Her er folk mest trætte af storrumskontorer

Kontoret er centrum i rigtig mange akademikeres arbejdsliv. Det er her, vi bruger det meste af arbejdsugen. Og står det til flere store virksomheder, skal vi endda være der endnu mere.

Men kontorer kan være meget forskellige: store, små, støjende, sublime, skrækkelige. Og det har betydning for, hvor godt vi har det på jobbet – og hvor godt vi præsterer.

Så hvordan har Djøf-medlemmerne det egentlig med de kontorer, de sidder på? Det har Djøfbladet fået hjælp til at undersøge af Djøf Analyse.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at offentligt ansatte er klart mest utilfredse med deres fysiske kontorforhold. Og dykker man lidt længere ned i statistikken, springer en anden forskel i øjnene.

Det viser sig nemlig, at de privatansatte oftere sidder i storrum. Men til gengæld er de offentligt ansatte, som sidder i storrum – hvilket vil sige, at de deler kontor med minimum 10 kolleger – dobbelt så utilfredse med de fysiske forhold, som privatansatte i storrum er.

Hvad skyldes utilfredsheden? Er storrum i kommuner, regioner og stat måske bare dårligere indrettet end i det private?

Mådehold eller agilitet?

Den første, vi fanger over telefonen, er Emma Perriton. Hun er adjunkt ved Institut for Erhverv og Bæredygtighed ved Syddansk Universitet og har gennem en årrække forsket i, hvad åbenrumskontorer betyder for medarbejderne.

Ifølge hende er der en oplagt forklaring på, at privatansatte er mere tilfredse. I den private sektor er der ofte flere ressourcer, og det giver mulighed for at lave lækre storrumskontorer.

”Mange offentlige arbejdspladser er måske mere neutrale, tangerende kedelige og med lidt mere kolde rum. De har ikke nødvendigvis ressourcer til at designe deres storrum optimalt,” siger Emma Perriton.

Hun understreger, at offentlige arbejdsgivere selvfølgelig også tænker på indretningen, men at de gør det for færre midler.

Kulturforskelle mellem de to sektorer kan også sætte konkrete aftryk på kontoroplevelsen.

Mange private virksomheder har en kultur omkring, hvad storrumskontorerne skal betyde, siger Emma Perriton

”De skal afspejle et innovativt mindset, samarbejdsvillighed og agilitet.”

Samtidig er det også vigtigt for private virksomheder at kunne vise sig selv og kontorerne frem for kunder og klienter.

Det er andre faktorer, der driver kontorindretningen i det offentlige, forklarer hun.

”Det er nok i højere grad noget omkring åbenhed, gennemsigtighed, og at alle afdelinger er ens.”

Samtidig koster kontorer skattekroner, hvilket kan forklare en større tilbageholdenhed med indretningen i det offentlige, siger Emma Perriton.

Medarbejdertilfredshed

Den næste, vi taler med, er Helle Lohmann Rasmussen. Hun er direktør i Dansk Facilities Management (DFM), som er en forening og et videnscenter for alt, der handler om fysiske rammer på kontorarbejdspladser.

Hun er enig i, at ressourcer kan forklare en del af forskellen i tilfredsheden mellem de to sektorer. Hun understreger samtidig, at kontorindretningen varierer meget mellem arbejdspladserne.

En anden forskel mellem sektorerne viser sig i en undersøgelse, som DFM netop har lavet blandt sine medlemmer. I undersøgelsen blev der spurgt om virksomhedernes strategiske fokus, når de indretter og administrerer deres fysiske faciliteter.

”Der er ’medarbejdertilfredshed’ den højeste prioritet hos de private virksomheder,” siger Helle Lohmann Rasmussen.

Ifølge undersøgelsen prioriterer den offentlige sektor derimod ’kvalitet’ højere. ’Medarbejdertilfredshed’ ligger nede på en tredjeplads efter ’tværfagligt samarbejde’. I undersøgelsen er den kommunale sektor en kategori for sig selv, og her er ’medarbejdertilfredshed’ slet ikke at finde i toppen over de vigtigste prioriteter.

Helle Lohmann Rasmussen forklarer, at mange private arbejdspladser er meget opmærksomme på, hvilke rammer de stiller til rådighed for medarbejderne. Først og fremmest fordi de fysiske rammer påvirker trivslen, og medarbejdertrivsel er højt på dagsordenen blandt ledelserne.

