Djøf har 7 forslag til bedre vilkår for embedsværket

Sara Vergo, Djøfs formand, er for tiden på rundtur i ministerierne for at tale med departementscheferne om Dybvad-rapporten, som i marts gav en status på forholdet mellem embedsmænd, politikere og medier.

Et af de emner, Sara Vergo vil bringe op ved de blankpolerede mødeborde, er, at embedsværket – ifølge Dybvad-udvalgets undersøgelser – oplever, at efterspørgslen efter politisk-taktisk rådgivning er steget, og at det i praksis kan udfordre grænserne til den faglige rådgivning. Kort sagt: Politik og taktik kan komme til at stå over indhold og faglighed.

Det uafhængige Dybvad-udvalg blev nedsat af Djøf i januar sidste år i kølvandet på bl.a. minksagen, instrukssagen, FE-sagen og Tibet-sagen.

Efter at have nærlæst den færdige rapport har Djøf nu formuleret syv indsatsområder, som Djøf vil forfølge som supplement til Dybvad-udvalgets anbefalinger:

Spor 1: Klarhed over ministerrollen og forholdet til embedsværket

• Et ministerkodeks, guidelines for god ministerledelse og ny ministerpligt om at tjene offentligheden
• Systematisk koncept for onboarding af ministre og en ’mentorordning’

Spor 2: Fokus på god ledelse og sikring af embedsværkets integritet og faglighed på alle niveauer

• En retschef med særligt ansvar for legalitetssikring i alle ministerier
• Styrket ledelsesmæssigt fokus på integritet og faglighed på alle niveauer
• Opgør med åremål som den sædvanlige ansættelsesform for ministeriernes chefer
• Præcisering af Kodex VII for embedsmænd i forhold til tværministerielt samarbejde
• Træning i at håndtere Kodex VII under pres

Foruroligende tal

Sara Vergo, du har sagt om Dybvad-rapporten: ’Vi har nok verdens bedste embedsværk, men det er også et embedsværk under pres.’ Er det et politisk pres?

”Det er først og fremmest et tidsmæssigt pres. Det går igen i Dybvad-udvalgets undersøgelser, at embedsfolket oplever, at tempoet i politik er skruet i vejret. Det er efter min mening en bunden opgave at se på problemet med tidspresset i ministerierne,” understreger Sara Vergo.

Tal fra Finansministeriet til Dybvad-udvalget viser, at 70% af centraladministrationens ansatte i dag har under syv års anciennitet, pointerer hun.

”Der er en meget stejl læringskurve i ministerierne. Vores medlemmer vil yde deres bedste og løbe stærkt for at løse deres opgaver og hjælpe ministeren bedst muligt. Men så må ledelserne også sørge for en forventningsafstemning om, hvad der kan og skal leveres inden for rimelige grænser, og hvor langt forventningen om at stå til rådighed til alle tider går.”

Dybvad-rapportens spørgeskemaundersøgelse indeholder en række opsigtsvækkende tal om politik og faglighed i betjeningen af ministeren.

Sara Vergo lister op:

• Ca. 19% er helt (3,5%) eller delvist (15,6%) enige i, at embedsværket i egen organisation sommetider forsøger at dække over fejl.
• Ca. 6% er helt (1,4%) eller delvist (4,3%) uenige i, at embedsværket i egen organisation altid overholder loven.
• Ca. 7% er helt (1,4%) eller delvist (5,3%) uenige i, at embedsværket i egen organisation altid holder sig til sandheden.
• Ca. 16% er helt (3,7%) eller delvist (12,2%) enige i, at embedsværket i egen organisation sommetider yder rådgivning og bistand til rent partipolitiske formål.
• Ca. 6% svarer, at de ofte (4,6%) eller meget ofte (1,8%) ikke siger fra over for en overordnet, selv når de selv synes, de burde gøre det, og 18,3% svarer, at det sker en gang imellem.

