Overenskomst giver mest til de fastansatte på universiteterne

Forskere og ansatte på universiteterne vil nyde godt af den højere løn, fritvalgskontoen og den øvrige fleksibilitet, som overenskomstaftalen for statsansatte akademikere byder på.

Men overenskomstaftalen indeholder også enkelte øvrige forbedringer, der er specifikt rettet mod forskningssektoren.

Fx forhøjes løntillægget for lektorer, seniorforskere, seniorrådgivere og projektseniorforskere med 2.498,24 kr. om året.

Parterne blev også enige om at øge antallet af professorer i den såkaldte lønramme 38 med 50 stillinger.

I den mindre håndfaste ende er man desuden blevet enige om at modernisere professorernes lønforhandlingsregler.

”Når jeg ser på det samlede statslige forlig, er der mange gode takter i forliget, der også kommer forskergruppen til gavn,” siger Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig.

Hun fortæller, at Djøf og Akademikerne gik til forhandlingerne med to hovedkrav: lønmæssigt mest muligt til flest muligt og mere fleksible rammer for den enkelte. Det lykkedes i aftalen for alle statslige ansatte, siger hun.

”Jeg er glad for og tilfreds med, at størstedelen af rammen er anvendt til lønstigninger til alle, og at der nu er skabt en fritvalgslønkonto, der både giver nye fleksibilitetsmuligheder her og nu, og som kan udbygges over tid.”

Når det så specifikt kommer til forskerne, gik Djøf også her til forhandlingsbordet med ønsker om mere fleksibilitet og mere faste rammer for forskernes arbejdstid.

”I forhold til sidstnævnte fortsætter vi arbejdet med lokalt at sikre, at undervisningstiden alene planlægges inden for overenskomstens rammer,” siger hun.

De unge var med

Johanne Nordmann fortæller videre, at lønnen for lektorer har været et tema i mange år. Den har løbende været genstand for drøftelser med arbejdsgiverne. Sidste gang, tillægget til universitetsansatte lektorer blev forhøjet, var ved OK21.

”Vi ser flere ansatte, der opnår en lektorstilling lidt senere i karrieren end for år tilbage, og også derfor er det vigtigt, at lønningerne afspejler det vigtige arbejde, der udføres på universiteterne,” lyder det fra formanden.

”Når det er sagt, ved vi godt, at dette er en lønjustering af en meget beskeden størrelse. Den suppleres heldigvis af andre gode lønforbedringer, som kommer alle til gode,” lyder det.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2024 aftalte man, at det skulle være muligt at forlænge et ph.d.-forløb, hvis der sker uforudsete forsinkelser, som den ph.d.-studerende ikke selv er skyld i.

Men mens de fastansatte lektorer og professorer altså kan glæde sig over forbedringer af deres ansættelsesforhold, når aftalen træder i kraft den 1. april, glimrer de unge forskere i denne omgang ved deres fravær.

Hvorfor har man prioriteret forbedringer for fastansatte? Hvor finder de unge og løstansatte forskere deres forbedringer? 

”Når vi sætter os ved forhandlingsbordet, har vi både denne gang og generelt forsøgt at fremsætte krav, der skaber forbedringer for flest mulige. Vi havde også krav med om forbedringer for ph.d.-studerende og for øvrige grupper.”

”At det netop er lektorerne, der stiger denne gang, kan man ikke se som en intern prioritering, men som et udtryk for, at det var her, vi kunne opnå enighed. Et overenskomstresultat fordrer selvfølgelig, at parterne kan blive enige,” lyder det fra Johanne Nordmann.