Akademikere i kommuner og regioner kører solo ved OK24

Djøf og de øvrige 27 akademikerforbund kommer til at stille deres eget lønkrav, når overenskomstforhandlingerne i kommuner og regioner snart går i gang.

Akademikerne/AC trak sig i sidste uge ud af den såkaldte forhandlingsaftale, som de cirka 556.700 ansatte i kommuner og regioner plejer at indgå forud for overenskomstforhandlinger. Forhandlingsaftalen er en aftale om, hvordan lønmodtagersiden stiller de forskellige krav, hvornår de stilles, og hvad man gør, hvis man ikke kan opnå forlig.

Dermed kommer akademikerne til at forhandle løn alene med arbejdsgiverne og ikke sammen med sygeplejersker, sosu'er, pædagoger, lærere osv.

Djøfs formand, Sara Vergo, understreger, at Djøf og de øvrige AC-forbund ikke har meldt sig ud af selve Forhandlingsfællesskabet, som er en paraply for de 50 lønmodtagerorganisationer i kommuner og regioner.

”Men vi i AC-familien har forladt forhandlingsaftalen om OK24. Det gør vi, fordi vi denne gang ikke kunne blive enige med de andre faglige organisationer om et fælles lønkrav, som vores medlemmer kan se sig selv i,” forklarer hun.

Nej til mere omfordeling

Hvad er det, de andre organisationer vil, som I ikke vil?

”For os er det ret simpelt. Inflationen har udhulet vores løn, så vi ønsker, at mest muligt af den lønramme, vi henter hjem ved OK24, skal gå til procentuelle lønstigninger, som kommer alle til gode, så vi over en bred kam kan genoprette reallønnen. De andre faggrupper vil øremærke meget betydelige midler til særligt udvalgte grupper.”

Det vil sige omfordele eller skævdele, som det også kaldes i forhandlings-jargonen.

”Det er ikke os, man tænker på med den omfordeling,” siger Sara Vergo og understreger:

”Hvis vi skal afgive en del af vores lønstigning ved OK24 til nogle andre, betyder det, at vores løngab til det private arbejdsmarked bliver endnu større. Vores medlemmer er den gruppe, som har det største efterslæb, i forhold til hvad vi kan få på markedet derude. Det viste Lønstrukturkomitéen, som kom frem til, at gabet er op mod 20 %.”

”Vi er solidariske!”

I vil ikke være solidariske og hjælpe de lavere lønnede som sosu'erne og pædagogerne med at få løftet deres løn?

”Jamen, vi er solidariske! Vi har valgt at deltage konstruktivt i løntreparten,” fastslår Sara Vergo.

Løntreparten er de igangværende trepartsforhandlinger mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne om fordelingen af de tre mia. kr., som regeringen har afsat til nogle af de fag, der leverer kernevelfærden, som regeringen formulerer det.

”Hele formålet med løntreparten er, at nogle andre end os skal have nogle penge. Men vi deltager konstruktivt, fordi vi anerkender, at der er et politisk ønske om at løfte særlige gruppers løn, også selvom vi ser masser af problemer i at blande det politiske niveau ind i den danske aftalemodel,” siger Djøf-formanden og tilføjer:

”Må jeg minde om, at midlerne til lønløftet i løntreparten kommer fra administrative besparelser i kommuner og regioner, så vores medlemmer er bestemt solidariske.”

Ingen ved endnu, hvordan kommunerne vil finde besparelserne.

”Men vi kan frygte, at der kommer fyringsrunder derude – og også noget løntilbageholdenhed. Så efter den her løntrepart skal vi ikke også have yderligere omfordelinger ved OK24.”

Hvad med musketér-eden fra OK18, hvor djøferne iført gule veste med Djøf-logo stod skulder ved skulder foran Forligsinstitutionen sammen med de andre offentligt ansatte?

”De billeder håber jeg da virkelig, vi vil se igen i fremtiden, for vi har masser af interesser til fælles. Jeg ser det her som temmelig udramatisk. Vi har forskellige vurderinger af, hvordan vi skal strikke et fælles lønkrav sammen. Derfor forhandler vi denne gang hver for sig. Det er sket før med andre faggrupper.”

Forventer seriøs behandling fra arbejdsgiverne

Er I sikre på, at I ved at gå solo får lov til at beholde hele OK24-lønrammen til generelle, procentuelle lønstigninger?

”Vi er 28 AC-forbund, som har taget bestik af situationen, og vi er enige om, at vi sikrer vores medlemmer bedst muligt ved at stille vores eget krav om størst mulige procentuelle lønstigninger for alle. I en forhandling spiller mange forhold ind, men vores udgangspunkt for forhandlingen bliver set med vores øjne langt bedre – ellers havde vi ikke truffet beslutningen.”

Kan I ikke risikere at komme bagest i køen ved at gå solo?

”Medlemmerne i AC-familien er nogle super-kompetente mennesker, som hver dag gør en forskel i den offentlige sektor. Jeg forventer, at vores seriøse og velargumenterede krav om løn og alle mulige andre forhold, der er vigtige for vores medlemmers arbejdsliv, bliver mødt med samme seriøsitet fra arbejdsgiverne, så vi får nogle gode resultater.”

Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl siger til A4 Overenskomst, at ’det her er en vild udvikling. Det viser, at der er slået store sprækker i Forhandlingsfællesskabet.’ Hvad siger du til det?

”Det synes jeg er en alt for dramatisk fremstilling. Der er ikke noget drama eller odiøst i det her. Vi har forladt forhandlingsaftalen i denne omgang, men ikke Forhandlingsfællesskabet.”