Wammen vil skære mere i staten

Man skal kigge langt efter torsk i Østersøen i vore dage. Derfor har fiskerne på Bornholm nedlagt sig selv som erhverv, og derfor har Fiskeristyrelsen ifølge dets minister besluttet at udfase ’Havørnen’ – det ene af landets tre fiskerikontrolskibe.

Nu står ’Havørnen’ så på finansminister Nicolai Wammens liste over de 1.000 statslige årsværk, han har lovet at fjerne for at skære ned på unødig administration i staten, så pengene i stedet kan gå til den nære velfærd.

Listen, som blev offentliggjort sammen med finanslovsforslaget for 2025, nedlægger ca. 1.070 årsværk fordelt på 188 konkrete områder.

Djøf har endnu ikke et overblik over, hvor mange afskedigelser der ender med at blive resultatet af besparelserne.

Kun 41% handler om administration

’Havørnen’ skal – som man må forstå det på fiskeriministeren – udfases, fordi der mangler fisk. Ikke fordi mandskabet har lavet unødig administration.

Og ret skal være ret: Det påstår Wammen heller ikke. Han opdeler sin liste med 188 såkaldt ’politisk prioriterede opgavebortfald’ i fire kategorier.

Administration står for 440 årsværk. Tilsyn og kontrolopgaver står for 250 årsværk – her er ’Havørnen’ placeret. Myndighedsopgaver og rådgivning står for 190 årsværk. Øvrige opgavetyper står for 190 årsværk.

Kort sagt: Under halvdelen, 41%, af bortfaldene handler altså ifølge listen om administration.

Resten er alt muligt andet – fra afvikling af tilskuddet til ældrerådene til nedlæggelse af det statslige tilsynsrejsehold på daginstitutionsområdet.

Meget af det er noget, der hurtigt kan gå politik i. Selv med ’Havørnen’. For nogle vil måske mene, at det ikke er mindre fiskerikontrol, der er brug for i disse tider.

Nicolai Wammen har til gengæld bebudet, at der snart kommer mere. Senere i 2024 præsenterer Finansministeriet "et flerårigt statsligt arbejdsprogram, som bl.a. har et mere langsigtet fokus på at begrænse statslig administration," skriver Wammen til Djøfbladet.

Det er ikke lykkedes få Wammen til at uddybe, hvad arbejdsprogrammet nærmere kommer til at gå ud på, og hvordan det skal laves.

Gør det transparent

Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Han mener, at Wammen faktisk gør det rigtige, når han på sin finanslovsliste med de 1.070 årsværk vælger opgaver ud, som ikke skal laves mere.

Det er langt bedre end at køre en grønthøster hen over det hele.

Men Wammen kan ikke bare lave sådan en liste syv gange i træk, hvor han fjerner flere og flere kontrolopgaver, klageadgange osv. Når de lavthængende frugter er plukket, skal der noget andet til, siger han.

Hvis Per Nikolaj Bukh selv skulle være med til at skrive det bebudede arbejdsprogram for mindre administration, ville han sætte denne overskrift på: Transparens.

”De opgaver, Wammen nu lader falde bort, er noget, som nogen har ønsket bliver udført. Det har man så sat fx djøfere til. Ligesom med så meget andet. Hvorpå antallet af djøfere er vokset. Men det duer jo ikke, at politikerne bagefter kan stille sig op og sige: 'Hov, vi forstår ikke, hvorfor de er blevet så mange, og vi kan ikke forklare jer, hvad de laver.' Det duer altså bare ikke.”

I stedet må man hver eneste gang, Folketinget vedtager noget, opgøre, hvad det koster i ekstra årsværk til administration. Så politikerne er fuldstændig klar over det og træffer deres beslutninger på et oplyst grundlag, siger han.

”I transparensens lys kunne man for min skyld gerne lægge et slags administrationsbarometer ud på Folketingets hjemmeside, så vi alle kan følge med. Gerne med en knap, hvor det er lagt sammen løbende: Nu er det oktober, og i år har Folketinget vedtaget ny lovgivning, der netto ændrer antallet af årsværk i staten med flere eller færre årsværk.”

Det ville have en opdragende virkning på politikerne, siger han.

Debatten, djøferne hader

Professor i økonomistyring Peter Skærbæk fra Copenhagen Business School ville gå målrettet efter opgaver, som ikke bidrager til en bedre drift ude ved borgere, virksomheder, klienter og patienter.

”Der havner vi selvfølgelig hurtigt i den debat om varme og kolde hænder, som djøferne hader. Men så simpelt er det bare ikke,” understreger han.

Det er ikke sådan, at dét, som vi normalt forbinder med djøf-arbejde, ikke bidrager til en god drift. Det handler om at skelne – og finde dét, der ikke gør.

Peter Skærbæk slår ned på, at Wammens liste nedlægger Forsvarsministeriets Interne Revision. Det er efter hans mening et eksempel på, at man fjerner noget, der rent faktisk bidrager positivt til driften.

”Det er paradoksalt at fjerne den interne revision i en tid, hvor vi tilfører milliarder til Forsvaret. Den interne revision har vist sit potentiale i at forebygge svindel og skandalesager, og den er med til at sikre, at Forsvarets medarbejdere er klædt på til at lave god økonomistyring. God økonomistyring er god drift.”

Peter Skærbæk har dog ingen forventning om, at lige dén nedlæggelse bliver taget af bordet.

”Det er der næppe nogen, som vil råbe op om.”

Det starter og slutter her

Sigge Winther Nielsen, der er stifter og direktør i INVI, Institut for Vild Analyse, har lige holdt konference på Christiansborg – med Wammen som deltager – om, hvordan politikere og embedsmænd løser samfundets vilde problemer.

Men er administration et vildt problem?

Det er det i den forstand, at det siden Spare-kommissionen fra 1921 har været en erklæret målsætning for omtrent alle regeringer at afbureaukratisere – også i staten, lyder det fra Sigge Winther Nielsen.

Meget har været gjort og prøvet, siger han. Men han har ét håb:

”Uanset hvilken vej regeringen går, håber jeg, at de tør tage den svære demokratiske samtale om, hvad staten skal gøre mindre af eller føre mindre kontrol med. Det er dér, det hele starter og slutter.”

Herfra er der mange veje og vildveje at gå, understreger han.

Der er dog et meget konkret håndtag, man kan dreje på: At skrive solnedgangsklausuler ind i det meste af den lovgivning, der vedtages. Altså en tidsbegrænsning, så loven bortfalder, når tidsbegrænsningen udløber.

”Så vil love og regler falde automatisk bort, hvis ingen kæmper for dem. Det vil gøre opgavemængden mere overskuelig for djøferne i den offentlige sektor. Og dermed muligt at tilpasse antallet af stillinger.”