1) Lex minksag
Der skal styr på arbejdsformen, ikke mindst når regeringen skal træffe hastebeslutninger på centralt niveau, hvad minksagen viste, der ikke var.
Så det har Dybvad-udvalget skrevet en hel manual for. Det er hands-on praktik, som fx at der skal ligge et notat om lovhjemmel, og at der skal tages referat i centrale regeringsudvalg.
SMV-regeringen skrev allerede i december i regeringsgrundlaget i et punkt om ’principper for regeringsførelse’, at den her vil følge op på Dybvad-udvalgets anbefalinger.
2) Skab bedre rammer for ordentligt embedsmandsarbejde
Dybvad-udvalget har interviewet en række embedsmænd. Det går igen, at der er et konstant pres for at levere på de politiske initiativer, og det udfordrer fagligheden. Der mangler tid til forberedelse, refleksion og implementering. Tempo, enkeltsager og konflikt præger den politiske kultur.
Men lovgivning og politiske udspil skal være af høj kvalitet, fastslår udvalget, som kommer med en håndfuld forslag til bedre rammer for gennemarbejdede politiske forslag.
3) Fagligheden udfordres af det politisk-taktiske
Vi skal styrke rammerne for embedsværkets integritet og faglige rådgivning, fastslår Dybvad-udvalget og understreger, at vores forvaltningsmodel bygger på, at embedsværket både skal stå for indholdsmæssig-faglig og taktisk-politisk rådgivning af ministrene – uden at faglighed viger for politik. Embedsværket oplever øget efterspørgsel efter politisk-taktisk rådgivning, og det kan give udfordringer med grænserne til den faglige rådgivning.
Udvalgets spørgeskemaundersøgelse viser bl.a.:
- Næsten 50% siger, at det kan være svært at levere rådgivning og bistand på et højt fagligt niveau og samtidig loyalt varetage ministerens politisk-taktiske ønsker.
- 42% siger, at det er udfordrende at efterleve embedspligterne i Kodeks VII, når man betjener ministeren under stort tidspres.
- 6% svarer, at de ofte ikke siger fra over for en overordnet, selv når de synes, de burde gøre det. 18% svarer, at det sker en gang imellem.
- 16% er helt eller delvist enige i, at embedsværket sommetider yder rådgivning og bistand til rent partipolitiske formål.
Svarene er stort set ens, uanset om man er ansat i departementer eller styrelser.
4) Departementscheferne er pejlemærker
Departementschefernes måde at udføre rollen på er afgørende for kulturen og normerne hos embedsværket, skriver Dybvad-udvalget. De er ministeriets ”normative pejlemærke”.
Hvis oplevelsen er, at politik og taktik står over indhold og faglighed, kan det sætte sig i hele embedsværket – med risiko for forskydning væk fra principperne om bl.a. lovlighed, sandhed og faglighed i embedskodekset Kodeks VII.
Derfor skal departementscheferne fastholde tydelig fokus på alle aspekter af Kodeks VII.
5) Tør chefer på åremål altid sige fra?
80% af ministeriernes kontorchefer, 82% af afdelingscheferne og 85% af direktørerne er i dag kontraktansatte på åremål. Det viser en opgørelse, som Dybvad-udvalget har bedt Djøf lave.
De høje tal både overrasker og bekymrer udvalget. For kan chefer så altid modstå uberettiget politisk eller personligt pres? Hvad hvis man har en svær sag, som falder sammen med forlængelsen af ens kontrakt?
Udvalget anbefaler, at der bliver lavet en analyse af, hvordan ”ansættelsesformerne understøtter chefernes faglighed og integritet”.
