Politikerne er taget hjem, og opmærksomheden på Danmark er steget

Vil I have regler eller ej?

André Christensen skulle ikke kigge længe i kalenderen, da han i september lige var startet i sit nye job, for at indse, at han og kollegaerne havde travlt.

Hvis de skulle være klar til at forhandle med Europa-Parlamentet i starten af 2024 og få stemt ny lovgivning igennem, inden parlamentarikerne ville drage i valgkamp, skulle de være færdige med medlemslandenes fælles holdning i løbet af efteråret.

André er erhvervsattaché på den danske EU-repræsentation i Bruxelles og kommende arbejdsgruppeformand i Ministerrådet.

”Det har været et grundvilkår, at vi har været i slutningen af den her femårsperiode, vi på Bruxelles-sprog kalder den institutionelle cyklus,” siger André.

I 2024 skal der nemlig ud over nye parlamentarikere også vælges nye EU-kommissærer, en ny formand for Det Europæiske Råd og en ny EU-udenrigsrepræsentant.

EU-lovgiverne har bl.a. arbejdet på fælles europæiske regler, der skal sikre, at store virksomheder sørger for, at de og deres underleverandører overholder menneskerettigheder, passer på miljøet osv.

Samtidig måtte reglerne ikke lægge for stramme bånd på virksomhederne, der jo bidrager til finanserne, og så var der også grænser for, hvor meget ansvar man kan give en virksomhed for noget, der foregår langt væk.

I den slags lovgivningsager er det ikke unormalt, at Europa-Parlamentet ønsker at stramme reglerne væsentligt mere end medlemslandene i Ministerrådet.

”Der blev det lidt en forhandlingstaktik at sige: ’Hvor gerne vil I have reglerne? For vi risikerer, at de ryger i vasken, hvis der ikke er nogen, der giver sig her i slutfasen,’” fortæller André.

Midt i en slutspurt

Det kan måske lyde en anelse mærkeligt, at man skulle have travlt med at blive færdige med lovgivning inden et parlamentsvalg, der ligger næsten et år ude i fremtiden.

Men Bodil Keller Skousen følte også, at hun startede midt i en slutspurt.

Bodil er klima- og teleattaché på EU-repræsentationen, og i hendes klimaarbejdsgruppe skulle de sidste sager i Fit for 55-pakken – sektorlovgivningen, der skal sikre, at EU sænker CO₂-udledningen med 55% i 2030 – forhandles færdige.

Men når medlemslandene indgår et kompromis, skal lovgivningen herefter forhandles med Parlamentet. Og hvis ikke man nåede det før valget, ville sagerne sive ind i næste parlamentariske periode, og et nyt parlament kunne måske have helt nye holdninger.

”Der var en hård skæringsfrist for, hvornår det kunne nå at blive til reel lovgivning og ikke skulle vente på nyt parlament, så der måske ville gå et par år,” fortæller hun.

Luften i kalenderen

For Clara Cilius Rødgaard er der lidt mere luft nu efter afslutningen af lovgivningsperioden med den sidste plenarforsamling i Europa-Parlamentet.

I hvert fald i møde- og rejsekalenderen. De mange rejser til Strasbourg og udvalgsmøder i Europa-Parlamentet er helt væk de næste par måneder, indtil det nye Parlament samles igen til juli.

Europaparlamentarikerne er nemlig taget hjem til deres respektive lande for at føre valgkamp, og det betyder for Clara, der er medlem af og kommende formand for arbejdsgruppen for almindelige anliggender, som det hedder, at fokus retter sig mod andre opgaver end sædvanligt.

Så luften i rejsekalenderen betyder ingenlunde, at der ikke er noget at lave. Tværtimod. Når man arbejder med relationerne til Parlamentet og institutionelle spørgsmål, er det faktisk en slags højsæson netop nu.

Hvor det daglige arbejde i høj grad handler om at følge med i, hvad der sker i Parlamentet i forhold til de konkrete lovgivningssager, er fokus i denne periode i stedet på det nye Parlament, den nye Kommission og deres nye politiske mandater, fortæller Clara.

