Eks-minister: Politikere skal passe bedre på embedsværket

”Vi har et dygtigt og, skulle jeg hilse og sige, utroligt arbejdsomt embedsværk. I er knyttet op på en unik dansk model med stolte traditioner om faglighed og saglighed. I yder på tværs af skiftende regeringer et højt kvalificeret arbejde. Så derfor: Er Slotsholmen i krise? Nej, det er Slotsholmen ikke.”

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen, da hun fredag den 3. marts holdt åbningstalen på en høring på Christiansborg med titlen ’Er Slotsholmen i krise?’ Her præsenterede det Djøf-nedsatte Dybvad-udvalg sin rapport om et bedre samspil mellem Folketing, regering, embedsværk og medier.

SVM-regeringen har på forhånd lovet at nærlæse Dybvad-udvalgets anbefalinger og tage bestik af dem. Det står sort på hvidt i regeringsgrundlaget i et programpunkt om, at regeringen – som et efterspil på minksagen – skal se på principper for regeringsførelse.

På høringen afslørede hverken Mette Frederiksen eller justitsminister Peter Hummelgaard dog, hvad regeringen vil tage med sig fra Dybvad-udvalget. Det får vi først at vide senere, når de har læst grundigt på lektien.

Tidligere udenrigs-, klima- og energiminister Martin Lidegaard (RV) har siddet med i Dybvad-udvalget. Så hvad mener han, at regeringen skal tage fat i som det første?

De første af udvalgets anbefalinger står der tydeligvis ’minksag’ og ’instrukssag’ på.

”Dem kan regeringen gennemføre med det samme,” siger Martin Lidegaard.

Det handler om noget så lavpraktisk som at få hanket op i arbejdsformen, specielt når regeringen skal træffe hastebeslutninger. Som at der skal ligge et papir om lovhjemmel, og at der skal tages referat af møderne i de koordinerende regeringsudvalg.

”Det lyder måske banalt. Men det er vigtigt. Regeringen kan i morgen uden noget stort ståhej indføre den manual, vi foreslår,” siger han.

Bedre rammer for integritet og faglighed

Dybvad-udvalget anbefaler også, at embedsværket i højere grad skal kunne lægge såkaldte delte indstillinger op til regeringsudvalgene – så ministrene kan se det, hvis der er faglige uenigheder mellem de involverede ministerier.

Det kunne lyde som nørdet notatteknik, men Martin Lidegaard lægger stor vægt på det.

”Det handler om transparens, når forskellige fagligheder står over for hinanden. Hvis vi får det mere åbent frem på bordet, kan vi bedre sikre en solid faglig politisk håndtering af beslutningerne. Det vil samtidig gøre det mere tilfredsstillende at være embedsmand.”

Og så er vi ved et kernepunkt i rapporten: Dér, hvor Dybvad-udvalget skriver om bedre rammer for, at embedsværket kan værne om egen faglighed og integritet.

Det handler om to ting, der væver sig sammen, som Martin Lidegaard ser det: Øget tempo i politik og øget behov fra ministrene for politisk-taktisk rådgivning fra deres embedsværk.

”Vi kommer ikke udenom at tale om det ekstremt høje tempo i politik. Vi skal have tempoet ned,” siger han.

”Det er ikke let, men både regeringer og folketingsmedlemmer bliver nødt til at få en mere realistisk forventning om, hvad man kan presse igennem embedssystemet på hvor kort tid.”

Vil du selv huske på det, hvis du igen bliver minister med høje ambitioner?

”Det vil jeg håbe. Jeg vil også håbe, at jeg vil forstå, at en tillidsbaseret praksis er ressourceeffektiv, også i et ministerium.”

Politisk-taktisk rådgivning fylder mere

Dybvad-udvalgets undersøgelser – både en spørgeskemaundersøgelse og en stor interviewrunde – viser, at embedsværket oplever en øget efterspørgsel fra ministre og regering af politisk-taktisk rådgivning, og at det kan give udfordringer med grænserne til den faglige rådgivning.

Kort sagt: At politik og taktik til tider kommer til at fylde på bekostning af det indholdsmæssigt-faglige.

Fx siger næsten 50% af embedsfolket i spørgeskemaundersøgelsen, at det kan være svært at levere rådgivning og bistand på et højt fagligt niveau og samtidig loyalt varetage ministerens politisk-taktiske ønsker. Mere end 40% siger, at det er en udfordring at efterleve embedspligterne i Kodex VII, når det skal gå stærkt med at betjene ministeren.

”Det er vi som politikere nødt til at forholde os til,” fastslår Martin Lidegaard.

Grundstammen i vores danske forvaltningsmodel med partineutrale embedsmænd er, at embedsværket kan integrere den faglige og den taktisk-politiske rådgivning af ministrene, understreger han.

