i det omfang merarbejdet overhovedet honoreres.

Og et krav om, at special- og chefkonsulenter, forskere med flere kom på samme merarbejdsaftale, som bl.a. fuldmægtige har.

Hvorfor fik I ingen af delene?

”Det undrer os også! Vi syntes, at der ligger en massiv dokumentation – fra Dybvad-rapporten, fra Djøfs egne medlemsundersøgelser og senest fra vidneudsagnene i Zetlands artikler. Men svaret til os var, at man ikke ville gå ind i ledelsesretten ved at indføre den slags regler i overenskomsten. Det skal løses lokalt, lød det.”

Hvad så nu?

”Undervejs i processen hørte vi rent faktisk fra arbejdsgiverne, at de anerkender, at der er problemer her, som skal håndteres, selv om de ikke ville aftale noget centralt. Vi har også hørt i medierne fra nogle af departementscheferne, at de nu har aftalt fem leveregler for det tværministerielle arbejde for at beskytte medarbejdernes arbejdstid. Og de sagde også, at de vil samarbejde med tillidsrepræsentanterne om det her.”

De tilkendegivelser er Johanne Nordmann glad for.

”Jeg synes, at vi er lykkedes med at bringe arbejdspres så højt på dagsordenen, at vi nu får et grundlag for det, jeg håber, kan blive en kulturændring.”

Det skal stå sin prøve de næste to år, understreger hun.

”Alle medarbejdere har en arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer hen over et år, også konsulenter og forskere. Det holder ikke, hvis man bliver ved med at misbruge vores velvillighed til at levere ekstra ind på timer. Det handler om mennesker, der skal kunne holde til at gå på arbejde hele livet,” fastslår hun.

”Men vi står altså der, hvor vi nu ved, at vi er nødt til at finde løsningerne sammen med tillidsrepræsentanterne og medlemmerne ude på arbejdspladserne i dialog med ledelserne. Det kommer vi til at følge meget tæt fra Djøfs side.”

"Det holder ikke, hvis man bliver ved med at misbruge vores velvillighed til at levere ekstra ind på timer."

Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig

”Stem ja til et flot resultat”

Djøf fik forhandlet et departementstillæg på 20.000 kr. om året hjem til special- og chefkonsulenterne i departementerne.

Kan arbejdsgiverne ikke misbruge det og sige, nu kan I bare arbejde løs for de 20.000 kr.?

”Det korte svar er nej. Tillægget har intet med arbejdstid at gøre. Det er et tillæg, som kan gøre det lettere at rekruttere og fastholde på et område, hvor personaleomsætningen er høj.”

Alt i alt: Hvorfor skal dine medlemmer stemme ja til resultatet?

”Fordi det samlet set er et flot resultat med virkelig pæne lønstigninger og mere valgfrihed for den enkelte. Hvis vi siger, at løn var krav nr. 1, og krav nr. 2a og 2b var fleksibilitet og værn om arbejdstiden – de to hænger jo sammen – så har vi leveret på nr. 1 og nr. 2a. Jeg ville så gerne have haft noget på arbejdstiden. Men når det er sagt, har medlemmerne denne gang igen og igen sagt ’løn’, og jeg synes, det er en flot lønpakke, vi har fået hjem.”

Du kan se aftalen for akademikerne i staten i kort version her og i lang version her.

Hvis du vil se resultatet for statens chefer, så er det her.

Om kort tid følger så forhandlinger om en ny overenskomst for akademikerne på hhv. det kommunale område (se artikel om de kommunale forhandlinger her) og det regionale område.

Kommentarer

Povl
7 mdr. siden
Har Djøf gjort noget for at skaffe de ansatte i skatteforvaltningen de tre mistede fridage tilbage (som alle andre stadig har)?
Povl
7 mdr. siden
Hvad er begrundelsen for, at konsulenter i departementer skal have mere i løn end konsulenter i styrelser?