Ifølge Flemming Poulfelt, professor på CBS, giver det rigtig god mening, at managementhusene især har en stor tiltrækningskraft på cand.merc.er.
”De taler lige ind i det, som konsulenter kan og skal. De kan noget om ledelse, noget om organisation, om styring, effektivisering og forretning.”
Men der er efterhånden rigtig mange forskellige cand.merc.-retninger. Hos Implement er nogle dog i særlig høj kurs.
”Vi jagter dem, der kan deres finansiering, deres dataforståelse og deres matematik, for så kan de lave analytisk arbejde. Og så skal de kunne kommunikere,” siger Niels Ahrengot.
Hvad er det for nogle persontyper?
Ét er uddannelse og karakterblad, men er der andre karakteristika hos det stigende antal djøfere, der er tiltrukket af managementkonsulentverdenen? Ja, mener Flemming Poulfelt.
”Man kan måske formulere det sådan, at det er nogle særlige typer, der overlever i konsulentbranchen. Det er dem, der er selvstartere og har et højt energiniveau. Og det er typisk også dem, der er gode til at sælge opgaver.”
Forsker Line Kirkegaard har også set nogle fællestræk hos de managementkonsulenter, hun har interviewet i forbindelse med sin ph.d.
”Et kendetegn er, at de er villige til at arbejde rigtig meget og gøre deres allerbedste – hver dag og hele tiden. Og så er de typisk konkurrenceorienterede – det ligger jo i det at ville være den bedste. De fleste store konsulenthuse har en pyramidestruktur, hvilket betyder, at de henter mange ind i bunden, og så bliver de dårligste sorteret fra hvert år. Så du skal også trives med at blive målt.”
Ja, man skal være forberedt på at blive målt på sin indsats og sin personlighed, medgiver Niels Ahrengot.
”Det er klart, at man skal være indstillet på at give og modtage feedback hele tiden, for det er sådan, man bliver bedre.”
Er det en fordel at have rundsave på albuerne?
”Der er stor forskel på at sige rundsave og sige ambitiøs. Jeg synes ikke, vi har et rundsavsproblem på nogen måde. Vi har nogle superambitiøse mennesker, som gerne vil frem, og det er min opgave at kanalisere den energi og virkelyst i en retning og skabe rammerne for, at det kan lade sig gøre.”
Hvordan forbereder man sig?
Konsulenthusene holder case-competions og events på udvalgte studiesteder, de uddeler priser til de bedste studerende og inviterer dem på middag, så de kan se dem an – både for at brande sig selv og ikke mindst for at spotte nye talenter.
De studerende har særlige klubber, hvor de kan forberede sig på de skrappe ansættelsesprocedurer – de træner caseopgaver og tager den ene test efter den anden. Der findes også en række bøger, der beskriver, hvad der skal til for at klare sig gennem det nåleøje, der fører til en ansættelse som management-konsulent. Og på flere af konsulenthusenes hjemmesider kan man også orientere sig om ansættelsesforløbet.
”Hvis man virkelig vil det her, så er det vigtigt at starte forberedelsen tidligt og virkelig arbejde for det – det er hård kost. De store konsulenthuse tager kun 12-tallerne, men du skal også have et CV med relevant erhvervserfaring,” siger Line Kirkegaard.
Hvad skal du være forberedt på?
Niels Ahrengot siger, at Implement forventer, at alle dem, de ansætter, skal blive dygtigere hurtigt. Men hvad indbefatter det?
”Alt fra alle mulige former for træning og uddannelse til alle mulige former for opgaver. Men du skal også være villig til at udvikle dig i konsulentrollen – altså dine evner til at være en hjælper og ikke en Kloge Åge. Og det kan være en stor udfordring for relativt mange. Og så har vi et krav om, at man synes, det, man gør, er så ufatteligt spændende og sjovt – for hvis ikke man gør det, så skal man finde et andet sted.”
Hvor meget myte er der i, at man ikke kan lave aftaler med venner og familie på hverdagsaftener?
”Det er en myte – men vi arbejder hårdt og fleksibelt. Samtidig ønsker vi at skabe hele liv for vores medarbejdere. Men ja, der er perioder, hvor man arbejder meget, men også perioder, hvor man arbejder mindre. Men det er klart, at vi er sindssygt ambitiøse med det, vi gør.”
Hvorfor har branchen så stor tiltrækningskraft?
Flemming Poulfelt medgiver, at der er en helt særlig hype om konsulent-branchen. Men hvad er det, der gør, at en titel som managementkonsulent har en helt særlig tiltrækningskraft?
”Det er et rigtig godt springbræt. Hvis man er relativt grøn, er det interessant at blive ansat i en konsulentvirksomhed, fordi man bliver introduceret til mange forskelligartede problemstillinger. Det betyder, at man får et meget bredt erfaringsgrundlag på relativ kort tid og et solidt netværk.”
Line Kirkegaard peger også på den stejle indlæringskurve og på en lønkurve, der stiger forholdsmæssigt hurtigt, som noget af det, der trækker.
”Man lærer virkelig meget. Man kan næsten se det som en udvidet uddannelse og som et springbræt videre – jeg tror, mange gør det med henblik på at ruste sig til et lederjob i industrien.”
Men det kræver en indsats – også en indsats ud over det sædvanlige, vil nogle mene.
”De managementkonsulenter, jeg har talt med, har omtalt den første hårde og slidsomme tid, hvor de arbejdede 70-80 timer om ugen, som deres rekruttid. Men det er karakteristisk, at de også synes, det var en sjov tid.”
Og de, der bliver i branchen, bliver ved med at have det sådan, siger Line Kirkegaard.
”De synes bare, det bliver sjovere og sjovere, jo mere ansvar de får. De ser ikke deres opgaver som hurdler, der skal overstås, men som dét, der er med til at gøre dem bedre hele tiden. Men det skal så også lige siges, at de managementkonsulenter, jeg har interviewet, alle sammen har klaret sig godt – der er ingen af dem, der er blevet sorteret fra.”
