Op mod 6.500 administrative årsværk skal væk

I denne uge kom regeringen med det længe ventede flerårige program for administrative besparelser i staten. Onsdag morgen blev tillidsrepræsentanterne i ministerier og styrelser med kort varsel indkaldt til orientering hos deres ledelser.

Målet er, at de administrative udgifter i staten i 2030 er nedbragt med mindst 5,5 mia. kr., som skal bruges andre steder.

Omregnet til årsværk svarer det til 6.500 fuldtidsansatte, men besparelserne kan også findes på andet end stillinger.

I de 6.500 stillinger indgår de lidt over 1.000 stillinger, som finansminister Nicolai Wammen (S) fandt ved såkaldt prioriterede opgavebortfald på finanslovsforslaget sidste år.

Men denne gang er der ikke tale om en liste med konkrete opgavebortfald.

I stedet kommer regeringen med en liste over, hvor meget hvert enkelt ministerområde skal spare frem mod 2030.

Regeringens masterplan er, at besparelserne bl.a. skal hentes hjem gennem færre regler og tilsyn, bedre prioritering af opgaver og mere effektiv drift.

Listen viser, at forsvar, politi og beredskab – relativt set – skånes, at større ministerier rammes forholdsvis mere end små, og at mere end halvdelen af de sparede årsværk skal falde i hovedstadsområdet.

Djøf-formand: Alvorligt

Finansministeriet opgør i planen væksten i de administrativt ansatte i ministerier og styrelser siden 2019 til 13.475, alle typer medarbejdergrupper indregnet. Halvdelen af stigningen skyldes genopretning af skattevæsenet og styrkelse af politiet, domstolene, Kriminalforsorgen og Forsvaret.

Samlet set er der – ifølge Finansministeriets nyeste opgørelse, som er fra 2023 – rundt regnet 74.000 administrativt ansatte og chefer i hele staten, hvoraf jurister/økonomer udgør godt 21.000.

Hvor alvorlig er den her udmelding med de 6.500 årsværk?

”Det er alvorligt, når 6.500 mennesker skal finde sig et andet arbejde,” siger Djøfs formand, Sara Vergo.

Men hun kvitterer samtidig for, at regeringens tidsplan løber frem til 2030.

”Det betyder, at vi kan håbe på, at en del af besparelsen kommer til at ske ved naturlig afgang og personaleomsætning, fordi ministerierne får tid til at planlægge.”

Det ændrer dog ikke ved, at der bliver færre til at løse opgaverne, understreger hun.

”Man kan ikke skære 6.500 stillinger væk, uden at det får konsekvenser. Det håber jeg, at politikerne vil være ærlige om. Du kan ikke forvente, at de ansatte løser de samme opgaver ved at løbe hurtigere. Det er vi ude over i ministerier og styrelser. Der er ingen margin at give af.”

Politikerne må tænke sig om

Wammen offentliggjorde sin plan i et interview med Berlingske. Her erkendte han, at administration ikke kommer af lommeuld, men vokser ud af de beslutninger, som politikerne tager. Det er ikke de ansatte, som har gjort noget forkert, understregede han.

Men er det ikke en desavouering af djøfernes arbejde, at man med et pennestrøg sætter ministerierne til at fjerne 6.500 årsværk?

”Jeg oplever det ikke som en desavouering fra finansministerens side. Men det er pinedød nødvendigt, at man fra politisk hold fortæller, hvilke opgaver vores medlemmer ikke længere skal lave.”

Hun opfordrer samtidig politikerne til at overveje, hvad det koster på administrationskontoen, når de sætter nye opgaver i gang. Det gælder også, hvordan de bruger embedsværket.

”De skal også tænke over de mange samråd og spørgsmål, som embedsfolket skal håndtere ved siden af deres øvrige opgaver.”

Ifølge Wammens plan skal AI lette det administrative arbejde – tror du på det?

”Det hilser Djøf velkommen, hvis det kan lade sig gøre. Men jeg advarer kraftigt imod, at man begynder at skære årsværk væk på den konto, før vi har set, at teknologien virker som forudsat. Vi kan ikke regne med fugle på taget.”

Kommer embedsfolk nu til at gå på sommerferie med en sky af fyringsfrygt hængende over sig?

”Det er der desværre nok nogle, som gør. Men igen: Jeg tror på, at meget kan hentes hjem ude i ministerierne ved naturlig afgang og personaleomsætning blandt djøferne.”

Hvad gør Djøf nu?

”Først og fremmest kommer vi til at følge udviklingen tæt. Vi vil være i tæt dialog med tillidsrepræsentanterne i staten og står selvsagt til rådighed for vores medlemmer. Både om selve besparelserne, men også om de konsekvenser, det får for opgaveløsningen.”