Pension
8.5.2024
af
Eva Bøgelund
Illustration: O.darka/Shutterstock
Fra næste år kan du sætte pensionspenge ind på en ny type konto og trække dem ud før pensionsalderen. Vi har undersøgt, hvordan ordningen kommer til at fungere – og hvor mange penge du kan få ud.
Onno Vollers, 31-årig fuldmægtig, havde faktisk allerede selv tænkt tanken: At han måske skulle gå i banken og oprette en konto til den del af pensionsindbetalingen, som man hidtil har kunnet vælge at få ud som løn. Så havde han noget at bruge af senere. For han mente, at han nok ville få en udmærket pension i sin alderdom alligevel.
Men da han spurgte i HR, hvor meget han kunne få ud, var det så lidt, at det ikke var besværet værd, syntes han.
Nu er der imidlertid nye takter i overenskomsterne i stat, kommuner og regioner. Og det vil også komme privatansatte Djøf-medlemmer til gode, lyder meldingen fra P+.
Det vender vi tilbage til senere i artiklen. Først skal vi lige have på plads, hvad det nye tiltag går ud på.
På pensionsområdet er der to nybrud i årets overenskomster.
For det første: Fra 1. april næste år kan du vælge at veksle alt, hvad der ligger ud over de 15% i pensionsindbetaling, til løn eller opsparing.
For det andet – og det er noget helt nyt: Fra samme dato bliver det muligt for dig at sætte disse penge – dem alle eller nogle af dem – ind på en ny, såkaldt opsparingskonto i P+. Så forrenter P+ pengene for dig.
Du kan så på et hvilket som helst tidspunkt før – eller efter – pensionsalderen trække dine opsparede penge ud af kontoen og bruge dem på hvad som helst.
På 10 år kan du – afhængigt af din løn og pensionsprocent – have opsparet mellem 100.000 og 300.000 kr. på kontoen. Det viser foreløbige regneeksempler fra P+, som du kan se lidt længere nede i artiklen. Til slut besvarer P+ en lang række spørgsmål om den nye opsparingskonto.
Ledige stillinger
Onno Vollers er fuldmægtig i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og altså statsansat. Hans pensionsprocent vil pr. 1. april 2025 være 18,07, og han kan vælge at trække dét, der ligger ud over de 15%, ud: 3,07%, som han kan få udbetalt som løn eller sætte ind på den nye opsparingskonto.
”Og så kan det jo nok blive en sum penge, som giver mening,” siger han.
Derfor vil han i hvert fald sørge for at få noget rådgivning om, hvad det betyder for hans pension, hvis han tager pengene ud, og han vil undersøge, om det er en god idé for ham at sætte pengene ind på den nye opsparingskonto.
”For mig er det vigtigt, at jeg får en god pension, men også, at jeg ikke sparer unødigt meget op til pensionen, fordi jeg også gerne vil leve her og nu.”
Mia Bastrup, 55, er digitaliseringskonsulent i Fredericia Kommune. Som kommunalt ansat har hun en pensionsprocent på 21 og kan dermed sætte 6% af sin løn ind på opsparingskontoen, hvis hun vil.
Først tænkte hun, at dét, hun kunne spare op på fem år, ikke er mere, end hun godt kunne trække ud af sin egen opsparing, hvis hun fik brug for pengene. Huset er næsten betalt ud, og hun har altid sparet op.
”Men så tænkte jeg alligevel: Man kunne jo bare gøre det. Så har jeg fleksibiliteten, en buffer. Man ved aldrig, hvad der sker i éns liv. Og bruger jeg ikke pengene, falder de bare tilbage til min pension.”
Det var Djøf og Akademikerne, som kom med forslaget om opsparingskontoen i P+, da de forhandlede nye overenskomster med arbejdsgiverne her i foråret.
Mads Carstensen, der er forhandlingschef i Djøf, forklarer, at opsparingskontoen skal ses som led i et moderne arbejdsliv.
”Vi bliver ved med at arbejde længere, og opsparingskontoen taler ind i, at flere og flere medlemmer drømmer om større frihed til at veksle mellem arbejde, uddannelse og måske en pause i et langt arbejdsliv.”
Men er det ikke farligt at udhule den pension, man skal leve af i sin alderdom?
”Vi tror på, at når vi giver medlemmerne større valgfrihed, kan de bedre designe det arbejdsliv, som de gerne vil have,” siger han og understreger, at man stadig har en god pension.
”Selvom man vælger at indbetale alle sine fritvalgs-midler til opsparingen, har man fortsat en robust pensionsindbetaling på 15%.”
De offentlige arbejdsgivere har betinget sig, at medarbejderne ikke har en ret til at gå på ulønnet orlov finansieret af opsparingskontoen.
Opsparing til frihed er ellers jeres vigtigste argument for det her?
”Arbejdskraftudbuddet stod helt centralt for de offentlige arbejdsgivere, så ja, der er ikke knyttet orlovs- eller andre frihedsmuligheder til ordningen. Men vi ser stadig ordningen som vigtig i lyset af et langt arbejdsliv,” siger han.
Djøf tror på, at der – alt efter hvor meget man sparer op – vil vise sig gode muligheder for at trække på opsparingen undervejs til sporskifte eller pauser, understreger han.
”Og hvis ikke, så er pengene der jo stadig, når man engang trækker sig helt tilbage fra arbejdsmarkedet.”
