Stor sparerunde i staten – og flere er på vej

Henriette Nielsen, tillidsrepræsentant i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), hænger med næbbet i telefonen.

På tirsdag – den 10. september – sidder alle i styrelsen på deres pladser og håber, at der ikke lander en mail fra ledelsen i indbakken. For så er det med beskeden om, at ’du skal til samtale med din kontorchef, fordi vi påtænker at afskedige dig.’

I maj i år bebudede finansminister Nicolai Wammen (S), at han ville fjerne 1.000 årsværk i staten for at spare på administration og i stedet bruge pengene på den nære velfærd. Det skete i kølvandet på, at han selv havde afkrævet kommunerne administrative besparelser.

Fredag den 30. august offentliggjorde han så på et pressemøde om finanslovsforslaget for 2025 en liste over i alt 1.068 årsværk, som skal væk. Finansministeren har dog ikke tænkt sig at stoppe dér.

Men først tilbage til Henriette Nielsen i STUK, som hører under Børne- og Undervisningsministeriet. Ministeriet står for 32 årsværk på Wammens liste. Men fyringsrunden i Børne- og Undervisningsministeriet bliver meget større end dét, for her er man også ramt af bortfald af midlertidige bevillinger.

I STUK har de fået besked om, at der skal fjernes ca. 70 af styrelsens omkring 460 nuværende fuldtidsstillinger. Altså over hver syvende stilling.

I skrivende stund ved Henriette Nielsen ikke, hvor mange af hendes kolleger der får et prik på tirsdag. Eller hvor mange stillinger ledelsen kan finde på anden vis, bl.a. ved naturlig afgang.

”Det har fyldt alt, siden vi fik beskeden. Når det er så bredt og så mange, kan ingen vide sig sikre, så det er et stort pres for alle mine kolleger. Ledelsen har orienteret meget ordentligt og så godt, den kunne, men det bliver en forfærdelig hård tirsdag.”

Djøf: Opsigelser sidste udvej

Djøf har endnu ikke noget overblik over, hvor mange afskedigelser Wammens liste fra i fredags vil føre til, eller hvor meget der vil blive klaret med fx naturlig afgang.

Men Djøf-formand Sara Vergo forventer, at statens arbejdsgivere gør alt for at undgå opsigelser.

”Opsigelser er absolut sidste udvej, og man skal have forsøgt sig med alle andre muligheder først.”

Nicolai Wammens liste fylder ni sider fordelt på 21 ministerier og 188 såkaldte ’opgavetyper’, der skal væk. Meget af det, der skal væk, er tilsyn, kontrol og myndighedsopgaver.

Finansministeren mener selv, at han har kørt grønthøsteren i maskinhuset. "Vi har punkt for punkt sagt: 'Her er nogle arbejdsopgaver, som ikke længere skal udføres,'" som han sagde på pressemødet.

Sara Vergo anerkender, at regeringen i et vist omfang lægger op til at fjerne opgaver. Men hun er ikke enig i, at Wammen har parkeret grønthøsteren.

Det, Djøf lige nu hører fra medlemmer og tillidsrepræsentanter i staten, er, at de opgaver, som Wammen fjerner, på ingen måde matcher 1.000 færre medarbejdere, fastslår hun.

”Det er en god grundregel, at opgaver og ressourcer skal hænge sammen. Men de ansatte i statsadministrationen løber allerede stærkt. Intet tyder på, at nogen bare lige kan undværes. Derfor har jeg igen og igen opfordret politikerne til at fjerne opgaver, regler og krav, når de vil fjerne medarbejdere,” siger hun.

”Men med dét, vi hører fra medlemmerne, frygter jeg, at bundlinjen bliver, at de tilbageblevne medarbejdere skal løbe endnu stærkere på nogle arbejdspladser.”

Wammen: Der skal flere væk

Det er veldokumenteret, at arbejdspresset er højt i centraladministrationen.

Så veldokumenteret, at departementscheferne i begyndelsen af året måtte tage bestik af det med et sæt leveregler for det tværministerielle samarbejde – bl.a. for at få sat en bremseklods på unødvendige ’hastere’.

