Ironisk spøg eller sexistisk krænkelse? Studerende og CBS mødes i retten

”Hey EB’ere. Går I også og venter på efterårsferien, så I endelig kan slappe lidt af? Så er det her luk røven arrangement ikke noget for jer. For hold kæft hvor skal den have en over nakken (!!). Vi har sørget for det bedste af det bedste, når vi i samarbejde med ARCH inviterer til ’Slutty Fall-Break’.”

Sådan begynder en Facebook-invitation til en fest fra en række CBS-rusværter, der i 2019 udløste en årelang konflikt mellem universitetet og de studerende. Copenhagen Business School (CBS) valgte nemlig uden varsel at bortvise de seks studerende i ni måneder, efter at invitationen fik medieomtale.

I Facebook-invitationen blev pigerne opfordret til at finde ”den mest nedringede trøje, korteste nederdel eller mest tætsiddende kjole frem”, så de kunne ”lege med alle drengene på klubben”.

Til drengene skrev de, at der var fri bar, så de kunne godt gemme ”kortet væk og … i stedet [få] hældt en masse (gratis) alkohol på de piger, som I håber på at hive med hjem (eller toilettet, hvis det er det, man er til…)”.

Invitationen var ifølge CBS i strid med universitetets ordensregler, da CBS mente, at den var sexistisk og opfordrede til både seksuelle aktiviteter og hæmningsløs druk. Og det valgte man at slå hårdt ned på.

Så hårdt, at Folketingets Ombudsmand i 2022 konkluderede, at straffen var for voldsom.

De seks studerende har lagt sag an mod CBS og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. En sag, der er principiel, fordi den handler om magtbalancen mellem universiteter og studerende: Var sanktionerne for indgribende og endda et brud på de studerendes menneskerettigheder, herunder retten til uddannelse og særligt deres ytringsfrihed? Og hvor langt kan fx CBS gå for at beskytte sit omdømme som universitet?

Sagen blev i sidste uge behandlet ved retten på Frederiksberg, og ifølge de studerende selv var det første gang i forløbet, de er blevet hørt. 

”Det var ment som en joke”

”Jeg blev fremstillet som en person, jeg slet ikke kunne genkende.”

Sådan lyder det fra en af de seks CBS-studerende, da hun afgiver forklaring i retten. Den tidligere rusvært var 20 år gammel, da hun og det øvrige vejlederteam i 2019 inviterede dele af deres omgangskreds, herunder tidligere rusforløbsdeltagere, til en fest på den københavnske natklub ARCH.

Da invitationen landede på Facebook i september 2019, var rusforløbet for nye studerende på uddannelsen Europæisk Business afsluttet. Et rusforløb, hvor skolens ordensregler efter de studerendes eget udsagn blev fulgt til punkt og prikke:

”Vi lavede vores egen regel om, at man ikke måtte sige skål, da det jo kunne opfattes som en opfordring til druk,” forklarer en anden af de studerende i retten.

Hun fortæller, at vejlederne gjorde sig særligt umage med at følge universitetets ordensregler for rusforløbet, mens det stod på – i en sådan grad, at de til tider følte sig som politibetjente over for deltagerne.

Forklaringen fra de studerende lyder, at de efter rusforløbets afslutning valgte at invitere til den såkaldte ’Slutty Fall-Break’-fest for netop at bruge de mere frie rammer uden for universitetet – og her var invitationen altså tænkt som en ironisk spøg, fortæller flere af de studerende i retten.

”Det var ment som en joke om os selv og alt det, som vi ikke måtte under rusforløbet,” siger en af de kvindelige studerende.

Men invitationen landede altså alligevel i en gråzone, mener CBS såvel som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

I retten fremfører deres advokater det synspunkt, at invitationen brød CBS' ordensregler. Dels fordi der stod, at "Vejlederteamet" var afsendere, og dels fordi der blandt modtagerne var mange af de nye studerende, der netop havde deltaget i Europæisk Business-rusforløbet.

De studerende er repræsenteret af to advokater, som begge anser det som et centralt forhold i sagen, at CBS ikke havde ret til at blande sig i hændelsen, der skete uden for universitetets fysiske rammer og i de studerendes fritid.

”Der er tale om et indgreb i de studerendes ytringsfrihed, idet man beder dem trække private ytringer tilbage,” påpeger Mads Pramming, der er advokat for fire af de studerende.

Han fremhæver også retten til uddannelse som en menneskerettighed, der uden varsel blev frataget de studerende.