Hvad er det gode ved at spare op til frihed på lige netop på den her konto?
”P+ er medlemmernes egen pensionskasse, som ikke skal tjene penge hjem til nogle aktionærer. Med den nye konto kan du investere dine frie midler i investeringsuniverset i P+, hvor der er attraktive administrations- og investeringsomkostninger,” siger Mads Carstensen.
Men hvor meget kan man spare op i kroner og ører på fx 10 år – og hvad koster det på pensionen?
Pensionsprocenterne er ikke lige høje i stat, kommuner og regioner. Pr 1. april 2025 vil en statsansat djøfer have en pensionsprocent på 18,07% og vil derfor have en fritvalgsdel på 3,07% af lønnen – dét, der ligger over 15%. Det kan man sætte ind på kontoen eller få udbetalt som løn.
Som kommunalt og regionalt ansat vil man pr. 1. april 2025 have en pensionsprocent på hhv. 21,0% og 20,57% og vil derfor kunne sætte hhv. 6,0% og 5,57% af sin løn ind på kontoen.
P+ har lavet to foreløbige regneeksempler til Djøfbladet:
Staten (fritvalgsbeløb = 3,07% af lønnen)
Der er anvendt en løn på 33.000 kr. før skat og arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag.
Kommunerne (fritvalgsbeløb = 6,0 % af lønnen)
Der er anvendt en løn på 33.000 kr. før skat og arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag.
Regionerne (fritvalgsbeløb = 5,57% af lønnen)
Der er anvendt en løn på 33.000 kr. før skat og arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag.
Staten (fritvalgsbeløb = 3,07% af lønnen)
Der er anvendt en løn på 51.000 kr. før skat og arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag.
Kommunerne (fritvalgsbeløb = 6,0% af lønnen)
Der er anvendt en løn på 51.000 kr. før skat og arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag.
Regionerne (fritvalgsbeløb = 5,57% af lønnen)
Der er anvendt en løn på 51.000 kr. før skat og arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag.
Inden vi fortsætter videre, er her for en god ordens skyld P+'s noter om, hvilke præmisser regneeksemplerne bygger på:
Lene Mortensen, medlemsdirektør i P+, hvad er det nye ved denne her opsparingskonto?
”Det nye er, at man ikke længere kun skal vælge mellem at få pengene udbetalt her og nu eller at sætte dem ind på en pensionsopsparing, hvor de er bundet i mange år. Nu kan man også sætte dem ind på en særlig opsparingskonto, hvor man får mulighed for at trække pengene ud i løbet af arbejdslivet.”
Skal man betale skat af det, man sparer op på kontoen?
”Nej. Du har allerede betalt skat af pengene, så du skal ikke betale skat, når du trækker pengene ud af kontoen for at bruge dem. Men du skal betale skat af det afkast, som P+ har genereret til dig. Rent teknisk kommer den nye opsparingskonto formentlig til at høre ind under nogle andre skatteregler for afkast end dem, der gælder i dag (hvor man betaler 15,3% i skat af afkastet på pensionsopsparingen, red.)”
”Det betyder, at man alt andet lige kommer til at betale lidt mere af sit afkast, end man er vant til fra sin pensionsopsparing. Til gengæld vinder man noget på fleksibiliteten.”
Hvad med ’udhulningen’ af éns alderspension?
”Vores rolle er at rådgive, så det enkelte medlem får tilpasset sin indbetaling til den ønskede pensionisttilværelse. Hvordan den skal se ud, er der mange forskellige ønsker til.”
”For nogle vil det give mening at indbetale et så stort månedligt beløb som muligt på pensionsopsparingen. Andre vil have glæde af at sætte en del af pengene ind på den nye opsparingskonto, fordi de kan hæve pengene, når de har brug for det. Så det er svært at give et entydigt billede.”
Bliver forrentningen med samme opsparingsprofil, som man i forvejen har i P+?
”Vi har ikke designet den nye løsning endnu, men jeg forventer, at vi kommer til at tage afsæt i vores eksisterende investeringsunivers og de byggesten, vi allerede har i P+ Livscyklus.”
Hvad hvis man ikke bruger pengene, man har sat ind på kontoen?
”Så står de jo heldigvis og genererer afkast, så man kan glæde sig over at kunne lægge opsparingen oveni, når man rammer pensionsalderen.”
Hvad bliver administrationsomkostningerne ved det her?
”Det kan jeg ikke fortælle endnu, da vi jo ikke har udviklet det nye tilbud endnu. Men jeg kan garantere, at vi gør, hvad vi kan for at holde omkostningerne nede. Det arbejder vi altid på som medlemsejet pensionskasse.”
Hvad synes I som pensionskasse om den her nyskabelse i overenskomsten?
”Helt overordnet set vil P+ gerne bidrage med løsninger, der kan være med til at skabe øget fleksibilitet i arbejdslivet for den enkelte. Set i lyset af at vi skal blive stadig flere år på arbejdsmarkedet, giver det rigtig god mening. Så opgaven med at skabe en ny opsparingskonto er spændende, og vi glæder os meget til at tage hul på den.”
Vil privatansatte i P+ også på et tidspunkt kunne få en opsparingskonto?
”Ja. Det er oplagt at tilbyde produktet til andre, når først vi har det klar. Så det vil vi naturligvis undersøge mulighederne for.”
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER
