OK26 i staten: Her er din lønstigning over de næste tre år

Forventer stigning i realløn

Da resultatet landede i sidste uge, lød det fra Djøf, at 6,37 % i lønstigning over de næste tre år er godt.

Men det lyder jo ikke af meget. Hvorfor er I begejstrede for det?

”Det kan jeg godt forstå, at du spørger om, og det spørger mange medlemmer også om,” siger Djøfs overenskomstchef, Maja Kure Kristensen.

Men når man vurderer, om et forlig er godt, sammenligner man med de overenskomstforlig, som er indgået på det private område. Og man ser på den forventede reallønsforbedring i perioden, forklarer hun.

”Når vi sammenligner med forligene, der blev indgået ved OK25 på det private arbejdsmarked, er dette forlig virkelig godt. Vi får aldrig en økonomisk ramme, der overhaler det private område, men her kommer vi virkelig tæt på,” fastslår overenskomstchefen.

Det er samme vurdering, når man ser på den forventede reallønsfremgang.

”Til nogle overenskomstforhandlinger har ambitionen blot været at sikre reallønnen. Denne gang er den forventede reallønsforbedring ca. 3%, så det kan vi være virkelig godt tilfredse med.”

Men hvad med reallønstabet i kølvandet på coronaen?

”Nogle medarbejdere på det offentlige område mangler fortsat 1-2% i forhold til købekraften før corona. I det lys er det endnu mere tilfredsstillende, at vi kan levere en forholdsvis høj reallønsforbedring hen over den kommende overenskomstperiode.”

Og det er her også vigtigt at huske på den nye fritvalgslønkonto, understreger hun.

”Der ligger en mulig lønforbedring i fritvalgslønkontoen på 0,81%. Den er ikke regnet med, når vi skriver, at lønnen stiger 6,37% i perioden. Men hvis man vil have den maksimale lønforbedring, kan man vælge at få fritvalgsbidraget udbetalt som løn.”

Det største lønhop kommer til sidst

Den forventede inflation i treårsperioden er i aftalen sat til 4,4% – men det er jo usikre tider, så hvad hvis den stiger mere?

”Så vil der med stor sandsynlighed ske det, at de private lønninger stiger mere, end vi har forudsat. Det vil så betyde, at reguleringsordningen (som sikrer, at de offentlige lønninger følger med op, når lønnen stiger i det private – og omvendt, red.) vil udmønte positivt, og at de offentlige lønninger derfor vil følge med op,” forklarer Maja Kure Kristensen.

”Det er en af årsagerne til, at vi skal være glade for, at vi har reguleringsordningen som et sikkerhedsnet under lønudviklingen.”

Hvad med de -0,64% fra reguleringsordningen, som man kan se i noten under tabellen?

”Det er rigtigt, at reguleringsordningen udmønter negativt med -0,64% pr. 1. april 2026,” siger Maja Kure Kristensen, der understreger, at reguleringsordningen påvirker den offentlige lønudvikling både, når det buldrer derudad på det private arbejdsmarked, og når det går knap så stærkt.

”Hvis lønnen på det private område havde udviklet sig hurtigere frem mod OK26-forhandlingerne i det offentlige, var lønstigningen pr. 1. april 2026 blevet højere end de 1,29%, den er endt med at blive.”

Den største portion lønstigning falder først i det tredje overenskomstår. Sidste gang var det omvendt; dér fik man den største portion med det samme.

”Ja, men det var OK24, der var usædvanlig på det punkt. Her ved OK26 er vi tilbage ved den normale måde at fordele lønstigningerne på.”

Frit valg over 5,71% af lønnen

OK-aftalen i staten indeholder som sagt som noget nyt en såkaldt fritvalgslønkonto, som en del af lønnen fremover bliver indbetalt på. Hvorpå man så selv vælger, om man vil veksle denne del af lønnen til ekstra frihed, løn eller pension.

Det drejer sig for djøfernes vedkommende om 5,71% af lønnen i de næste tre år. Og ét procentpoint mere – 6,71% – hvis man er senior, hvilket vil sige +62 år.

Djøfs overenskomstchef, Maja Kure Kristensen, understreger, at af de henholdsvis 5,71% og 6,71% er de 0,81% som sagt nye midler, som kommer fra den samlede økonomiske ramme for OK26 på 8,7%. Det vil sige, at det kommer oven i de 6,37% i lønstigning.

”Man har altså prioriteret, at 0,81% af de samlede 8,7% skulle udmøntes i en form, hvor man som medarbejder selv prioriterer, om man vil bruge det til løn, pension eller frihed.”

Hvis man er senior, har man en ret til at bruge sin fritvalgslønkonto på to ekstra seniordage. Hvis man er mellem 41-61 år, har man en ret til at bruge den på en ekstra såkaldt ’fritvalgsdag’.

Hvis man er under 41 år, er der ikke knyttet nogen kollektiv ’fridags-ret’ til fritvalgslønkontoen. Men man kan aftale med sin arbejdsgiver at bruge pengene til en fridag.

Hvad er næste skridt?

Du kan se resultatet for djøferne i den statslige OK26-aftale i en overskuelig version fra Djøf her, hvor du også finder en nærmere gennemgang af den nye aftale om fritvalgslønkontoen. Du kan finde hele OK26-aftalen på akademikerområdet i staten i fuld version her. 

I regionerne går de afsluttende forhandlinger om ny overenskomst i gang lørdag 21. februar.

I kommunerne er de i gang, men her forhandler akademikerne denne gang for sig selv, altså ikke sammen med de andre faggrupper. De afsluttende forhandlinger på akademiker-området i kommunerne begynder 25. februar.

Hvis du er medlem af Djøf Offentlig, får du et link til elektronisk vejledende urafstemning om resultatet. Sammen med linket får du en såkaldt teknisk gennemgang af alle delelementer i overenskomstresultatet.