Tema: Konsulenter

"Det er sådan lidt ekstremsport for nørder"

20.8.2018

af

Foto: Jacob Nielsen

Foto: Jacob Nielsen

Michael Rødbroe Kolbæk skrev kontrakt med McKinsey, et år før han blev cand.oecon. Han var der i fem år og spiste ofte både sin morgenmad og sin aftensmad på jobbet. I dag er han strategidirektør i TRYG.

Konsulentbranchen boomer

De seneste år er der kommet markant flere djøfere ind i konsulenthusene. Fra 2008 til 2016 voksede antallet af medarbejdere med en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse med 69 procent.

Vi har spurgt folk i og omkring branchen, hvordan det kan være – og så har vi bedt tre djøfere fortælle om deres erfaringer med at arbejde som konsulenter. Nedenfor kan du læse om Michael, der efter fem år i McKinsey er skiftet til et topjob i forsikringsbranchen – og du kan også læse om Andreas, der er partner i Boston Consulting Group og arbejder 70 timer om ugen, og om Line, der allerede som studerende har været i flere store konsulentfirmaer

Hvorfor valgte du konsulentbranchen?

”Jeg så det som en mulighed for at kunne vokse meget hurtigt – udvikle mig og bygge kompetencer på. Og konsulenthuse som McKinsey og Boston Consulting Group er arnefabrikker for folk, der gør det godt og kommer langt i erhvervslivet – jeg må være ærlig og sige, at dét også tiltrak mig. Så var der også en lille flig af, at det er svært at blive ansat hos McKinsey. Når man har et konkurrencegen, vil man gerne vise sig selv, at man godt kan. Det er sådan lidt ekstremsport for nørder.”

Hvordan fik du jobbet?

”McKinsey rekrutterede ret målrettet fra visse studieretninger. De holdt forskellige events, og dengang uddelte de også en pris til studerende med det højeste snit på bacheloren. Så blev vi inviteret til middag og kunne dyrke den relation, vi havde fået til dem. Jeg sendte en ansøgning, et år før jeg blev kandidat. Efter to gange tre samtaler blev jeg tilbudt et job og sagde ja.”

Hvad har dine fem år hos McKinsey givet dig?

”En klar tilgang til problemløsning – at tage et komplekst problem og bryde det ned i håndterbare bidder og finde en løsning. Som konsulent går man jo igen og igen ind og takler det, som virksomheder ser som svære problemer. Så det giver en vis faglig selvtillid. Det har også givet mig et supergodt netværk, som jeg har gavn af både professionelt og privat.”

Hvorfor stoppede du?

”For det første arbejder man relativt meget, og jeg var nået til et tidspunkt, hvor jeg gerne ville have bedre plads til andre ting i mit liv også. For det andet ville jeg gerne være med til at tage ansvar for de beslutninger, der bliver truffet, leve med konsekvenserne af dem og stå på mål for dem.”

Hvordan var arbejdsmiljøet?

”Udefra kan man måske godt tænke, at det er folk med rundsave på albuerne. Men det er aldrig det, jeg har oplevet. Jeg har aldrig oplevet andet end, at man fejrer hinandens succeser, og at man gerne vil lykkes i fællesskab.”

Hvor meget arbejdede du?

”Det var typisk sådan, at fra mandag morgen til sidst på eftermiddagen fredag skulle jeg ikke regne med at kunne lave biografaftaler med vennerne. Og man opdager, at man har et andet gear, hvor man rent faktisk kan præstere fornuftigt i perioder i længere træk. Men vi var rimelig gode til at holde weekenderne fri.”

Hvad er den største udfordring ved at arbejde i et stort konsulenthus?

”Man skal gøre sig klart, at det fylder rigtig meget i éns liv – ikke alt, men meget. Så det er en investering, man skal gøre, fordi man har lyst, og fordi man tror, det kan give én noget på den lange bane. Men jeg har aldrig nogensinde fortrudt, og jeg blev der jo også i fem år.” 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet