Her er Wammens håndtag til at spare i staten

Hvad kommer der til at stå i det ’flerårige arbejdsprogram’ for staten, som kan ’understøtte opgavebortfald og begrænse statslig administration og bureaukrati’ frem mod 2030, som finansminister Nicolai Wammen (S) har på vej?

Og hvornår kommer det? Først bebudede Wammen, at programmet ville komme inden jul. Nu er forlydenderne, at det bliver lige inden sommerferien.

Men her og nu kan vi hverken svare på hvad eller hvornår.

På Slotsholmen holder topembedsfolk og ministre kortene tæt ind til kroppen. Men Venstres finansordfører, Hans Andersen, bekræftede i Berlingske i forrige uge, at de politiske forhandlinger er i fuld gang. Og at Venstres krav i forhandlingerne vil være flere tusinde stillinger, der skal spares væk – og en "anden, hårdere tilgang end sidste gang".

Sidste gang var i august sidste år, da Wammen fremlagde finanslovsforslaget 2025. Her kom han med en liste på 188 såkaldte ’prioriterede opgavebortfald’ i staten svarende til lidt over 1.000 statslige stillinger.

Grønthøsteren er og bliver effektiv

Så hvad gør regeringen denne gang?

Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet og har stor indsigt i den offentlige administration.

Han understreger, at han ikke har nogen kvalificeret viden om regeringens plan. Men hans gæt er, at regeringen denne gang vil dreje på alle de håndtag, den kan.

”Det er en bunden opgave at finde årsværk i staten, for når regeringen kræver, at kommunerne skal levere administrative besparelser, må den også selv levere.”

Finansministeriets egne tal viser, at antallet af administrativt ansatte og ledere i staten er vokset med i hvert fald 16.000 siden 2017, heraf 6.815 jurister/økonomer.

Men vi står samtidig i et helt andet, alvorligt scenario end sidste år, understreger han.

”Vi har udsigt til nogle meget store forsvarsudgifter, som vi ikke kender det præcise omfang af, før NATO melder prisen på vores abonnement ud. Så selv om det går ufattelig godt med statens økonomi, er der en større nødvendighed og formodentlig også en større forståelse i befolkningen for, at der skal findes besparelser, i hvert fald på andre områder end Forsvarets.”

Derfor tror Per Nikolaj Bukh, at der ikke bare kommer en ny runde opgavebortfald, men også at grønthøsteren vil blive kørt frem.

Når man bruger grønthøsteren, sættes skærebordet i en bestemt procenthøjde og køres hen over hele marken – i dette tilfælde hele det administrative område.

”Opgavebortfald er nødvendigt, men politisk besværligt. Det gav en masse bøvl sidste gang, og noget af det blev da også rullet tilbage igen. Grønthøsteren er og bliver et effektivt redskab,” siger Per Nikolaj Bukh.

”For når man får besked på at spare en bestemt procentdel over hele linjen, jamen, så finder man de besparelser derude. Så gør man sig lidt mere effektiv.”

Han tvivler til gengæld på, at der bliver sat en præcis grønthøster-procent på, før regeringen kender den præcise NATO-regning.

Djøfs formand, Sara Vergo, advarer mod grønthøsteren, for så behøver man ikke fortælle i forvejen pressede embedsfolk, hvad de ikke længere skal lave...

”Jeg er helt enig i, at en grønthøster-besparelse ikke bør være førstevalget. Men hvis reduktionen er en bunden opgave, og der ikke er politisk vilje til at prioritere, så bliver grønthøsteren instrumentet.”

Af-akademisering af den offentlige sektor

I sidste uge kom der fra Boston Consulting Group og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) en analyse med titlen 'Kunstig intelligens kan rulle akademiseringen af den offentlige sektor tilbage'.

Det er på de højtuddannedes jobs, at den helt store produktivitetsstigning kan hentes hjem i det offentlige ved hjælp af AI-løsninger, fastslår analysen. Nemlig knap 17% af deres arbejdstid frem mod 2040, svarende til 27.000 højtuddannede fuldtidspersoner.

Det er interessant, at dén analyse bliver skudt af lige nu, mener Per Nikolaj Bukh. Det kan godt være en indikation på, hvor regeringen vil hen.

”Hvis der skal hentes 17% produktivitetsstigning ved hjælp af AI frem til år 2040, er det godt 1% om året. Det kan man formentlig godt hente.”

Til gengæld forstår han ikke, hvorfor DA kræver af-akademisering af den offentlige sektor.

”I en fremtid med AI giver det ikke mening at nu kan vi fyre juristerne og lade HK'erne passe chatbotten, som spyr afgørelser ud til borgerne. Der skal jo netop jurister og andre højtuddannede til at styre AI'en.”

At ’af-akademisere’ giver kun mening, hvis der er en hel masse akademikere ansat, som ikke laver akademisk arbejde, siger han.

Man vil koble tingene sammen

Mette Frederiksen bebudede på KL's årsmøde, at der meget snart skal udrulles tre storskala-AI-projekter på tværs af den offentlige sektor. Kunne man gætte på, at i hvert fald det ene bliver på det administrative område?

”Ja. Jeg tror, at man på en eller anden måde vil koble de her ting sammen, så man har et argument for, hvor store besparelser på det administrative område man kan foruddiskontere med frem mod 2030. Sparede penge, som man så kan skyde ind i råderummet og dermed undgå besparelser på andre områder. Det er jo nok det politiske trick i det her.”

Så kort sagt:

Per Nikolaj Bukh ser både opgavebortfald, grønthøster-procenter og en kobling til AI-udviklingen i det arbejdsprogram, som regeringen lancerer – om det så bliver på Folkemødet eller sammen med finanslovsforslaget i det tidlige efterår.