”Vil politikere have færre ansatte, må de tage ansvar”

Komikeren Per Helge Sørensen – ham med ’Djøf med løgn’ og 10 års satire om powerpoints med endeløse bullets og bullshit-lingo – har lanceret et nyt show med titlen ’Per Helge elsker bureaukratiet’.

”Jamen, det gør jeg faktisk. Bureaukratiet er det, der adskiller os fra barbariet,” forklarede han til Politiken.

For bureaukrati er orden i penalhuset, retssikkerhed, retfærdighed og styr på pengene i velfærdsstatens maskinrum. Alt det, vi bliver rasende over, hvis det ikke er der – selvom vi hele tiden siger, at vi hader bureaukrati.

Men lad os overlade Per Helges nye show til publikum og spørge Djøf-formand Sara Vergo, om hun kan se en vej ud af den vedholdende kritik af djøfere, administrativt arbejde og bureaukrati, som præger den offentlige debat i øjeblikket.

”Ingen ønsker overflødigt bureaukrati. Derfor er debatten om værdien af bureaukrati velkommen. Men den skal være konkret: Hvad er det, der ikke længere skal reguleres?” siger hun.

”For det har jo vist sig gang på gang, at det i praksis er rigtig svært af komme af med regler og dokumentationskrav, fordi det er noget, som politikerne har bedt om, fordi de har ment, at det var nødvendigt. Eller fordi EU-direktiver har krævet det.”

Djøferne opfinder ikke reglerne

Det fyger med regnestykker om væksten i antallet af offentligt ansatte, som arbejder med administration. Fra DI, DA, Dansk Erhverv og SMV Danmark over Cepos til Finansministeriet.

For et år siden kom Finansministeriet med en opgørelse til Folketingets Finansudvalg, der viste, at antallet af administrative årsværk og ledere i staten fra 2019-2023 var steget med 12.400. Skattevæsenet, politi- og anklagemyndigheden og Forsvaret udgjorde de tre højdespringere

Opgør man på uddannelsesgrupper, viser Finansministeriets tal, at fra 2017-2023 steg gruppen af jurister og økonomer i administration og ledelse i staten med 48% – fra 14.260 i 2017 til 21.075 i 2023, altså med 6.815 årsværk.

Tilsvarende voksede antallet af magistre med 75%, ingeniører med 59%, it-folk med 47% og HK'ere med 19%. Altså mere end djøferne målt i procent, når vi ser bort fra HK'erne.

Kan du forstå, at folk synes, at der er kommet for mange?

”I Djøf har vi ingen holdning til, hvor stor den offentlige sektor skal være, og vi har intet ønske om, at administrationen af velfærdsstaten bare skal vokse og vokse. Men vi er nødt til at holde fast i, at det ikke er djøferne, som opfinder regler for at beskæftige sig med noget. Vil man bruge færre penge på administration, må politikerne pege på, hvad der skal slækkes på. Eller man må skrue ned for sine reformambitioner,” siger Sara Vergo.

Pilen peger ét sted hen

Kommunerne har fået besked om at spare tre mia. kr. på deres administration i de kommende år. I finansloven for 2025 skar Nicolai Wammen lidt over 1.000 stillinger væk i staten i form af såkaldte ’politisk prioriterede opgavebortfald’ – med besked om, at der vil komme mere. Hvilket han bekræftede så sent som i sidste uge på et samråd indkaldt af Liberal Alliance.

Fra tillidsrepræsentanter i staten hører man i dag, at de får nye opgaver ind som såkaldt ufinansierede meropgaver – de kan ikke se, at der er blevet færre opgaver, tværtimod.

”Det er en vigtig information, de kommer med. Jeg kan kun blive ved med at sige, at de mennesker, der arbejder i administrationen – det gælder i kommuner, regioner og stat – løber rigtig stærkt allerede. Det viser alle vores undersøgelser. Hvis politikerne vil have færre ansatte i administrationerne, må de også tage ansvar for, at de ikke kan bede embedsfolket om at lave det samme eller endnu mere med færre hænder. Pilen peger ét sted hen, og det er på politikerne.”

Nicolai Wammen er p.t. på vej med et såkaldt flerårigt statsligt arbejdsprogram med et langsigtet fokus på at begrænse statslig administration.

Hvad ville du sige til ham, hvis du fik muligheden?

”Vi anerkender, at regeringen rent faktisk prøver at fjerne opgaver, når de vil nedlægge administrative stillinger. Men at det er svært. Så vi må fortsat insistere på, at Wammen sammen med Folketingets partier må sige, hvad der ikke skal laves mere, og hvilke nye opgaver der ikke kan løses. Men samtidig også vedkende, at der er værdi i de administrative opgaver, der bliver løst, så velfærdsstaten kan fungere. Det ville jeg ønske, at der var nogle politikere, der turde sige højt.”

Grønthøsteren skal forblive i laden

Hvad er det værste, Wammen kan gøre?

”Køre grønthøsteren frem. For det er en sparemetode, som er virkelig giftig. Man kører en bestemt spareprocent hen over hele marken, to procent eller ti procent, og tror, at så har man effektiviseret – uden at behøve fortælle, hvad der ikke mere skal laves. Det er jeg klart bekymret for.”

Hvis det skal være, så hellere reelle opgavebortfald frem for at rulle med grønthøsteren, understreger hun.

Men med opgavebortfald er det typisk embedsfolket selv, som kommer med forslagene til deres ministre, lød det fra forskningschefen i Cepos, Karsten Bo Larsen, i kølvandet på Wammens 1.068 færre stillinger. Og så kan det lidt for let ende med noget, der ligger langt væk fra deres egne skriveborde, eller med noget, som gør så ondt på politikerne, at de stemmer det ned, mente han.

Hvad siger du til sådan en kritik?

”Der bliver jeg nødt til at give igen med et eksempel fra den virkelige verden. I Berlingske kunne man for nogle måneder siden læse, at transportminister Thomas Danielsen havde prøvet at få bragt antallet af regler på sit område ned med 40%. Det blev ikke til noget, for han mødte modstand – ikke fra embedsværket, men fra Folketingets partier. For godt nok ville de gerne have færre regler, men når det så kom til stykket, ville de alligevel ikke af med nogen af dem. Så han sendte bolden videre til politikerne og sagde, at det var dem, som holdt fast i bureaukratiet.”

Fortæl om konsekvenserne

Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance vil have en oprydningsgeneral fra erhvervslivet hevet ind for at finde overflødige love, regler, puljer og projekter. Han understreger dog, at det ikke er Elon Musk, der er inspirationen, men en norsk ’oprydningsgeneral’, som statsminister Jens Stoltenberg hentede ind i regeringskontorerne i Oslo i 2012.

Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, vil have en "prioriteringsminister", som skal "få styr på tingene" og "sørge for, at man får vurderet mere effektivt, hvilke stillinger der er nødvendige." Det sagde han til Berlingske i påsken.

Sara Vergo, har du nogen bud på, hvordan vi kommer videre?

”Jeg vil faktisk gerne opfordre læserne til at skrive til os, fx her under artiklen, om de konsekvenser, det har for opgaveløsningen, for retssikkerheden, for fagligheden og for arbejdspresset, hvis man skærer administrative årsværk væk uden at give en klar besked om, hvad der ikke længere skal laves. Det er en vigtig information at kunne give videre til politikerne.”