Så hvad med arbejdsmiljøet efter den her sparerunde? Og hvad betyder det helt konkret, at der skal skæres flere medarbejdere i staten fra i fremtiden? Det sagde finansministeren nemlig også helt kortfattet på pressemødet i fredags.

De spørgsmål har Djøfbladet stillet Nicolai Wammen. I en mail svarer han:

”Regeringen vil begrænse unødig administration. Vi præsenterede derfor i sidste uge et konkret oplæg til opgavebortfald svarende til 1.000 årsværk. Der vil være nogle opgaver, der skal løses mere enkelt eller andre, som måske ikke længere skal laves. Det er altså vigtigt at understrege, at det er opgaver, der falder bort.”

Og:

”Vi er meget optaget af, at staten fortsat er en god arbejdsplads, og det er vigtigt for os, at det sker på en ordentlig måde for vores medarbejdere. Det er derfor heller ikke en kritik af statslige ansatte, der hver dag går på arbejde og yder en kæmpe indsats, men en erkendelse af, at vi vil prioritere ressourcerne anderledes. Det er et ansvar, vi som regering tager på os.”

Han fortsætter:

”Vi må samtidig erkende, at der er sket en større stigning i årsværk på tværs af staten, og det er en udvikling, som regeringen vil tage hånd om. Derfor vil vi senere i år præsentere et statsligt arbejdsprogram, der bl.a. har et mere langsigtet fokus på at begrænse statslig administration.”

Sara Vergo, hvad siger du til et nyt statsligt arbejdsprogram om mindre administration?

”Selvfølgelig må politikerne gerne have ambitioner om mindre bureaukrati i den offentlige sektor og færre administrative byrder for erhvervslivet. Og ingen ønsker vel ’unødig administration’. Men så må selv samme politikere pege på, hvilke regler og hvilket administrativt arbejde der kan undværes.”

Det kræver politisk mod, understreger hun.

”I sidste ende handler det om en offentlig sektor, der er leveringsdygtig i gennemarbejdede løsninger, høj lovkvalitet, god sagsbehandling og den bedste velfærd for borgerne.”

Fugle på taget

Når Wammen siger, at han skærer opgaver bort, er der en ubekendt. Adskillige af ’opgavebortfaldene’ på hans liste kan vise sig at være fugle på taget.

En række af dem er nemlig lov- eller forligsbelagte. Det vil sige, at opgaven er vedtaget ved lov eller aftalt af en kreds af partier. Derfor vil det i princippet først kræve lovforslag og politiske forhandlinger, før opgaven kan afskaffes.

Tag fx Center for Boligsocial Udvikling, som arbejder med udsatte boligområder. Det er oprettet ved lov, men står på Wammens liste til at lukke 1. januar 2025.

Hvor mange opgaver på listen det gælder, er det p.t. ikke lykkedes Djøfbladet at få et overblik over.

Flere finanslovsordførere har sagt, at de 1.000 færre administrative stillinger er for lidt eller uambitiøst. ’Det er et absolut minimum’, sagde SF’s finanslovsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, til DR.

Djøfbladet ville gerne have spurgt hende, om SF kan gå ind for samtlige de opgavebortfald, som Wammen har på listen. Men hun er ikke vendt tilbage før Djøfbladets deadline.

Til gengæld siger Sara Vergo:

”Vi ser allerede nu protester mod en række af de forslag til færre opgaver, regeringen har præsenteret. Så hvor mange der ender med at blive realiseret, ved vi ikke.”

Alligevel ser det ud til, at man i adskillige ministerier allerede er i gang med at effektuere besparelserne, inden regeringen har fået politisk grønt lys til at fjerne opgaver, konstaterer hun.

”De 1.000 årsværk lægges oven i kravet om massive administrative besparelser, som skal finansiere et lønløft til andre faggrupper. Afbureaukratisering lyder godt. Men når det kommer til stykket, er det meget svært.”

Derfor risikerer vi, at det ender med, at færre kommer til at løse den samme mængde opgaver, fastslår hun.

”Vi må insistere på, at politikerne tager ansvar for, at der er tale om et reelt opgavebortfald. Ikke mindst i respekt for de mange mennesker, som står til at blive afskediget.”

Rettet 10.9.24: I første udgave af artiklen stod der, at 88 opgavetyper falder bort. Det korrekte tal er 188.