”Det fordrer en ekstrem bevidsthed fra politisk hold om ikke at presse den balance ud over kanten og kræve noget af embedsværket, som går ud over dets integritet og faglighed.”

Her er det svært at opstille nogle meget objektive regler, siger han, og det har udvalget da også valgt ikke at prøve at gøre.

”Det handler om kultur. At der er en kultur, hvor man som regering dagligt i sin gerning husker sig selv på ikke at overskride de her balancer. Det er helt afgørende, at ministrene tager ansvar for, at man hele tiden er opmærksom på at holde balancen.”

Men vel også departementscheferne, der, som I skriver i rapporten, er de normative pejlemærker for resten af embedsværket?

”Ja. For humlen er, at balancen er hele forudsætningen for, at vi kan bevare vores unikke model med partineutrale embedsmænd.”

Vi er ikke dér, hvor vores danske model ikke stadig er velfungerende, understreger Lidegaard.

”Det er den. Men vi skal passe på den. Jeg håber, at det, der bl.a. kommer ud af Dybvad-udvalgets arbejde, er, at vi politikere erkender det.”

Regeringen må se på åremålsansatte chefer

I har dog en meget konkret anbefaling om, at regeringen skal se på, om det er hensigtsmæssigt for integriteten, fagligheden og evnen til at stå fast, at 80% af ministeriernes kontorchefer, 82% af afdelingscheferne og 85% af direktørerne er åremålsansatte?

”Alt andet lige er man mere sårbar som chef, når man er åremålsansat. Jeg har ikke selv den stærkeste politiske holdning til spørgsmålet, fordi der både er fordele og ulemper ved åremålsansættelser set fra såvel arbejdsgiver- som arbejdstagerside,” svarer Martin Lidegaard.

”Men det er klart, at der er sket en voldsom udvikling i antallet af åremålsansættelser. Så vi har bestemt en problemstilling, som regeringen bør gå ind og grave dybere i.”

Blandt meget andet har udvalget også en anbefaling om, at ministerierne midt i den daglige hoppen fra tue til tue må prioritere at styrke udviklingen af den indholdsmæssige, faglige del af ministerrådgivningen.

Kort sagt: Der skal være tid til at dyrke det faglige og få tænkt sig om.

Men hvordan får de tid til det?

”Det skal der være tid til. Ikke mindst som verden ser ud nu, hvor der er brug for langsigtede og nye typer løsninger. Det er i sidste ende ministrene, som sammen med deres departementschefer må foretage de afvejninger og forsøge at tage noget tempo ud af tingene.”

Alt det her handler også om embedsværkets arbejdsmiljø, pointerer Lidegaard.

”Vi skal have stress og gennemstrømning i departementerne bragt ned. Også blandt departementscheferne, for jeg må sige, at jeg synes, at udskiftningen blandt departementscheferne har været for høj de seneste tre år.”

Brug for ny offentlighedslov

Så er der samspillet med medierne. Det halter. Dybvad-udvalget har lavet en journalistundersøgelse, der – ligesom en nylig undersøgelse fra Constructive Institute – viser, at journalisterne har mistillid. De er bange for, at de bliver snydt for oplysninger, og de oplever embedsværket som utilgængeligt. Omvendt er embedsfolket bange for at blive misbrugt, hvis de taler med journalister.

Ud over dialog mellem de to parter anbefaler udvalget, at vi får vedtaget en mere åben offentlighedslov. For øget transparens vil både forbedre samspillet, øge tilliden og beskytte embedsværket mod politisk pres.

Det er en anbefaling, som Lidegaard som radikal politiker går stærkt ind for.

”Lad os dog komme i gang med det samme. Vi er jo alle enige om, at der stadig skal være et fortroligt rum, hvor ministre kan rådgives af deres embedsværk, uden at medierne sidder med. Dét, diskussionen handler om, er, hvor stort det rum skal være: Skal det være som Bella Center eller som et kosteskab? Selv hælder jeg til kosteskabet, men lad os nu få taget en politisk beslutning om, hvor snittet skal lægges.”

Læsekreds i regeringen

På høringen understregede Mette Frederiksen – da tilstedeværende mediefolk gik til hende – at man som minister og politiker aldrig nogensinde må presse embedsværket hen et sted, hvor det ikke skal være. Hvis det sker, er det den forkerte måde at være politiker på.

Men nu skal hun og regeringen som sagt hjem og læse på teksten om, hvordan vi styrker embedsværkets faglighed og integritet, før vi hører videre om den sag.

Ud over Martin Lidegaard har Karen Ellemann (V) siddet med i Dybvad-udvalget fra politisk side. Hun valgte dog at udtræde, da hun forlod dansk politik i november sidste år.