Festen er slut

Man kan ikke umiddelbart se det på gaden i London. Men boomet er ovre.

Fem år efter Brexit peger pilen ikke længere kun på the City, hvis man drømmer om et job i finanssektorens absolutte elite.

HSBC flyttede folk til Paris, Deutsche Bank rykkede forretning til Frankfurt, og UniCredit søgte mod Milano og München, fortæller Erik Fossing Nielsen.

Han er i dag Senior Advisor i rådgivningsfirmaet Independent Economics og har været igennem mange af finanssektorens store begivenheder de seneste årtier: boomet, finanskrisen og Brexit.

Ifølge en rapport fra tænketanken New Financial forlod 440 finansielle selskaber byen umiddelbart efter Brexit, hvilket betød, at 7.400 jobs pludselig forsvandt fra the City.

Finansbranchen er kompliceret, men Erik Fossing Nielsen forklarer, at der er nogle overordnede forklaringer på udvandingen af finansboomet.

En af dem er nye regler, der kom som følge af Brexit, og som gør, at man ikke længere må sælge visse finansielle produkter til EU. Det indebar, at de salgspersoner, som før handlede med finansielle produkter fra London på tværs af EU’s grænser, pludselig skulle flytte sig fysisk til en by i EU.

Men i al handel med værdipapirer arbejder salgspersonen sammen med en trader, en researcher og back-office-kolleger – og de skal helst sidde samlet:

”Hver eneste gang der skal ske en handel, forudsætter det en vigtig dynamik på trading floor mellem de her forskellige aktører. Derfor giver det bedst mening, at de sidder fysisk samlet,” siger Erik Fossing Nielsen.

Der er altså flere ting, som gør, at the City befinder sig i en vanskelig tid. Og det kan mærkes, både hos de indbyggere, som arbejder i branchen, og i andre lag af det britiske samfund.

Så hvad skete der i the City, da Brexit fik fat om finansbranchen? Og hvad har det haft af konsekvenser for de danskere, der drømte om en karriere i finanshovedstaden? Det undersøger jeg – i den artikel, du læser nu, og to andre.

Brexit lukkede finansfesten

En af de danskere, der kunne mærke det, da finansfesten bogstaveligt talt lukkede, er Ivan Nygaard Rosenschein.

Jeg går op og ned ad Greek Street i Soho et par gange, før jeg finder den diskrete indgang til nummer 40, hvor vi skal mødes.

Ivan Nygaard Rosenschein er uddannet inden for handel, men har været restaurantejer både i København og London. I dag arbejder han som selvstændig concierge, hvor han hjælper kunder med at booke restaurantbesøg, koncerter og sportsoplevelser til byens internationale publikum – herunder mange erhvervs- og finansfolk.

Vi sætter os i restauranten ved et marmorcafébord i et par stofbelagte teaktræslænestole blandt husets andre medlemmer. Det er normen at gå ud og mødes, da de fleste i London bor på få kvadratmeter. Derfor er det også oftest her i klubben Soho House, Ivan Nygaard Rosenschein holder møder.

Det er for det meste kunder med en vis kapital, som hyrer ham, når de vil have billetter til en Coldplay-koncert eller se Wimbledon.

Festen ligner dog langtfra det, den var før finanskrisen i 2008, fortæller Ivan. Dengang fløj de helt store finansfolk gerne ind med privatfly til Biggin Hill Airport og blev hentet i limousine, når de kom tilbage til byen fra udlandsrejser. Man inviterede kunder til Formel 1-løb og købte VIP-billetter til store poloevents, siger Ivan Nygaard Rosenschein og tilføjer, at der sjældent var noget budget, når han blev hyret til at booke sportsbegivenheder eller chef’s table-restaurantbesøg for finansfolkene.

”Man havde lidt større armbevægelser. Der var ingen begrænsninger, og man kiggede aldrig på champagnepriserne, før flaskerne kom på bordet,” fortæller han.

Men som mange andre i det britiske samfund kunne Ivan mærke det, da branchen blev udfordret.

”Der var ligesom carte blanche på firmakortet førhen, men det ændrede sig ret hurtigt markant,” fortæller Ivan Nygaard Rosenschein.

Og det var tungt for alle, der levede af eksklusive kultur- og restaurantoplevelser. Men værst var det for branchen selv.

London blev utilregnelig

For Meera Vij-Gupta var England i første omgang en treårsplan.

Hun blev gennem sin søster, der studerede i England, inspireret og fascineret af campuslivet i London. Så da hun fandt netop den uddannelsesvej, hun drømte om på universitetet i Sheffield – nemlig jura med fokus på international lovgivning og EU – rykkede hun sine danske rødder op.

Det blev til 20 år i byen.

”Jeg elskede at bo i London. Det var især diversiteten og den globale scene, der gjorde indtryk på mig,” fortæller Meera Vij-Gupta.

Og karrieren tog fart, da Meera som færdiguddannet barrister and solicitor landede i finansbranchen. I mange år rådgav hun store globale banker og finansielle virksomheder.

Det var meget inspirerende og lærerigt. Men da Brexit blev vedtaget, så tingene pludselig anderledes ud for den danske jurist, der i mellemtiden havde fået tre børn i byen med sin engelske mand.

”Det var uklart, hvad Brexit ville få af betydning for os som familie,” siger Meera Vij-Gupta, der samtidig var skuffet over Brexit-beslutningen.

”Jeg havde jo boet i England, som var det mit land. Pludselig følte man sig ikke velkommen på samme måde længere,” siger hun og fortæller, hvordan man hurtigt oplevede, at mange europæere begyndte at forsvinde fra byen.