Derudover kan de fysiske rammer bidrage til at øge stoltheden over arbejdspladsen samt medvirke til at tiltrække og fastholde den bedste arbejdskraft. 

Hårde sparekrav

Det er selvfølgelig et problem, hvis offentligt ansatte sidder i omgivelser, som de er utilfredse med, siger Helle Lohmann Rasmussen.

”Det bliver dyrt på den lange bane,” siger hun og understreger, at offentlige arbejdspladser selvfølgelig også skal tiltrække og fastholde medarbejdere.

Hun fortæller, at der ikke er noget, der tyder på, at offentlige ledere er mindre optagede af medarbejdertrivsel. Hun vil dog umiddelbart tro, at fx kommunerne er underlagt så hårde sparekrav, at de ikke kan skabe optimale rammer for deres medarbejdere. Det bider sig selv i halen, fordi det går ud over trivslen og dermed effektiviteten.

Endnu en gang pointerer hun, at der er store afvigelser i begge sektorer.

”Vi har også eksempler på kommuner, som arbejder meget ambitiøst med det her, og som virkelig har lavet fede ting – også for få ressourcer.”

Private firmaer, der ansætter Djøf-medlemmer, lægger måske også lidt ekstra ressourcer og fokus på kontorindretning.

”Djøferne er jo både eftertragtede og dyre i lønkroner. Så det er vigtigt at fokusere på deres trivsel,” siger Helle Lohmann Rasmussen og fortsætter:

”De private arbejdspladser, hvor Djøfs medlemmer arbejder, har nok ekstra opmærksomhed på medarbejderoplevelsen. Der vil også være masser af andre private virksomheder, der ikke har det.”

Som eksempel nævner hun de store konsulenthuse, som ser det som en god forretning at holde deres medarbejdere glade og i trivsel, og som også har ressourcerne til at gøre det.

Helle Lohmann Rasmussen opsummerer, at tilfredse medarbejdere er en god business case – både på offentlige og private arbejdspladser. Og her spiller kontormiljøerne en vigtig rolle.

Følelsesmæssige krav

Men kan selve arbejdets karakter måske også forklare den større utilfredshed blandt offentlige medarbejdere?

Det har vi talt med Ole Ryssel Rasmussen om. Han arbejder i konsulenthuset Human House og har været arbejdsmiljørådgiver i 33 år.

Ifølge ham findes der nogle centrale forskelle på den offentlige og private sektor, som påvirker trivsel i storrum.

Arbejde i det offentlige indebærer ofte kompleks sagsbehandling, hvor medarbejderne skal koncentrere sig, forklarer han.

”Opgaver, der kræver ro og koncentration,” siger Ole Ryssel Rasmussen.

Den type arbejde er vanskeligere at udføre i storrumskontorer, hvor støj og forstyrrelser er en del af hverdagen.

Omvendt er den private sektor præget af mere selvbestemmelse, tydeligere mål og bedre mulighed for at tilpasse kontormiljøet til arbejdsopgaverne. Det kan forklare, at de privatansatte er mindre utilfredse med deres fysiske kontorrammer.

Det er også Ole Ryssel Rasmussens erfaring, at medarbejdere i private virksomheder i højere grad bliver inddraget i indretningen af storrumskontorer. Her er de offentligt ansatte længere væk fra beslutningsprocessen.

Offentligt ansatte forventer indflydelse

Og netop medindflydelse er en vigtig faktor, forklarer Tue Isaksen. Han er erhvervspsykolog og kollega til Ole Ryssel Rasmussen.

”Offentligt ansatte har historisk set haft adgang til ret meget indflydelse og har også forventning om ret meget indflydelse,” siger Tue Isaksen og fortsætter:

”De har nok sværere ved at acceptere nogle grundvilkår, som fx at sidde i storrumskontor, end privatansatte.”

Sidstnævnte accepterer i højere grad tingenes tilstand, som de er, forklarer han.

”Så én af forklaringerne kan være, at de offentligt ansatte har en højere forventning til medbestemmelse, og de derfor er mere utilfredse,” siger Tue Isaksen.

Djøfbladet har spurgt Kommunernes Landsforening og Bygningsstyrelsen, om de vil kommentere den lavere tilfredshed i det offentlige. Ingen af de to offentlige organisationer ønsker at stille op til interview.