Sparerunde

Så mange Djøf-medlemmer i staten får fyringsvarsel i september

11.9.2025

af

Foto af styrelsen i Augustenborg

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Mellem 150 og 200 Djøf-medlemmer i ministerier og styrelser vil få et fyringsvarsel i denne måned. Men det her er ikke vejen til at nå politikernes mål om mindre statslig administration. I stedet får man langsommere administration, lyder det fra tillidsrepræsentant.

David Janlow, Product Owner og tillidsrepræsentant i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afdeling i Augustenborg i Sønderjylland, har ikke kunnet holde mentalt fri i den sidste halvandens uges tid.

Ikke siden forrige torsdag kl. 10, hvor alle styrelsens ca. 1.800 medarbejdere – som er lokaliseret i København, Odense, Augustenborg, Tønder plus et antal mindre enheder i hele landet – blev indkaldt til virtuelt fællesmøde. Med mødepligt.

Her gav styrelsens direktør besked om, at man den 15. september – altså på mandag – desværre er nødt til at varsle ca. 130 medarbejdere afskediget. Det svarer til 8% af samtlige ansatte.

På mandag formiddag skal alle holdvist sidde klar ved deres pc og vente på, om de får en mail om at rejse sig og gå til møde med deres chef. Nogle vil måske komme grædende tilbage, andre måske vrede, andre skal bare videre.

Hvis David Janlow skal sætte et ord på stemningen på hans arbejdsplads lige nu, er det apatisk, der først falder ham ind.

”Vi arbejder. Men vi tænker på det, der skal ske på mandag.”

Ingen liste med opgavebortfald

David og hans kolleger har følgeskab af tusinder af statsansatte, hvis arbejdspladser i disse uger har været eller skal gennem fyringsrunder.

Djøf har ikke det fulde overblik, men vurderer, at mellem 150 og 200 Djøf-medlemmer, menige såvel som chefer, har modtaget – eller vil modtage – et opsigelsesvarsel her i september.

Normalt får Djøf på et helt år underretning om 600 afskedigelsessager i stat, kommuner og regioner tilsammen.

”Det siger noget om størrelsesordenen af det her,” siger formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann.

Prikkerunderne er første led i regeringens nye flerårige program for administrative besparelser i staten frem mod 2030. Målet er, at der skal spares 5,5 mia. kr. på administration, hvilket svarer til 6.500 stillinger.

De 6.500 stillinger er inklusive 1.000 stillinger, som allerede er hentet med de opgavebortfald, som finansministeren meldte ud i august 2024.

Men denne gang er der ingen liste over opgavebortfald. I stedet er der meldt ud til de enkelte ministerier, hvor meget de hver især skal spare, hvorefter de selv skal finde ud af, hvor de finder pengene.

"Uholdbart arbejdspres og flere sygemeldinger"

I David Janlows afdeling i Augustenborg udbetaler og kontrollerer de bl.a. areal- og projektstøtte efter EU-reglerne til danske landmænd.

Andre af styrelsens afdelinger beskæftiger sig med miljøvurderinger og vandområdeplaner. Styrelsen er et sammenbragt barn under det nye Ministerium for Grøn Trepart og er lige nu en hovedaktør i at få ført treparten ud i livet. Alle er enige om, at besparelsen kommer til at ramme kerneopgaver.

”Regeringen og politikerne vil have mindre bureaukrati. Men det får man ikke af at fjerne de mennesker, der skal administrere de regler, som politikerne selv eller EU har lavet. Det får man kun langsommere bureaukrati af,” siger David Janlow.

Med andre ord: længere sagsbehandlingstider.

”Vi frygter, at det i sidste ende og i værste fald kommer til at gå ud over styrelsens mange interessenter, bl.a. landmændene. Selvfølgelig arbejder vi på, at det ikke kommer til at ske,” understreger han.

Men medarbejderne har allerede været igennem så mange effektiviseringer og reorganiseringer, at David Janlow ikke kan se, hvordan de kan løbe stærkere. Hvilket er konsekvensen, når de på mandag mister kolleger.

Det synspunkt er man enige om i hele kredsen af tillidsrepræsentanter for samtlige faggrupper i styrelsen – DM, HK, Djøf, Jordbrugsteknologerne, Landsinspektørforeningen, PROSA, IDA og Serviceforbundet.

"Vi frygter, at resultatet fører til et uholdbart arbejdspres og flere sygemeldinger," skriver de i en fælles udtalelse, hvor de konstaterer, at "det desværre kun er en mindre del af besparelsen, hvor der anvises konkret opgavebortfald."

ANNONCE

Ikke mere at give af

Ministerier og styrelser er i forvejen presset på arbejdsmiljøet, viser Djøfs medlemsundersøgelser.

”Der er ikke mere at give af. Der er ingen buffer,” fastslår Johanne Normann.

Det eneste positive, der er at sige, er, at programmet for administrative besparelser skal udrulles gradvist frem mod 2030, siger hun. Det giver arbejdspladserne tid.

”Det mest alvorlige er til gengæld, at det ikke kun går ud over dem, der ulykkeligvis bliver afskediget. Det går ud over statsadministrationen som arbejdsplads, hvis politikerne ikke evner at fortælle, hvilke opgaver der ikke længere skal løses. Det har vi sagt igen og igen.”

Johanne Nordmanns store bekymring er, at man ude lokalt af bare nød – fordi politikerne ikke tager et ansvar på sig for det her – ender med at afskedige medarbejdere eller lade ledige stillinger stå tomme i håbet om, at så forsvinder opgaver, regler og såkaldt bureaukrati af sig selv. Eller at man tror, at man i en uendelighed kan blive ved med at effektivere sig ud af de færre hænder.

”Men der er jo dét, man ikke kan, fordi der ikke er mere at give af.”

I stedet risikerer vi at underminere både fastholdelse og rekruttering til statsadministrationen, fastslår hun.

”Vi, der arbejder i det offentlige, tjener i gennemsnit 20% mindre end vores kolleger i det private. Så hvorfor satse på et arbejdssted, som får et ry for, at man skal arbejde solen sort uden at kunne se nogen ende på det.”

Djøf-tillidsrepræsentanterne i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø deler samme bekymring, lyder det fra David Janlow.

”Det er specialiseret EU-ret og kompleks økonomistyring, vi arbejder med hos os. Vi er dybt bekymrede for, om det her fører til, at det bliver sværere for at os at holde på vores jurister, økonomer og statskundskabere. Det er i forvejen svært.”

Reformstorm

Koret af politiske stemmer, som kritiserer, at antallet af djøfere i statsadministrationen er vokset – hvad det jo er – er højt og vedvarende.

Men Johanne Nordmann forstår ikke præmissen.

”Verdensbanken placerer Danmark i toppen, når det gælder en velfungernde offentlig sektor. Vi bor i land, hvor politikerne beslutter den ene store reform efter den anden – og bryster sig af det. Men der er nogle, som skal lave baggrundsarbejdet, så de reformer kan føres ud i livet. Det glemmer politikerne.”

Johanne Nordmann understreger, at Djøf nu går i tæt kontakt med tillidsrepræsentanterne for at følge med i, om der skæres opgaver bort i takt med afskedigelserne.

Kommentarer

Jon
i går
Er vi kommet dertil, hvor det er så usædvanligt, at en indkaldelse til et møde også betyder, at man rent faktisk skal dukke op, og det derfor må fremhæves i artiklen i en dramatiserende sætning. “Med mødepligt”.