”Vi har selvfølgelig fokus på valget og på de politiske strømninger. Det er et super-spændende tidspunkt nu, fordi det er nu, der bliver sat en retning for de næste fem år.”

Tungen lige i munden

André tænker ofte på børnefamilierne, når han ser frem mod den travlhed, der følger med at varetage et formandskab. Men han kan heller ikke lade være med at skænke sin hund, Fuji, en tanke. Den skal være ekstra meget alene hjemme.

Heldigvis har den en god hundelufter, og hans forældre kommer også gerne til Bruxelles for at passe den i belastede perioder.

”Fuji har allerede charmeret sig ind på ambassadøren,” fortæller André også.

Han har set, hvad formandskabet kræver. Han ser faktisk tilbage på de nævnte forhandlinger med Parlamentet om virksomheders ansvar for deres virksomhedsførelse som en meget god case, han har kunnet siddet og studere lidt på sidelinjen, og som har givet ham et godt indtryk af, hvad det vil sige at sidde i formandsstolen i arbejdsgruppen.

Når han selv indtager formandsstolen om et års tid, repræsenterer han ikke kun sit eget lands interesser, men alle landes fælles position og deres særinteresser, reflekterer han.

Forhandlingerne foregår i mange dimensioner og kræver, at man holder tungen lige i munden, siger han.

Nyt job?

Bodil kendte sit arbejdsområde og vidste udmærket hvad jobbet indebar, da hun startede.

Men hun landede i Bruxelles lige efter sin barsel, og sidst hun havde arbejdet med klimasagerne, var næsten et år tidligere ved et skrivebord på Slotsholmen i København.

Der var mange nye ting, hun skulle sætte sig ind i.

”Jeg havde alligevel været på barsel og ude af loopet i et år. Telekommunikation var et helt nyt sagsområde for mig. På nogle punkter var det lidt som at starte et nyt job,” fortæller hun.

Og så havde hun familien med, og de skulle i fællesskab sikre sig, at det hele fungerede; at hendes mand kunne få sit fjern-job fra København til at fungere, og at der var styr på bolig- og vuggestuesituationen.

”Det er en forudsætning for at være her, at det fungerer for hele familien,” siger Bodil.

”Det er gået sindssygt hurtigt,” tilføjer hun, ”men heldigvis er det gået supergodt.”

I Bruxelles kigger man sig over skulderen

Da vi sidst talte med Clara, boede hun stadig i Wien under sin seneste udsendelse og var først lige begyndt at lede efter bolig i Bruxelles.

Hun og familien kunne heldigvis overtage en tidligere kollegas bolig i Bruxelles, og selvom Clara ikke var lige så hjemmevant i Bruxelles, som hendes to kolleger her fra artiklen, der begge har boet i Bruxelles før, gik overgangen rimelig gelinde.

Altså måske med den undtagelse, at hun stadig kæmper en anelse med at finde rundt og må have telefonen op af lommen, når hun skal steder hen, der afviger fra den daglige rute mellem hjem og job, tilføjer hun med et smil.

Og så kan hun have lidt svært ved at vænne sig til de mange biler i Bruxelles, griner hun.

”Især når man som dansker insisterer på at cykle. Man kigger sig måske en ekstra gang over skulderen, end man gør i København.”

Forberedelse og uforudsigelighed

Også Bodils arbejde har ændret karakter, efter at europaparlamentarikerne har forladt Bruxelles og i denne tid strejfer omkring på de europæiske landeveje og uddeler flyers og paroler.

Lovgivningsarbejdet med dets faste rammer og procedurer er skiftet ud med mere langsigtede drøftelser i arbejdsgrupperne i Ministerrådet.

Fx på hendes andet sagsområde, telekommunikation, hvor en hvidbog fra den nuværende kommission og en rapport fra den tidligere italienske premierminister Enrico Letta er baggrunden for en diskussion om fremtidens digitale infrastruktur.

