Beordret tilbage til kontoret

Er vi på vej til en ’return-to-office’-trend? Altså, slut med at arbejde hjemme?

Det blev der taget en større runde om i medierne, da Novo Nordisk brugte sin store fyringsrunde som anledning til at melde ud, at der bliver skåret kraftigt ned for hjemmearbejdet.

Den nye globale standard bliver som udgangspunkt, at man skal være på kontoret fem dage om ugen. ’In-office’-kulturen, som Novo Nordisk kalder det, skal styrkes.

Så hvor står vi nu?

Lad os først tage Novo Nordisk. Erhvervsmediet Finans gravede et Stanford-studie op. Det viser, at de, der arbejder hjemme to dage om ugen, er lige så produktive og bliver lige så ofte forfremmet. Og som det også lyder: "If managed right, letting employees work from home two or three days a week still gets you the level of mentoring, culture-building, and innovation that you want."

Men hvorfor gør Novo Nordisk det så? Finans spurgte økonomiprofessoren bag studiet, Nicholas Bloom. Hans svar lød, at Novo Nordisk regner med, at nogle så siger op af sig selv, og det er en gratis omgang at få færre medarbejdere, ved at de selv forlader firmaet.

Dén forklaring afviste Novo Nordisk på det kraftigste.

Danmarks største virksomhed holder fast i, at tilbage-til-kontoret-politikken handler om at "styrke relationer, accelerere beslutningsprocesser og forbedre innovationen," som firmaet skrev til flere medier.

’Måske du er det forkerte sted’

Hensynet til fællesskabet og integrationen af medarbejderne er også Nykredits forklaring på, at selskabet i maj i år satte et loft på én hjemmearbejdsdag om ugen. Det skete efter fusionen med Spar Nord, som bringer koncernen op på 5.700 ansatte.

Samlet set har fire ud af ti finansansatte i Danmark i løbet af det seneste år fået indskrænket muligheden for hjemmearbejde. Det viser nye tal fra Finansforbundet. Hver tredje svarer samtidig, at det er blevet mindre velanset på deres arbejdsplads at arbejde hjemme.

Hos de ministerielle embedsfolk er det også et issue. Departementerne på Slotsholmen kom ud af coronaen med et angiveligt mantra fra ledelserne – i hvert fald visse steder – om, at hjemmearbejde ikke er foreneligt med opgaverne i et departement. Til embedsfolkets almindelige utilfredshed, viste en rundspørge foretaget af Djøfbladet.

"Det er ikke sjovt at bede om en hjemmearbejdsdag, når der er dårlig stemning om det," som en embedsmand formulerede det.

Men der findes også masser af private og offentlige videnarbejdspladser, som holder fast i en vid adgang til hjemmearbejde. Som et af de mere vilde eksempler indførte revisions- og rådgivningsgiganten EY – med i dag 2.200 ansatte i Danmark – for to år siden såkaldt fuld fleksibilitet. De ansatte må arbejde, hvorfra og hvornår de foretrækker det, alle ugens syv dage.

Bemærk også, at godt nok gik Novo-topdirektør Mike Doustdar til stålet i et livestreamet medarbejdermøde, som Berlingske fik adgang til. Doustdar sagde bl.a., at hvis du ikke kan trives med støj på kontoret, er du måske det forkerte sted.

Men han sagde også – adspurgt af medarbejdere – at ja, der er plads til særlige løsninger for ansatte med særlige behov.

Kort sagt, hvad Novo Nordisk også bekræftede skriftligt til flere medier: Man kan stadig indgå en individuel aftale med sin chef om hjemmearbejde i Novo Nordisk. Hvor svært eller let det bliver, melder historien dog ikke noget om.

Fem dage er ikke bedre end tre

Tilbage til Nicholas Bloom på Stanford. Han siger til Finans, at der er god dokumentation for, at nogle dage på kontoret hjælper en virksomheds sammenhængskraft og innovation.

Men han har ingen evidens for, at fem dage om ugen er bedre.

Nu er det USA, han taler om. Men flere danske forskere er enige. Bl.a. Tanusree Jain, lektor på Copenhagen Business School (CBS).

