Ny overenskomst sikrer reallønnen

Onsdag formiddag landede en ny treårig overenskomst i staten. På den store klinge giver den 6,37% i generelle lønstigninger til alle ud af en samlet ramme på 8,7%. Det er med de prognoser, der ligger, nok til at sikre en reallønsfremgang på 3%, lyder det fra forhandlerne.

Det er samtidig en ansvarlig aftale, som holder de statsansattes lønstigninger under de privatansattes, pointerede finansminister Nicolai Wammen (S), da parterne præsenterede aftalen foran Finansministeriets berømte glasdør.

Det, der især optog medier og politikere onsdag var, at aftalen afsætter 275 mio. kr. i ekstraordinære lønstigninger til soldaterne. Penge, som de andre lønmodtagergrupper i staten i fællesskab og solidarisk har spyttet i bøssen til soldaterne. Det er det, man kalder ’skævdeling’ i forhandlingsjargonen.

Men det har formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann, det godt med.

”Vi står på mål for det. Der er en åbenlys samfundsopgave, som vi nu alle i staten bidrager til at løfte ved at bruge 0,2 % af den økonomiske ramme på det. Jeg er i tæt kontakt med medlemmer hver dag, og jeg møder klar opbakning til den prioritering.”

Frit valg

Aftalen indeholder som noget helt nyt og længe ønsket en såkaldt fritvalgskonto til de statsansatte.

Det betyder, at en del af lønnen indbetales på en særlig konto, hvorpå man så selv kan vælge mellem at veksle pengene til ekstra frihed, løn eller pension.

Sådan en valgmulighed har man længe haft i de private overenskomster. Statens arbejdsgivere har hidtil sagt nej, men denne gang lykkedes det.

Der er afsat 0,81% af lønsummen til den nye fritvalgskonto. Det lyder for lægfolk ikke af meget. Men – forklarer Johanne Nordmann, og nu bliver det lidt teknisk – de 0,81% lægger sig til det, der i øvrigt føres ind i den nye frivalgskonto.

Alt i alt er det 0,81 % plus 2,30%, som stammer fra den særlige feriegodtgørelse, 1,0 %, hvis man har ret til seniorbonus, og 2,60 % for særlige feriedage.

”Det vil altså sige, at for medarbejdere, der ikke er seniorer, er der 5,71%, og for seniorerne 6,71%, og man skal huske, at de kan bruges på både løn, pension og frihed,” forklarer hun.

”Det er mere, end vi havde regnet med. Vi er kommet rigtig godt fra start, så der er et godt fundament at bygge videre på ved de kommende OK-runder.”

Fritvalgskontoen afløser den frihedskonto, der blev aftalt ved overenskomsten i 2024.

De rettigheder, som den gamle frihedskonto indeholdt om retten til at gemme ferie- og afspadseringsdage, til man selv har mest brug for dem, bliver nu indbygget i den nye fritvalgskonto.

Den suppleres samtidig med en ret til to nye seniordage til de +62-årige og en ekstra fritvalgsdag for de 41-61-årige midt i arbejdslivet. Dagene er uden løn, men man kan få lønnen til dem udbetalt fra sin fritvalgskonto.

Den nye fritvalgskonto er ikke at forveksle med den opsparingskonto, som blev aftalt sidste gang. Opsparingskontoen er et tilbud om, at du kan sætte en andel af din månedlige pensionsindbetaling ind på en særlig konto i P+, som så forrenter pengene, hvorefter du til enhver tid kan trække dem ud og bruge dem.

Kæmper videre for tid til restituering

Du er gået til bordet med et stort ønske om mere fleksibilitet til dine medlemmer, som ofte leverer mange ekstra timer til deres arbejdsgiver. Opfylder den nye fritvalgskonto det ønske?

”Forliget i sin helhed leverer bestemt på det. Her er både mulighed for fleksibilitet og bedre vilkår for børnefamilier og seniorer,” lyder det fra Johanne Nordmann.

Og der er samtidig aftalt en meget mere tilgængelig model for, hvordan man kan konvertere godkendt merarbejde til opsparingsdage, understreger hun.

”Det betyder ikke, at vi slipper ønsket om mere fleksibilitet,” fastslår hun.

”For der er stadigvæk behov for, at den fleksibilitet, som mine medlemmer udviser, når det er nødvendigt, kan komme tilbage til dem i form af mulighed for at restituere efter perioder med højt arbejdspres.”

Sidste gang forsøgte I at få en merarbejdsaftale til konsulenterne. Det sagde arbejdsgiverne blankt nej til. Hvad ville du helt konkret gerne have haft denne gang?

”Der er stadig masser at kæmpe for. Vi vil gerne have, at noget af det, man i dag aftaler sig til lokalt, bliver kollektive rettigheder, så man fx som konsulent kan være sikker på at kunne få en 39/11-ordning, uanset hvilken arbejdsplads man er på. Det har arbejdsgiverne ikke været villige til at aftale denne gang.”

Godt nyt til panodil-børn og faglige eksperter

Der er også godt nyt til børnefamilierne, der får barnets tredje sygedag. Og som en ekstra håndsrækning er det slut med at tælle det som barnets første sygedag, når man bliver ringet op af vuggestuen eller børnehaven og bedt om at hente sit syge barn. Sådan en dag bliver i stedet kaldt en ’nul-dag’. Begge dele – som er blevet kaldt et opgør med ’panodil-børn’ – gælder nu fra den 1. april.

Der er også nyt til de djøfere, som gerne vil grave sig dybt ned i et fagområde: Der er aftalt en ny stillingskategori som faglig ekspert med lønvilkår sammenlignelige med en kontorchef. Noget, som ikke bare Djøf, men også Magtudredningen 2.0 indirekte har peget på et behov for.

Hvad er det bedste ved det her resultat set fra dit bord?

”Vi har fået en flot økonomisk ramme hjem for de næste tre år, som reelt går ud over det, vi forventede. Vi har fået en fritvalgskonto, som vi har kæmpet for længe. Og vi har fået en meget tiltrængt forbedring til børnefamilierne. Det er resultater, jeg er stolt af,” fastslår Johanne Nordmann.

Hvad kom I ikke i mål med?

”Som forhandler har man altid en tendens til at fokusere på det, man ikke fik. Men jeg vil hæfte mig ved, at vi har skabt et meget væsentligt resultat i forhold til fleksibilitet ved OK26.”

Du kan se forliget mellem Akademikerne/AC og Finansministeriet i fuld version her. Og i kort version fra Djøf her.

Selv om der altså er landet en aftale på statens område, er de offentlige overenskomstforhandlinger stadig i fuld gang. På det regionale område er de afsluttende forhandlinger sat til den 21. februar, mens det på det kommunale område er den 25. februar.