"Jeg kom ud af den oplevelse og tænkte, at det da var spændende, men måske ikke lige for mig. Jeg var måske lidt for dansk – jeg var for vant til en flad struktur og havde for lidt respekt for hierarkierne til at kunne leve i et EU-system, som det var i 90'erne," fortæller han.
I stedet for at blive i EU-systemet, blev han dog i Zimbabwe og fik en stilling hos en amerikansk organisation, der laver arbejde for det amerikanske udenrigsministerium.
Senere var han i Zambia og dernæst Nepal, inden han i 2011 vendte hjem til København til fast arbejde i Udenrigsministeriet.
Otte år senere blev han udsendt som souschef på den danske mission i Kabul, hvorfra han altså både søgte en stilling i EU’s udenrigsservice og en plads til optagelsesprøven.
Ofte kræver det en del forsøg at komme hele vejen igennem EU-concours, men René Taus Hansen klarede den første gang. Han søgte ind på en concours på mid-management-niveau, der er designet til folk med erfaring og potentiale til lederstillinger.
”Paradoksalt nok tror jeg det hjalp mig med at bestå, at jeg gik efter mid-management, fordi erfaring bliver vægtet lidt mere end paratviden. Jeg kunne tydeligt mærke, at jeg som erfaren embedsmand havde relativt lettere ved at gennemgå de i øvrigt omfattende tests, end jeg ville have haft, hvis jeg havde søgt ind som ung embedsmand,” fortæller han.
Faktisk mener han, at det er en mulighed, danske embedsmænd overser. Langt de fleste, der tager concoursen, er nemlig unge uden så meget erfaring.
"Der er også behov for folk, der har erfaring. Og jeg kan jo stadig få 10-15 gode år i EU," påpeger han.
Han kan i princippet godt forstå, at unge med små børn kan have lidt svært ved at få en karriere i udlandet til at hænge sammen, men folk midt i karrieren har den fordel, at børnene er blevet store.
"Det har i virkeligheden passet fint i min familiesituation, at jeg kunne tage et job i EU, selv om min familie bor i Danmark stadigvæk."
Det nye EU
René Taus Hansen kender godt fordommene om optagelsesprøven. Den er lang og svær og rigid. Hans egen varede da også næsten to år, men det var altså, fordi den blev forlænget af corona.
Han understreger derfor, at optagelsesprøverne generelt er blevet mere tilgængelige, end myterne tilsiger.
"EU er ikke det system, som de fleste danskere måske har en fordom om, at det er.”
Heller ikke når man først arbejder i systemet, siger han. René Taus Hansen peger på tre store forandringer, der over de sidste 20 år har gjort EU-systemet langt mere moderne og attraktivt at arbejde i:
Først udvidelsen mod øst, der bragte nye administrationskulturer ind i systemet. Det ruskede simpelthen det eksisterende administrative system.
"Der er kommet nyt blod ind i systemerne," som han formulerer det.
Dernæst en generel modernisering – også når det gælder kvinders rolle og arbejdsvilkår.
Men den største katalysator var corona, siger han.