Hvis man leder det rigtigt – dvs. god planlægning, gode rutiner og god intern kommunikation – opnår teams samme gode resultater hybridt. Det så vi under coronaen, siger hun.

”Så fx tre dage på kontoret og to dage væk fra kontoret skulle være nok til, at Novo Nordisk opnår det samarbejde og teamwork, de ønsker.”

Hun tror, at kontortvang vil få nogle til at se sig om efter tilsvarende jobs med større fleksibilitet. Det gælder de unge digitalt indfødte, som er vant til at arbejde hvor som helst fra, og fx småbørnsforældre, singleforældre og andre med private omsorgsopgaver.

Overkommer mere uden at blive stressede

Anders Raastrup Kristensen har gennem mange år forsket i arbejdslivsbalance, bl.a. ved CBS. Nu er han lektor på Københavns Universitet og underviser desuden i hybridarbejde i bl.a. Djøf-regi. Han tror, at Novo Nordisks udmelding handler mindre om en dansk kontekst og mere om en international kontekst, hvor flere globale virksomheder er begyndt at trække medarbejderne tilbage på kontorerne efter eksperimenterne med udvidet hybridarbejde efter corona-nedlukningerne.

Han medgiver, at koordinering, ledelse og hurtig udrykning bliver mere komplekst, når folk ikke er det samme sted.

”Nogle steder er ledelser ikke lykkedes med at få det til at fungere, og så er det nemmest at sige: 'Nu må I ikke arbejde hjemme mere,'” siger han.

”Men hvis virksomheder fjerner muligheden for hjemmearbejde, gør de det ikke bare vanskeligere for medarbejderne at få deres arbejds- og familieliv til at hænge sammen – de begrænser også medarbejdernes kapacitet til at kunne overkomme mere arbejde.”

Derfor kalder han heller ikke hjemmearbejde for et medarbejdergode.

”Det er også et gode for virksomheden. For har du fleksibiliteten, kan du overkomme mere uden at blive stresset eller få dårlig balance mellem familie- og arbejdsliv.”

Tanusree Jain fra CBS peger på, at den høje danske tillid gør, at vi stoler på, at man gør sit bedste, selv om man arbejder et andet sted end på kontoret.

”Den tillid skal vi da udnytte. At tvinge folk tilbage til kontoret kan tolkes som mistillid. Det er ikke godt for noget.”

Djøf: Besynderlig beslutning

Djøf-formand Sara Vergo stemplede hårdt ind i debatten og forsvarede hjemmearbejdet i adskillige medier, bl.a. hos Finans: "Det er en besynderlig beslutning, fordi vi netop kan se, at folk i tiden efterspørger fleksibilitet og muligheden for at arbejde hjemme. Jeg er stærkt forundret."

Den udmelding greb Ekstra Bladet og gav Vergo en tur i vridemaskinen på lederplads:

At kalde Novos beslutning om at bede ansatte om at møde op på deres arbejde for "besynderlig" var mere mærkeligt, end selve beslutningen var. Halvtomme kontorer og et energiforladt arbejdsmiljø kan blive konsekvensen, når halvdelen af medarbejderne sidder derhjemme, pointerede Ekstra Bladet.

Sara Vergo, arbejdsfællesskabet er også vigtigt, og de nyuddannede vil gerne være sammen med kollegerne inde på jobbet, viser Djøfs egne undersøgelser...

”I mit hoved kan man sagtens skabe team-ånd og sammenhængskraft, selv om man ikke alle sammen er på kontoret fra 9-17 hver dag. Vi skal bruge de hybride muligheder til at skabe et arbejdsliv med plads til, at man har et sygt barn, en syg forælder eller hvad nu i éns liv, som kalder på fleksibilitet. Eller bare det helt lavpraktiske, at man i en verden af storrumskontorer kan få lov til i ro at fordybe sig i en kompliceret opgave med en stram deadline.”

Fleksibilitet skal gå begge veje, understreger hun.

”Mig bekendt er der ikke mange ledelser, der siger til vores medlemmer, at de altså ikke må sidde derhjemme onsdag aften og få lavet den her hasteopgave færdig.”