Skiftede spor: Som 52-årig blev René EU-embedsmand

Egentlig var René Taus Hansens plan klar: Et par år som politisk rådgiver i Bruxelles – og så hjem til København. Det var det, han havde aftalt med familien.

En årrække i Udenrigsministeriet var kulmineret med en souschef-stilling i Kabul kort før Talibans overtagelse af Afghanistan. Et job, der var så spændende politisk, at da EU’s fælles udenrigstjeneste i Bruxelles slog en stilling op som politisk rådgiver om netop Afghanistan, søgte han den. Og fik den.

Men allerede inden da havde den 52-årige embedsmand ansøgt om at komme til optagelsesprøven til EU-embedsmand – den såkaldte concours.

Nogle gange opstår muligheder, der trumfer velmenende planer, og for en sjælden gangs skyld var concoursen rettet mod et område, han kendte ganske godt: bistandspolitik. Det ville derfor være dumt at lade være. Særligt når Udenrigsministeriet både ansporede og hjalp i processen.

"Det er usædvanligt for en 51-52-årig at søge på en concours," indrømmer han.

"Men jeg har altid haft det mantra, at forandring er den eneste konstant for et godt arbejdsliv."

Så mens han sad der i Bruxelles og arbejdede i et nyt job med en spændende og stejl læringskurve, som han siger, kæmpede han sig ikke bare gennem optagelsesprøven, men bestod den også.

Og så måtte familieplanerne laves om.

Efter han bestod sin concours, fik René Taus Hansen nemlig mulighed for at arbejde i Europa-Kommissionen i Generaldirektoratet for Internationale Partnerskaber.

Han er taget tilbage til Kabul og leder kommissionens arbejde med den private sektor i Afghanistan, kvinders økonomiske frihed og finansiering og det internationale samarbejde om støtte til Afghanistan.

”Vi tillader ikke, at vores støtte går til eller gennem Talebans administration,” siger han og fortæller, at det gør arbejdet både vanskeligt og interessant.

Erfaring som medspiller

René Taus Hansens forhold til EU startede faktisk med en skuffelse. I 1999 blev han udsendt som Young Expert til EU’s delegation i Zimbabwe – en toårig position for nyuddannede embedsmænd sponsoreret af hjemlandet.

"Jeg kom ud af den oplevelse og tænkte, at det da var spændende, men måske ikke lige for mig. Jeg var måske lidt for dansk – jeg var for vant til en flad struktur og havde for lidt respekt for hierarkierne til at kunne leve i et EU-system, som det var i 90'erne," fortæller han.

I stedet for at blive i EU-systemet, blev han dog i Zimbabwe og fik en stilling hos en amerikansk organisation, der laver arbejde for det amerikanske udenrigsministerium.

Senere var han i Zambia og dernæst Nepal, inden han i 2011 vendte hjem til København til fast arbejde i Udenrigsministeriet.

Otte år senere blev han udsendt som souschef på den danske mission i Kabul, hvorfra han altså både søgte en stilling i EU’s udenrigsservice og en plads til optagelsesprøven.

Ofte kræver det en del forsøg at komme hele vejen igennem EU-concours, men René Taus Hansen klarede den første gang. Han søgte ind på en concours på mid-management-niveau, der er designet til folk med erfaring og potentiale til lederstillinger.

”Paradoksalt nok tror jeg det hjalp mig med at bestå, at jeg gik efter mid-management, fordi erfaring bliver vægtet lidt mere end paratviden. Jeg kunne tydeligt mærke, at jeg som erfaren embedsmand havde relativt lettere ved at gennemgå de i øvrigt omfattende tests, end jeg ville have haft, hvis jeg havde søgt ind som ung embedsmand,” fortæller han.

Faktisk mener han, at det er en mulighed, danske embedsmænd overser. Langt de fleste, der tager concoursen, er nemlig unge uden så meget erfaring.

"Der er også behov for folk, der har erfaring. Og jeg kan jo stadig få 10-15 gode år i EU," påpeger han.

Han kan i princippet godt forstå, at unge med små børn kan have lidt svært ved at få en karriere i udlandet til at hænge sammen, men folk midt i karrieren har den fordel, at børnene er blevet store.

"Det har i virkeligheden passet fint i min familiesituation, at jeg kunne tage et job i EU, selv om min familie bor i Danmark stadigvæk."

Det nye EU

René Taus Hansen kender godt fordommene om optagelsesprøven. Den er lang og svær og rigid. Hans egen varede da også næsten to år, men det var altså, fordi den blev forlænget af corona.

Han understreger derfor, at optagelsesprøverne generelt er blevet mere tilgængelige, end myterne tilsiger.