Kræver sekscifret erstatning

De studerendes advokater kræver henholdsvis 500.000 og 131.250 kroner i erstatning. Ud over at de ser indgrebene i ytringsfriheden og i retten til uddannelse som brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, lægger advokaterne særligt vægt på sagens konsekvenser for de studerende.

Advokaterne sætter streg under de studerendes sociale og faglige engagement. I retten bliver det fremlagt, hvordan flere af de studerende kom gennem uddannelsen med et snit på over 11 og efterfølgende har fået velbetalte jobs.

Her lægger særligt Asaf Mohammad Fazal, der er advokat for de to andre studerende, vægt på, at de studerende blev forsinket på deres vej mod arbejdsmarkedet, og at de dermed gik glip af lønindkomst.

Desuden bliver det i retten fremhævet, hvordan de studerende måtte give afkald på tilbud om studiebolig og studiejobs, mistede 60 ECTS-point og måtte opgive planer om studieophold i udlandet, hvilket ellers var en af grundene til, at flere af dem havde valgt Europæisk Business, hvor udveksling er obligatorisk.

I retten forklarer flere af de studerende, at de tog det frivillige arbejde som vejledere i et forsøg på at løfte fællesskabet.

Advokat Mads Pramming fremhæver desuden det forhold, at ingen af deltagerne i rusforløbet har hævdet, at de på noget tidspunkt følte sig krænket. Det fremgår bl.a. af en underskriftindsamling, der blev lavet i kølvandet på bortvisningen, og som bliver fremlagt i retten.

”De eneste, der har følt sig krænket, er personer fra en anden generation – nemlig folk fra CBS’ bestyrelse,” siger han i retten.

Han fremhæver også, hvordan de studerende straks efter medieomtalen reagerede på kritikken og ændrede invitationen, så den fremstod mildere.

Flere af de studerende fortæller om at have oplevet psykiske mén, fordi de blev udelukket fra uddannelsen og dermed fra det sociale liv. En af dem forklarer, at hun har måttet modtage terapi som følge af den skyld og skam, sagens forløb og medieomtale pålagde hende. En anden beskriver sagen som ”en grå sky over hovedet”.

Universitetets omdømme

”Er det loyalt at sende en invitation som en joke om CBS’ regler?”

Sådan lyder spørgsmålet fra universitetets advokat, Azad Taheri Abkenar fra Kammeradvokaten, da en af de studerende afgiver forklaring om Facebook-invitationen.

Azad Taheri Abkenar lægger særligt vægt på det forhold, at man fra universitetets side har været nødsaget til at slå ned på hændelsen for at beskytte universitetets omdømme. CBS er afhængigt af at tiltrække fremtidige studerende, og suspensionen har været et spørgsmål om at få alle studerende til at føle sig trygge, forklarer advokaten.

Som læser af invitationen kan man hurtigt sætte universitetet i forbindelse med invitationen, fordi vejlederne er sat på som afsender, påpeger Azad Taheri Abkenar. Derfor mener han, at CBS' sanktion var berettiget, idet invitationen overtrådte samtlige bestemmelser i universitetets ordensregelsæt.

Det får advokat Mads Pramming til at spørge, hvorfor CBS ikke tog afstand fra invitationen, da den landede i medierne – eller blot gav de studerende en undskyldning, da de indsendte en klage over bortvisningen til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

En undskyldning havde muligvis været nok for hans klienter, tilføjer han.

Men CBS’ advokat, Azad Taheri Abkenar, mener ikke, at der kan være tale om et retsfrit rum, bare fordi det drejer sig om de studerendes fritid.

”Det var måske en spøg, men de studerende misbrugte deres magtposition via humor,” siger han og hævder, at de studerende selv har udtalt i retten, at de var klar over, at det var i strid mod reglerne. En udtalelse, der dog får flere af de studerende til at rynke panden i retslokalet.

Kan ikke håndhæve regler

Azad Taheri Abkenar understreger derefter, at CBS var blevet sat i en speciel situation, som man ikke havde set før. Universitetet havde derfor ikke nogen retningsgivende praksis at læne sig op ad.

Advokaten pointerer, at han ikke er enig i Ombudsmandens vurdering af sagen, og mener, at sagen har fået en principiel karakter:

”Ombudsmanden har frataget universiteter og skoler en del af deres manøvrerum i forhold til at håndhæve regler i alle mulige sammenhænge,” siger han og understreger, at det er hans generelle oplevelse af, hvordan sagen bliver opfattet blandt uddannelsesinstitutionerne.

Der falder dom i sagen i begyndelsen af juni.