Kære studerende, velkommen til eliten

Studiet er svært og hårdt, men for de udholdende fører det direkte til eliten. Det er i hvert fald det billede, mange studerende på djøf-området oplever, at deres undervisere tegner.

En ud af tre oplever, at deres undervisere ’i meget høj grad’ eller ’i høj grad’ giver udtryk for, at de studerende kommer til at tilhøre samfundets top efter deres uddannelse. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Djøf, som har fået svar fra 1.089 studerende medlemmer.

Med løftet om en plads øverst i samfundets kransekage følger for mange et pres om at klare sig godt. Det afspejler sig også på studierne, som flere studerende i undersøgelsen betegner som et internt udskilningsløb mod deres medstuderende.

Én, der har mærket det, er Katrine Eiholm Hindsgaul, som studerer jura på Københavns Universitet (KU). Hun oplever, at det især er et overdrevent fokus på karakterer, som bidrager til de studerendes rivalisering.

”Der er fx virksomheder, som ikke lægger skjul på, at de søger ’de bedste hos en årgang’ eller forventer, at man kun har høje karakterer. Éns kunnen bliver reduceret til primært at være, hvad der står på papiret frem for at få mulighed for at kunne lære gennem praksis,” siger hun.

Hun fortæller også, hvordan nogle foreninger kræver motiverede ansøgninger og karakterudskrift, før man må deltage i deres events, workshops eller andre former for gratis arrangementer.

”Det letter ikke ligefrem presset for at være en ’elite-student’ med udelukkende høje karakterer.”

Nåleøjet

Konkurrencen er også hård og standarderne høje. I 2023 dumpede 26% faget tings- og kreditorret på KU, og eksamensgennemsnittet lå på 3,8. Lignende ser man i faget mikroøkonomi på KU, som i sommeren 2023 havde en dumpeprocent på 33,9% og et eksamensgennemsnit på 1,1. Selv om begge eksempler stammer fra KU, er tendensen ikke isoleret til hovedstaden.

Djøf har i undersøgelsen spurgt, i hvor høj grad de studerende oplever, at underviserne giver et indtryk af, at ikke alle kan klare sig igennem studiet – fx at der er eksaminer, som har til formål at skille fårene fra bukkene.

Det er et scenarie, som hver fjerde studerende på djøf-studierne kan genkende ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’ – og tæller man dem med, som har svaret ’i nogen grad’, er vi faktisk helt oppe på hver anden.

”Jeg har bl.a. oplevet en underviser, der underviste i et fag, som var berygtet for at være hamrende svært. Gentagne gange sagde han, at pensum var nemt at forstå, og pralede af, at han selv blev færdig med studiet på den halve tid,” fortæller Katrine Eiholm Hindsgaul og fortsætter:

”Når man bliver mødt af undervisere, der både underforstået, men også direkte udtrykker, at éns pensum er nemt, efterlader det ikke rum til at føle, det er svært, og da slet ikke at sige det højt. Derfor er man mere afhængig af at have fortrolige på studiet, som man kan støtte sig til, når tingene bliver svære.”

Elite eller ej?

Om djøferne er at betragte som en elite, er et definitionsspørgsmål. Den Danske Ordbog definerer eliten som en gruppe mennesker, der hører til de bedste og mest privilegerede inden for et bestemt område, fx i kraft af deres evner, magt eller rigdom. Men ifølge Anton Grau Larsen, der er ph.d. og lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, er eliten forbeholdt de få.

”Det er godt at bruge ordet ’elite’ om en ret lille, begrænset gruppe, der styrer store organisationer eller har magtressourcer, som giver en ualmindelig indflydelse på andre menneskers liv. Og de fleste djøfere er overhovedet ikke i den liga,” forklarer han.

Anton Grau Larsen har forsket i magt og eliten i Danmark i en årrække. Han har bl.a. med sociologkollegaen Christoph Houmann Ellersgaard udgivet bogen ’Magteliten. Hvordan 423 danskere styrer landet’, der er skrevet på baggrund af deres ph.d.-afhandling, hvori de kortlægger Danmarks elitenetværk.