"EU er ikke det system, som de fleste danskere måske har en fordom om, at det er.”

Heller ikke når man først arbejder i systemet, siger han. René Taus Hansen peger på tre store forandringer, der over de sidste 20 år har gjort EU-systemet langt mere moderne og attraktivt at arbejde i:

Først udvidelsen mod øst, der bragte nye administrationskulturer ind i systemet. Det ruskede simpelthen det eksisterende administrative system.

"Der er kommet nyt blod ind i systemerne," som han formulerer det.

Dernæst en generel modernisering – også når det gælder kvinders rolle og arbejdsvilkår.

Men den største katalysator var corona, siger han.

"Covid har radikalt ændret måden, man arbejder på i EU-systemet. Hvor det engang meget var 'sid på dit kontor, og vær der til sent', er det nu blevet en meget mere moderne, fleksibel arbejdsplads med forståelse for, at der er en familie derhjemme," forklarer René Taus Hansen.

Det EU-system, han mødte i Bruxelles senere i karrieren, var langtfra det stive bureaukrati, han oplevede som ung. Arbejdskulturen var i princippet blevet langt mere skandinavisk.

Konflikt som problemløsning

En anden myte, René gerne vil afmontere, handler om nationalitet og kompetencer. Selv har han fået en lang række dygtige kolleger fra Østeuropa, de baltiske lande og middelhavslandene.

”Virkelig, virkelig dygtige folk," fortæller han.

"Det der med, at nationaliteterne spiller så stor en rolle, eller at franskmændene er specielt stive – det er nogle forestillinger, man skal gøre op med. Som udgangspunkt får man bare utrolig dygtige kolleger med utroligt spændende baggrund."

De positive forandringer og mere skandinaviske vinde på gangene i institutionerne til trods er der alligevel kulturforskelle, som danske embedsmænd skal være forberedt på. René Taus Hansen fremhæver fx modsætninger til den fremherskende konsensuskultur i den danske administration.

”I Danmark sørger vi for helt fra starten at få et fælles mål, og så arbejder vi hen mod det," forklarer han.

"Men i nogle aspekter af EU-systemet er det at have en konflikt en foretrukken måde at lave problemløsning på. Det er ikke nødvendigvis en negativ ting, at man søger konflikten og derved finder løsningen."

For danske embedsmænd, der er vant til konsensus, kan det virke aggressivt, erkender han, men han har med årene selv lært at værdsætte metoden. Konflikt kan nemlig også give en konstruktiv energi til at løse nogle problemer.

”I sidste ende er det sådan set bare det samme, vi gør, men på en anden måde. Summen af frustrationer er konstant, lige meget hvor man er. Det er bare nogle andre frustrationer, man måske har i et EU-system, end man har i en dansk styrelse," lyder den pragmatiske analyse.

Kig på hele karrierestigen

Forud for det igangværende danske EU-formandskab afdækkede Djøfbladet, at færre og færre danskere søger mod Bruxelles og en karriere i EU-institutionerne. Et problem, René Taus Hansen også har bemærket, og som ærgrer ham.

"EU har brug for mere skandinavisk administrationskultur. Derfor synes jeg bare, vi skal have flere herned. Det kommer alle til gode."

For ham selv er planen at vende tilbage til Udenrigsministeriet på et tidspunkt – med styrket EU-erfaring i bagagen.

"Jeg håber, jeg kan bruge min EU-erfaring tilbage i Udenrigsministeriet, når jeg engang synes, jeg har løbet hornene af mig selv her."

Men det er et grundlæggende problem i Danmark, mener han, at de offentlige danske arbejdsgivere ikke anerkender EU-erfaring bredere.

"I Udenrigsministeriet er jeg sikker på, de gør, men hvis du kommer fra andre ressortområder, er det ikke sikkert, at de synes, EU-erfaring er super-relevant, på trods af at alle ministerier i dag skal forholde sig til EU-lovgivning."

Og så skal vi have gjort op med nogle fordomme – både de unge og de gamle.

"Få nu et nuanceret blik på, hvad EU-institutionerne er. Drop myterne om umulige franske eksaminer og stive hierarkier. EU er en organisation i konstant forandring og tilpasning,” siger han.

Og er man nået et stykke hen i karrieren, skal man overveje de muligheder, EU-systemet tilbyder de erfarne.

"Kig på hele karrierestigen og specialiststillinger og ikke kun på entry-level."

For dem alle gælder, at berøring med systemet vil være en fordel, når de en dag skal tage optagelsesprøven, lyder det.

"Jeg tror personligt ikke, at jeg ville have kunnet komme igennem, hvis jeg ikke også havde arbejdet i EU-systemet, fordi ellers forstår man simpelthen ikke, hvad baggrunden for testene er."