”Det første, vi kiggede på efter Brexit i den virksomhed, jeg arbejdede i, var, hvor vi kunne flytte vores europæiske hovedkontor til,” fortæller hun.

Overvejelserne om konsekvenserne af Storbritanniens EU-exit var med til at rykke familien hjem til Danmark i 2020, selv om det for Meera Vij-Gupta og hendes mand var svært at give afkald på karrieremulighederne og på det private og professionelle netværk, de havde opbygget i byen:

”Både min mand og jeg vidste, at vi ville opleve en ændring i vores karrieremuligheder sammenlignet med dem, vi havde i England. Vi sætter stor pris på de erfaringer, vi har opbygget herhjemme, men som forventet har vi måttet erkende, at de langsigtede udviklingsmuligheder, vi havde adgang til dengang i England, er anderledes i Danmark.”

I dag er hun dog meget tilfreds med, at hun og familien ligesom mange andre valgte at forlade storbyen.

”Jeg savner ikke farten i London. Nu nyder jeg i stedet det roligere liv ved vandet og skovene i Dragør.”

Jesper er ikke misundelig

Ikke kun Meera Vij-Gupta blev påvirket af usikre fremtidsudsigter. Det får jeg bekræftet, da jeg ringer videre til endnu en dansker, der allerede tog hjem før Brexit.

”Den finansielle gulerod var så småt ved at forsvinde, min læringskurve var begyndt at flade ud, og så havde jeg ikke lyst til at stifte familie i byen.”

Sådan fortæller 38-årige Jesper Francisco om sin afsked med London.

Han er konkurrencemenneske og fik hurtigt øjnene op for finansverdenen, da han studerede International Business på CBS, hvor idéen om at tage hul på finanskarrieren i London i høj grad blev markedsført, fortæller han.

Så da han havde færdiggjort sin bachelor, søgte han mod London og fik først et internship og så en fastansættelse ved den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley.

”Det var ufatteligt intenst og konkurrencepræget, men også enormt lærerigt og meget interessant,” siger Jesper Francisco om sine første år i byen.

”Jeg var jo helt ung i det, og jeg skulle jo eddermame bare lykkes. Så det handlede virkelig om at presse sig selv.”

Det var lange arbejdsdage og rigtig hårdt arbejde. Men opdragelsen i byen har givet ham noget på cv’et og en professionel ballast, som han ikke mener, at han kunne have fået herhjemme.

Og så var det økonomiske et incitament:

”I London ser du rigdom i et helt andet lys. Hvis man får succes der, kan man hurtigt bestige trappestigen på en anden måde, end man kan i Danmark.”

Men da bankerne i byen blev underlagt nye regler for, hvordan de kunne tjene penge, blev det sværere at tjene penge til banken og dermed til sig selv.

Han var klar over, at der ”intet familievenligt” var ved at bo og arbejde i London.

I dag bor Jesper Francisco i Danmark med sin kone og sin datter.

”Jeg er ikke misundelig på de af mine London-venner, som nåede helt til tops. Jeg vil aldrig være så hængt op af mit arbejde, at jeg ikke har tid til at være sammen med min familie,” konstaterer han.

Blåstemplingen er blevet mindre

Selv om London stadig trækker, er chancerne for at gøre finanskarriere i Danmark også blevet bedre.

Det fortæller Khuram Abbas Anjum, som er Head of People and Culture i rekrutteringsbureauet Hays. Han har tidligere været ansvarlig for Nordeas globale rekrutteringsteam og har en god fornemmelse for rekrutteringstendenserne i finanssektoren.

”I nogle områder af branchen er det stadig en fordel at have London på cv’et – fx i asset management – men generelt er blåstemplingen blevet mindre. London-erfaringen er blevet mere nice-to-have end førhen,” siger han.

Og virksomhederne herhjemme, især i København, kæmper om talenterne. De store banker er yderst interesserede i de unge, nyuddannede finanskandidater – og mange steder tilbydes der ret attraktive jobs, både i personal banking og i erhvervsrådgivning, fortæller Khuram Abbas Anjum.

Hays oplever derfor mere og mere efterspørgsel fra de unge tidligt under deres uddannelse i forbindelse med finansstillinger. Særligt bankernes graduate-programmer er populære og får rigtig mange ansøgere.

Samtidig er Danmark en international frontløber, hvad angår store investeringer på det grønne område.

Khuram Abbas Anjum påpeger dog, at lønnen i de fleste tilfælde stadig vil være mere attraktiv i England. Det skyldes kompleksiteten og størrelsen af markedet i the City.

Drømmen på hylden

For de studerende, som drømmer om et liv i finansmetropolen, er der sket noget, som får oddsene til at se bedre ud.

I maj blev der indgået en aftale mellem EU og Storbritannien, som skal gøre det lettere for unge EU-borgere at bo, arbejde og studere i Storbritannien. Detaljerne er stadig ikke på plads, men parterne er enige om hovedprincipperne.

Selv om barriererne for the City-drømmen ser ud til at blive sænket en smule, har Jalil Chishti, som vi mødte i første del af artikelserien, sat London-planerne på pause.

Han er for nylig begyndt som analytiker hos Copenhagen Infrastructure Partners, hvilket er en opgave, han har valgt at dedikere sig fuldt til lige nu.

Også Victor Skødeberg Christiansen er begyndt at vende sit fokus mod Danmark. Han er, efter at jeg mødte ham i London, gået i gang med at skrive sit speciale.

”Lige nu kan jeg ikke rigtig se nogen grund til ikke at skulle hjem. I Aarhus eller København vil jeg både kunne arbejde hårdt og gøre karriere, men samtidig få det sociale med mine venner og min kæreste tilbage,” fortæller han.