Jubilæet ryger snart på pension

At Jonas Vejsager Nøddekær en dag skulle ende allerøverst i organisationen, var ikke noget, han så for sig, da han i 1997 overtog et studiejob hos Folkekirkens Nødhjælp fra en af sine medstuderende.

Det var lettere tilfældigt, at han landede som studentermedhjælper netop dér. Lige siden er han blevet hængende.

Kort efter at han blev færdig med at læse statskundskab, fik Jonas Vejsager Nøddekær tilbudt en stilling, som krævede, at han og hans kone rykkede til Afrika.

Her måtte han tillære sig en vigtig færdighed, som man ikke lærer på statskundskabsstudiet – nemlig at køre firehjulstrækker. Jobbet krævede nemlig, at han 10 dage om måneden var på farten i en Toyota Land Cruiser på Etiopiens hullede veje. Allerede der udlevede han noget af det, som han håbede, at hans karriere kunne føre til.

Stillingen i Etiopien var blot den første i en række af udlandsophold, som er noget af det, der har holdt ham til ilden i de 27 år, han har været i Folkekirkens Nødhjælp. 

Men karriereforløb som Jonas Vejsager Nøddekærs bliver efter alt at dømme mere og mere sjældne. Danskerne skifter nemlig job som aldrig før. Så hvad holder ham i gang, og hvordan undgår man, at udviklingen går i stå efter så mange år det samme sted?

Jobzappere

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er antallet af danskere, som skifter job i løbet af et år, steget med lige over 200.000 fra 2009 til 2023. Således lå tallet i 2023 på 874.142. I de to foregående år var der endda endnu flere jobskifter.

Jobomsætningen er altså virkelig høj, og særligt de unge er agile på arbejdsmarkedet. En ny undersøgelse fra Djøf viser nemlig, at 85% af de nyuddannede medlemmer ikke forestiller sig at blive i deres nuværende job i mere end fire år.

Samtidig viser en rapport fra rekrutteringsvirksomheden Hays, at hele 54% af de adspurgte planlægger at skifte job inden for det næste år. Undersøgelsen viser også, at 42% af dem, som aktivt søger nyt job, egentlig er meget tilfredse med deres nuværende job.

Ifølge statistikkerne kan mange virksomheder altså oftere spare kransekagen og boblerne væk. Der bliver simpelthen færre jubilarer.

Spørger man Hays-direktør Vibe Puggaard, er der én helt grundlæggende årsag til den nuværende udvikling – nemlig den noget nær fulde beskæftigelse.

”Der bliver shoppet rigtig meget rundt, fordi folk bliver headhuntet og kontaktet uopfordret som aldrig før. Vi ser mange spontane jobskifter hos specialist-uddannede, fordi folk er nemmere at flytte end før,” fortæller hun.

Særligt de unge er bevægelige på arbejdsmarkedet. De vil frem i verden og udvikle sig, fortæller Vibe Puggaard.

Hun fortæller dog, at der generelt set skete noget radikalt under corona-pandemien på hele jobmarkedet, som kan være med til at forklare jobzapperiet.

”Førhen satte arbejdspladsen nogle rammer, som man måtte indrette sit liv efter. Men efter hjemmearbejde-fasen er der kommet en generel idé om, at den enkelte skal have sit liv til at fungere, og så må arbejdet indrette sig efter det,” fortæller Vibe Puggaard.

Men der er visse fordele, som man går glip af, når arbejdspladsen bliver skiftet ud med jævne mellemrum, fortæller hun:

”Man får ofte naturligt mere indflydelse, i takt med at man udvikler sin ekspertise inden for et bestemt område. På den måde kan man også fungere som en slags rollemodel og være med til at videreføre organisationens kultur.”

Fra felten til direktionen

’Addis, hvor er det i Asien?’ spurgte Jonas Vejsager Nøddekærs kone ham, da han først præsenterede hende for stillingen, han var blevet tilbudt i den etiopiske hovedstad i Afrika. Det blev til et par år i Addis Abeba som landerepræsentant for Folkekirkens Nødhjælp.

Etiopien blev byttet ud med Cambodia og senere Myanmar.

Jonas Vejsager Nøddekær tiltrådte stillingen i Myanmar i en tid, hvor landet var under store interne forandringer​. Her blev det en stor fordel, at han efterhånden havde et stort kendskab til Folkekirkens Nødhjælp som organisation, når han skulle vurdere muligheder over for risici og sikre opbakning fra ledelsen i København.

I 2013 virkede det dog med to småbørn naturligt at vende snuden mod rødderne i København, hvor Jonas Vejsager Nøddekær for første gang trådte ind i organisationens direktion som udviklingschef og fra 2016 som international direktør. En stilling, han besad, indtil han i maj 2024 overtog posten som generalsekretær.

At komme fra felten og senere arbejde med organisationen i et større perspektiv har været en stor fordel for Jonas Vejsager Nøddekær.

”Jeg har ligesom forståelse for alle lagene, samtidig med at jeg har været en aktiv del af at forme kulturen i organisationen over tid,” fortæller han.

Han har været meget motiveret af det ansvar og den store frihed, han er blevet tildelt hos Folkekirkens Nødhjælp.

”Jeg har aldrig seriøst overvejet et jobskifte på noget tidspunkt, og det har helt sikkert noget med kontrol og ansvar at gøre,” fastslår han.

Men selvom der har været mange både karrieremæssige og personlige fordele ved hans kendskab til organisationen, måtte han på grund af de mange år i Folkekirkens Nødhjælp også forsvare sin evne til at være nytænkende, da han tiltrådte som generalsekretær.

”Man kan godt blive kritiseret for at køre business as usual, og man kan blive beskyldt for at være forudindtaget,” siger han og fortæller, at det da også har strejfet ham, om han nu er åben nok over for nye og anderledes tiltag.

For at holde sig oplyst engagerer Jonas Vejsager Nøddekær sig derfor også uden for sin egen organisation. Han er bestyrelsesmedlem i Institut for Menneskerettigheder og Dansk Institut for Internationale Studier samt medlem af styregruppen for Globalt Fokus, som er en samarbejdsplatform for udviklingsorganisationer.

Vender jubilæerne tilbage?

Der er blevet langt imellem cv’er som Jonas Vejsager Nøddekærs. Hays-direktør Vibe Puggaard tvivler på, at tendensen ændrer sig.

”Så længe vi kan se frem, kommer vi til at mangle arbejdskraft,” vurderer hun.

Vi får en generation af unge, hvor der simpelthen ikke er nok specialister til samfundets kompleksitet, mener Vibe Puggaard.

Og med den høje jobomsætning, ikke mindst blandt yngre medarbejdere, tyder meget på, at de færreste bliver på samme arbejdsplads i årtier.

Jonas Vejsager Nøddekær tør til gengæld ikke at spå om fremtiden. Han håber at kunne forlænge sin syvårige kontrakt som generalsekretær med yderligere tre år, men derefter vil han være nødt til at vinke farvel til jobbet.

Om han så fortsætter i organisationen i en anden funktion, er for tidligt at sige.