”Der har vi nu tid til at have nogle indledende drøftelser, inden der kommer en ny kommission, der måske vil foreslå nye initiativer,” fortæller Bodil.

Også på EU-repræsentationen kommer der altid en ny sag eller en opgave, fortæller hun.

”Selvom vi er på den anden side af lovgivningscyklussen, er der ikke tomrum. Vi bruger bl.a. tiden til at prøve at skabe så meget overblik og forudsigelighed ift. formandskabet som muligt,” forklarer hun.

Uret tikker

Når kabalen er lagt, og det nye Europa-Parlament og den nye Kommission er på plads, er det samtidig det hold, der også sidder, når Danmark overtager formandskabet.

Men det er ikke kun i den politiske top, at der er nye folk på vej. I løbet af sommeren vil den danske EU-repræsentation også blive fyldt af endnu flere medarbejdere, der skal forberede og afvikle det danske formandskab i 2025.

Clara har allerede fået én ny kollega i sit team, og flere er på vej, fortæller hun.

Og så er hun rykket én plads tættere på formandspladsen, når hun mødes med sin arbejdsgruppe i Rådet. Til juli rykker hun én mere.

”Det er et meget konkret tegn på, at uret tikker, og man snart sidder for bordenden.”

Europa-Parlamentsvalget har samtidig givet mere tid til at forberede formandskabet. Clara har fx været i København for at holde oplæg for andre ministerier om arbejdet med Europa-Parlamentet. Og så har hendes team ”en masse mapping og who-is-who over Parlamentet”, der skal opdateres og tilpasses det nye Parlament, så det er klar til formandskabet.

En stor del af forberedelsen handler om at finde ud af, hvem der er gode kontakter ift. politikken og teknikken bag. Derfor har en del af arbejdet, siden hun kom til Bruxelles sidste år, handlet om at lære kollegerne i arbejdsgruppen og Parlamentet at kende.

”Hvis man skal have succes med at drive sagerne frem under formandskabet og få enderne til at mødes, er det vigtigt, at de andre kender én og har tillid til én. Det er en opgave, der jo langt hen ad vejen også handler om at bruge sine almindelige sociale kompetencer,” siger hun.

Stenene lægges nu

Heldigvis bliver ingen på EU-repræsentationen alene om det store ansvar.

Fx bruger André og hans kolleger bl.a. lovgivningspausen til at ansætte forstærkninger, udvide repræsentationen i Bruxelles og finde ud af, hvem der skal arbejde med hvilke sager.

”Hvor regner vi med, at belastningen bliver størst? Det er nu, vi tænker over, hvordan vi får det gode setup til formandskabet, så vi er på plads i løbet af i år,” fortæller han.

Og kurven for, hvor interessant Danmark er, er bestemt for opadgående, mener André.

Når han fx mødes med repræsentanter for Kommissionen, er det ikke kun for at høre, hvad der rører sig, eller fremføre den danske holdning til et specifikt stykke lovgivning. De danske embedsmænd bliver også mødt som kommende formandskab, mærker han.

”Folk er bevidste om, at vi sidder med rorpinden om godt et år. Vi taler nok allerede med en lidt større vægt og er en ekstra relevant samarbejdspartner.”

Stats- og regeringscheferne skal snart vedtage Den Strategiske Dagsorden, der er medlemsstaternes bud på, hvad der skal ske de næste fem år. Processen finder sted i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet og forud for udnævnelsen af Europa-Kommissionen.

Men den nye Kommission skal godkendes af Europa-Parlamentet, så mandatet skal også reflektere dets prioriteter, der altså er ganske ukendte endnu.

Derfor vil vigtige dele af det lovgivningsprogram, Danmark skal stå i spidsen for at forhandle, være givet på forhånd.

”Det handler om at få Kommissionen til at lægge de vigtigste ting, vi gerne vil arbejde med, på bordet i starten af 2025. Det er dem, vi prøver at få sat ekstra meget skub i. Selvom formandskabet virker langt ude i fremtiden, er det nu, stenene bliver lagt.”