”De tal er man nødt til at tale om i ministerierne,” fastslår hun og råder departementscheferne til at være nysgerrige og spørge deres medarbejdere: 'Hvorfor tror I, at så mange siger det? Hvad er det udtryk for? Hvordan oplever I det selv?'

”Det er fuldstændig legitimt at yde politisk-taktisk rådgivning. Det er en bunden opgave for det danske embedsværk, og det er ærgerligt, hvis medierne mistænkeliggør det. Men jeg bliver bekymret, når 16% siger, at de sommetider yder bistand til rent partipolitiske formål. Jeg bliver også bekymret, når næsten hver femte siger, at de har oplevet, at der er blevet dækket over fejl. Åbenhed om fejl er en af pligterne i Kodex VII, så det er vigtigt, at vi finder ud af, hvorfor så mange medarbejdere har den oplevelse,” siger Sara Vergo.

Der kan være mange grunde til, at folk svarer, som de gør, og det skal vi også tale om, understreger hun.

”Tager cheferne ansvaret for, at de menige medarbejdere kan være trygge ved, at deres faglige vurderinger bliver bragt videre opad i systemet? Er cheferne – og departementschefen – gode nok til at fortælle de unge medarbejdere, at en minister har en demokratisk ret til at vælge en løsning, som du som embedsmand ikke synes er den fagligt set bedste? Alt dét, som hører til den komplekse opgave med at rådgive i et politisk ledet system præget af højt tempo, politiske konflikter og enkeltsager.”

Opgør med chefer på åremål

Knap 42% af embedsfolket i Dybvad-udvalgets spørgeskemaundersøgelse er helt (10,3%) eller delvist (31,2%) enige i, at det er udfordrende at efterleve embedspligterne i Kodex VII, når man betjener ministeren under stort tidspres.

Derfor foreslår Djøf, at embedsværket skal trænes i at håndtere Kodex VII under pres. Kodex VII skal også præciseres i forhold til tværministerielt samarbejde.

Det sidste er i lyset af minksagen?

”Ja, men også fordi flere og flere beslutninger bliver truffet på tværs af ministerier. Derfor skal embedsværket have nogle klare retningslinjer for, hvilke pligter der gælder, når de arbejder på tværs, og det skal slås fast, at chefer på alle niveauer skal værne om medarbejdernes integritet og faglighed, når der arbejdes på tværs.”

Men ellers mener Djøf ikke, at der ikke brug for et nyt Kodex VII?

”Nej, og her er vi enige med Dybvad-udvalget. Kodex VII består af gode og åbenlyse pligter, og embedsfolket har dem på rygraden, hvad Dybvad-udvalgets undersøgelser også viser. Udfordringen er, når virkeligheden rammer. Jeg synes, at Jens Peter Christensen (højesteretspræsident, ekspert i embedspligter, red.) har sagt det så rammende: Reglerne er klare nok, det er virkeligheden, der er uklar,” siger Sara Vergo.

”Dét, det handler om, er, hvordan man tackler virkeligheden med alle dens gråzoner, som man aldrig vil kunne slå op i et regelsæt og få et facit på. Hvilken kultur har man om gråzonerne? Er der en åben dialog om det? Hvordan værner man i det daglige, hvor politik og taktik kører i et enormt højt gear, om embedsværkets faglighed og integritet? Det er dét, jeg virkelig opfordrer departementscheferne til at gå ind i.”

Og hvad siger de så til det?

”Det, jeg hører dem sige tilbage, er, at det er de klar over, og det er de også i gang med. Og det er ikke mindst dét, jeg håber, der vil komme ud af Dybvad-udvalgets arbejde: At ministrene, ministeriernes topledelser og vi alle sammen bliver bevidste om, at vi har en forpligtelse til løbende at arbejde med at sikre embedsværkets integritet.”

Dybvad-udvalget slår ned på, at 80-85% af cheferne i ministerierne i dag er ansat på åremål. Det bekymrer udvalget af hensyn til embedsværkets integritet. For kan chefer så altid modstå uberettiget politisk eller personligt pres, også på deres medarbejderes vegne?

