Studerende trækker CBS i retten: ”For os handler det om retfærdighed”

En årelang konflikt mellem en gruppe studerende og Copenhagen Business School (CBS) tager nu endnu en drejning. De studerende har nemlig lagt sag an mod universitetet, der i 2019 bortviste dem.

”For os handler det om retfærdighed – en retfærdig afslutning på en sag, der har haft både sociale, økonomiske og psykiske konsekvenser for os,” skriver de studerende i et fælles skriftligt svar til Djøfbladet. 

Tilbage i 2019 blev de i alt seks studerende bortvist fra CBS i ni måneder. Bortvisningen skyldtes en Facebook-invitation til en såkaldt 'Slutty Fall Break'-fest. Invitationen var ifølge CBS i strid med universitetets ordensregler, da der var henvisninger ”til seksuelle aktiviteter, herunder af en sexistisk karakter, og opfordringer til hæmningsløs druk”.

Som reaktion på de studerendes stævning udtaler Mette Kuhlen Gullach, der er juridisk chef på CBS, i et skriftligt svar til Djøfbladet:

”På CBS tager vi det naturligvis alvorligt, at vi bliver stævnet, men er fortsat af den overbevisning, at vi ikke har handlet ansvarspådragende. På CBS har vi gennem mange år arbejdet med at skabe nogle rammer, hvor alle studerende kan føle sig trygge,” skriver hun og tilføjer, at det er vigtigt for universitetet ”at gøre op med en kultur, der ikke stemmer overens med værdierne på CBS.”

Advokat Mads Pramming repræsenterer fire af de seks studerende. Han betegner det som usædvanligt, at studerende lægger sag an mod deres uddannelsessted, men vurderer, at de studerende har en god sag. Han lægger vægt på, at Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, i marts sidste år kom frem til den konklusion, at CBS’ bortvisning var for voldsom. At den var et brud på det såkaldte proportionalitetsprincip, som skal sikre, at en sanktion skal være rimelig:

”Sagen er simpel på den måde, at med Ombudsmandens udtalelser ligger det rimelig fast, at skolen har handlet disproportionalt, og at det var forkert. Man kunne jo have givet de studerende en advarsel eller bortvist dem i nogle dage – men man bortviser dem reelt i to semestre for en Facebook-invitation til et mere eller mindre privat arrangement.”

Spørger man de studerende, så handler sagen også om forholdet mellem studerende og uddannelsesinstitution.

”Der er behov for at sikre en magtbalance, hvor CBS ikke bare kan trumfe og sanktionere de studerende, som det passer dem,” skriver de til Djøfbladet.

Ombudsmandens ord

Et centralt punkt i CBS’ beslutning om at bortvise var netop spørgsmålet om, hvorvidt 'Slutty Fall Break'-festen var et privat arrangement eller ej. CBS mente, at Facebook-invitationen gav indtryk af at være tilknyttet skolens introforløb, da teksten bl.a. var underskrevet ’vejlederteamet’, som de seks studerende tidligere var en del af. Arrangementet fandt dog sted, efter at introforløbet officielt var forbi.

Folketingets Ombudsmand bakkede faktisk op om CBS’ vurdering af sagen. Han afviste ikke, at invitationen kunne give indtryk af at være tilkoblet CBS. Han kritiserede heller ikke, at universitetet mente, at ordensreglerne var blevet brudt, og han udviste forståelse for, at CBS’ ledelse reagerede på baggrund af Facebook-invitationen.

Men hans konklusion var stadig, at ”offentlige myndigheder skal handle proportionalt. En bortvisning over to eksamensperioder er meget indgribende for de studerende, og det var efter min opfattelse ikke berettiget i denne sag.”

Mette Kuhlen Gullach skriver til Djøfbladet, at CBS ikke læser Ombudsmandens afgørelse således, at bortvisningen i sig selv var uberettiget, men at bortvisningen på ni måneder ikke var proportional. På spørgsmålet om, hvordan CBS konkret har forholdt sig til kritikken fra Folketingets Ombudsmand, svarer hun:

”I forlængelse af Ombudsmandens afgørelse har vi naturligvis genbesøgt vores procedurer for disciplinærsager og den proportionalitetsvurdering, vi altid foretager. Vi ser derfor på, hvordan perioden for bortvisningen rammer den enkelte studerende.”

Inden Folketingets Ombudsmand blev involveret, havde de studerende klaget over CBS’ beslutning til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, som gav CBS medhold i deres beslutning om ni måneders bortvisning.

Da Folketingets Ombudsmand konkluderede, at bortvisningen var for hård, blev der ifølge de studerende ikke taget kontakt til dem fra CBS’ side.

”Vi har generelt været meget lidt i kontakt med CBS, da CBS’ ledelse ikke har ønsket at tale med os, selv om vi ytrede et ønske herom, allerede dengang de sendte os høringsbreve i forbindelse med sagen – dvs. flere måneder inden vi blev bortvist. Det er blot endnu en af de ting, der har været stærkt kritisable i forbindelse med vores sag. Vi håber, at CBS vil se indad, fordi hvad end man måtte mene om vores sag, så er den ikke håndteret korrekt af CBS. Det har vi Folketingets Ombudsmands ord for,” skriver de studerende til Djøfbladet.

Erstatningskravet

For advokat Mads Pramming handler det nu om at se frem mod den retssag, som ikke har fået en dato, men er estimereret til at finde sted i enten 2023 eller 2024.

”Spørgsmålet er nu, om de studerende har krav på erstatning. Det mener vi, de har, da de har fået forsinket deres uddannelse, og de har fået krænket deres ytringsfrihed, og det skal derfor udmønte i en godtgørelse.”

Konkret søger de fire studerende erstatning for 130.000 kroner hver – dels for ét års tabt uddannelse, dels for at være blevet uberettiget sanktioneret for at ytre sig.

Mads Pramming forestiller sig dog ikke, at selve beløbets størrelse bliver centralt for den fremtidige retssag, men at det snarere bliver spørgsmålets kerne: Hvad kan man som uddannelsesinstitution tillade sig over for de studerende?

Han betragter søgsmålet som de studerendes måde at komme til orde på og understreger, at deres motivation består i blive anerkendt i, at CBS har handlet urimeligt.

”Det har været helt unødvendigt, at de studerende skulle gå hjemme i et helt år. Når de ikke har fået anerkendt, at de har noget krav fra CBS, så er der jo ikke anden mulighed end at stævne dem og rejse krav. Så må CBS på den måde anerkende, at det de gjorde ikke var i orden. Det er det, som er de studerendes dagsorden …”

CBS afviste de studerendes erstatningskrav og har ikke haft mulighed for indgå et forlig med henvisning til Finansministeriets budgetvejledning. Mette Kuhlen Gullach skriver:

”CBS er af den klare opfattelse, at vi ikke har handlet ansvarspådragende og derfor heller ikke er erstatningsansvarlige over for de studerende. En retssag er naturligvis omkostningsfuld, men som offentligt universitet har vi ikke hjemmel til at indgå forlig, medmindre "…det må anses for overvejende sandsynligt, at [vi] i tilfælde af en retssag vil blive dømt til at betale,” hvilket vi og vores advokat vurderer ikke er tilfældet.”

For de studerende har sagen en principiel karakter, som de håber kan være med til at sætte rammen for andre studerende:

”Det burde ikke kunnet være sket for os, og det bør ikke kunne ske for studerende i fremtiden heller. Dén konklusion håber vi, at den endelige dom i retssagen kommer frem til.”