OK26: Her er din lønstigning over de næste tre år

I sidste uge landede der nye overenskomster for akademikerne i kommuner og regioner. De ligner den i staten – med en ny fritvalgslønkonto, der giver valgfrihed mellem løn, pension og frihed, og en barnets 3. sygedag – men er ikke helt ens.

I staten endte det med 6,37% i generel lønstigning til alle over tre år ud af en samlet ramme på 8,7%. I kommunerne og regionerne landede det alt inklusive på en generel lønstigning til alle på 6,27% ud af en samlet ramme på hhv. 9,09 og 9,2%. Til gengæld får de ansatte i kommuner og regioner sat mere ind på deres frivalgslønkonto end i staten.

I tabellerne kan du se din lønstigning over de næste tre år i hhv. kommuner, regioner og stat.

Efter tabellerne spørger vi Djøfs overenskomstchef om, hvorfor lønnen ikke stiger lige meget i hele den offentlige sektor, og hvordan det ser ud med reallønssikringen.

Hvorfor forskel?

Men hvorfor er der en – godt nok lille – forskel, så man i staten får 6,37% i generel lønstigning, men 6,27% i kommuner og regioner?

Det korte svar fra overenskomstchefen i Djøf, Maja Kure Kristensen, er, at man udmønter de økonomiske rammer på forskellige måder i stat, kommuner og regioner.

”Det gør man, fordi de tre arbejdsmarkeder er forskellige. Det, man kan aftale, afhænger bl.a. af, hvordan medarbejdersammensætningen er i sektoren, og hvordan prioriteringerne er hos hhv. arbejdsgivere og lønmodtagere,” forklarer hun.

Man kan også sige det på en anden måde, siger hun:

”De økonomiske rammer er tæt på ens, men fordelingerne inden for rammerne er forskellige.”

Fritvalgslønkonto større i kommuner og regioner

Da resultatet i staten blev præsenteret, fremhævede Djøf, at det gav en forventet reallønsforbedring på ca. 3% til de statsansatte over de næste tre år.

Men det får de ansatte i kommuner og regioner så ikke helt?

”Jo, det gør de, siger Maja Kure Kristensen.

Og faktisk kan reallønsfremgangen være større for medarbejdere i kommuner og regioner, fordi man her afsætter flere midler til fritvalgslønordningerne, understreger hun.

Midlerne i frivalgslønkontoen – som man som sagt kan vælge mellem at få ud som løn, pension eller frihed – kommer oven i de generelle lønstigninger.

I staten føres der årligt dét, der svarer til 5,71% af lønnen, ind på den nye fritvalgskonto. Og lidt mere – 6,71% – hvis man er +62 år.

I kommuner og regioner er det mere. For de fleste kommunalt ansatte vil fritvalgslønkontoen have en samlet årlig værdi på 7,1%. For ansatte mellem 60-62 år vil værdien være 8,04-8,98%.

For de fleste regionalt ansatte vil fritvalgslønkontoen have en samlet årlig værdi på 6,62%. For ansatte over 62 år vil værdien være 7,56%.

”Så hvis man vælger at få de midler udbetalt som løn, vil man potentielt få en større forbedring af reallønnen,” forklarer Maja Kure Kristensen.

Vurderingerne af reallønsfremgangen er dog udelukkende er baseret på dét, der er aftalt ved forhandlingsbordene, understreger hun.

Ved siden af det, der aftales i selve overenskomstaftalen, forhandles der lokale tillæg på arbejdspladserne.

”Her forhandler man sig typisk til lidt mere i staten, end man gør i kommuner og regioner.”

Arbejdsgiverne ville give akademikerne mindre

De 6,27% i generelle lønstigninger i kommunerne og regionerne er det samme, som de øvrige faggrupper i kommuner og regioner får.

Men de kommunale arbejdsgivere spillede forud for forhandlingerne ud med, at akademikerne skulle have mindre end de store fagprofessionelle velfærdsgrupper som sosu’er, pædagoger og lærere.

Sådan gik det dog ikke. De fagprofessionelle grupper har godt nok ved OK26 fået tilført midler fra den såkaldte løntrepart – midler, som ikke kommer akademikerne til gode.

”Men akademikerne får samme generelle, procentuelle lønforbedringer som alle andre,” understreger Maja Kure Kristensen.

Og – understreger Djøfs overenskomstchef:

”Akademikerne har dertil valgt at sætte flest mulige midler ind på de nye fritvalgslønkonti, så alle vores medlemmer får glæde af dem.”

Gik efter mest muligt til flest muligt

Da forpersonerne for de store kommunale og regionale faggrupper i forrige uge kom ud sammen med arbejdsgiverne med et resultat i hus, kunne man spejde forgæves efter Tomas Kepler, formanden for Akademikerne – paraplyorganisationen for 28 akademikerorganisationer, herunder Djøf.

For Akademikerne trak sig i 2023 sig ud af de fælles forhandlinger med de andre faggrupper på det kommunale og regionale område og forhandler for sig selv.

Har det gjort nogen forskel for resultatet denne gang?

”Ja, det har det. Vi har haft mulighed for at forhandle selv og fremme de dagsordner, der er vigtige for os,” siger Maja Kure Kristensen.

En af de vigtige dagsordener hos akademikerne har været at forhandle mest muligt hjem i generelle lønforbedringer til alle og til fritvalgslønkontoen, forklarer hun.

”Vi er gået til forhandlingerne med et ønske om mest muligt til flest muligt, og det har vi fået.”