I vil sætte ’et opgør’ ind mod åremålsansættelserne. Hvordan?

”Tanken med åremål var at skabe fleksibilitet. Men det har taget overhånd, når det snarere er reglen end undtagelsen. Så med afsæt i Dybvad-udvalgets anbefalinger vil vi gå til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen for at drøfte brugen af åremål.”

Djøf vil kraftigt opfordre de statslige arbejdsgivere til at begrænse brugen af åremål for de statslige chefer og ansætte varigt i stedet for, påpeger Sara Vergo.

”Ser vi på de andre personalegrupper i statsadministrationen, besættes stort set alle stillinger varigt.”

Folketinget må skrive et ministerkodeks

I foreslår et kodeks for ministre ligesom Kodex VII for embedsværket. Hvad skal der stå i det?

”I dag gælder der allerede en række ministerpligter, som det handler om at skabe klarhed over og øge bevidstheden om. Særligt dét at ministeren er øverste forvaltningschef. Vi forestiller os, at det er en opgave, som regeringen og Folketingets Præsidium skal tage på sig og nedsætte et sagkyndigt udvalg om. Djøf vil gerne bidrage, hvis vi bliver spurgt, men det er ikke os, der skal formulere det. Det skal politikerne.”

Er pointen, som Dybvad-udvalgsmedlem Martin Lidegaard (RV) har sagt det: Hvis vi vil beholde vores danske model med partipolitisk neutrale embedsmænd, skal politikerne blive bedre til at passe på det?

”Ja. Jeg mener, at politikerne må kunne formulere et sæt regler for ministres rolle i forhold til deres embedsværk, ligesom Kodex VII gør det med embedspligterne. Jeg synes fx, at det ville være passende, hvis et ministerkodeks indeholdt en passus om åbenhed, fordi vi jo kan se den her mistillid til, hvad der foregår i maskinrummet i regeringskontorerne. Dén mistillid bekymrer mig. Forudsætningen for respekt for fagligheden og demokratiet er, at omverdenen har tillid til både embedsværk og politikere. Derfor er lukkethed ikke svaret.”

Dybvad-udvalget anbefaler en ny og mere åben offentlighedslov. Støtter Djøf det?

”Ja, det gør vi. Jeg er også meget bekymret over den gensidige mistillid, der er mellem journalister og embedsfolk i dag. Det er en nød, jeg ikke ved, hvordan vi knækker. Jeg tror, det vil være godt at lempe ministerbetjeningsreglen. Vi er alle enige om, at der stadig skal være et fortroligt rum, hvor ministre kan tale med deres embedsværk om alle mulige – også skæve – forslag, uden at de bagefter skal stå til regnskab for det på forsiden. Men vi skal nok lægge snittet et nyt og lidt mere åbent sted. For der er ingen tvivl om, at jo mere lukkethed, jo mere mistillid bliver der til embedsværket, også selvom det ikke er rimeligt. Min holdning er, at større åbenhed er en fordel for embedsværket. Fordi åbenhed styrker tilliden. Og fordi åbenhed beskytter den enkelte embedsmand i forhold til at holde Kodex VII i hævd.”

Vi skal turde tale om det svære

Hele fire departementschefer har – helt usædvanligt – udtalt sig offentligt om, at den måde, som Dybvad-udvalgets konklusioner og tal er blevet modtaget og vinklet på, risikerer at skabe en slags forfaldsfortælling om embedsværket.

Har du bidraget til det?

”Nej, det mener jeg ikke. Der bliver hver dag overalt i ministerierne lavet supergodt embedsarbejde. Danske embedsfolk er efterspurgte ude i verden og i EU på grund af den høje kvalitet, de leverer. Der er rigtig meget, der fungerer rigtig godt i den danske forvaltningsmodel. Men det er også aldeles sundt, hvis vi tør sige, at alting ikke er perfekt, og at vi tør tale om de svære ting. Det er den bedste måde, vi passer på og udvikler det danske embedssystem,” siger Sara Vergo.