”Det, underviserne siger, er delvist rigtigt. Djøferne vil som regel komme ind i de øverste 10% af samfundet. På den måde er de ikke på vej ind i eliten, men den øvre middelklasse, hvor de vil tilhøre en privilegeret del af samfundet,” forklarer Anton Grau Larsen.

Vejen til eliten

Der er mange skjulte mekanismer på spil, hvis man vil forsøge sig med at komme højt op i samfundet. Én af tingene er at være dygtig, og på den måde giver det også mening, at mange studerende higer efter gode karakterer. Men det er langtfra høje karakterer eller hårdt arbejde, som er udslagsgivende for muligheden for at positionere sig.

Det er et ugennemskueligt spil, hvor både held, insider-viden og netværk spiller en betydelig rolle.

“Det vil være forældres netværk, sociale kapital og den økonomi, som de kan hjælpe de studerende med. Hvis du har en velforbunden mor eller far, vil det helt klart hjælpe,” fortæller Anton Grau Larsen og fortsætter:

“Det betyder også noget for evnen til at navigere. Det ser ud til at være rigtig betydningsfuldt, hvis man klatrer op i de rigtige hierarkier eller trapper tidligt i sin karriere. Der hjælper det, hvis man hjemmefra har forståelse for, at nogle trapper giver adgang til magten, og andre ikke gør.”

Selv om Katrine Eiholm Hindsgaul ifølge Anton Grau Larsens definition ikke er omgivet af eliten på studiet, kan hun mærke, hvordan studerende fra de ressourcestærke familier ofte har nemmere ved at begå sig. Hun har bemærket, at de ofte kan trække på forældrenes netværk eller læne sig op ad deres økonomi, og de har lært nogle gængse normer og et sprog, som andre skal bruge en enorm energi på at tillære sig.

“Det betyder også noget for, hvor meget du behøver arbejde ved siden af studiet, din mulighed for frivilligt arbejde eller for at tage på udveksling,” fortæller hun.

Indre (og ydre) pres

Om vi kalder de djøf-studerende for elite eller den øvre middelklasse, ændrer ikke på, at prædikatet kan skabe et indre eller ydre pres blandt de studerende.

”Studiet medfører unægtelig en efterfølgende status i samfundet. Bare dét at fortælle andre, at jeg læser jura, giver automatisk en ’hold da op, det er et hårdt studie’-reaktion,” siger Katrine Eiholm Hindsgaul.

Med studiet følger ikke bare udbrud som disse, men også en forudindtaget opfattelse af, hvordan man er, bør være og hvor man kommer fra, oplever Katrine Eiholm Hindsgaul.

Ifølge psykolog Mai Agerbæk-Larsen, som i sit arbejde bl.a. hjælper unge i deres studieliv, er det ikke uden betydning, at der skabes en antagelse om, at de studerende kommer til at tilhøre samfundets top. At de studerende får det fortalt, kan for nogle være uden betydning eller måske endda blive brugt som motivation eller drivkraft. Men andre kan det påvirke meget, da det kan opleves som et indre pres, forklarer hun.

Hun fortæller, hvordan det kan sætte gang i nogle uhensigtsmæssige tankeprocesser, hvor man begynder at bekymre sig over, om man gør det godt nok, eller sammenligner sig selv med andre. Det kan udvikle sig til konstant selvevaluering, hvor man vurderer sig selv, sin kunnen og værd i forhold til andre.

Karakterer kan jo blive en udskilningsmekanisme, fordi nogle virksomheder fravælger én på den baggrund. Hvad kan det gøre ved et studiemiljø, at de studerende er i konkurrence mod hinanden?

“Man får en karakter, og man vil gerne klare det godt – og her virker det også til, at man skal klare det rigtig godt. Fordi man har den oplevelse eller følelse af, at man ikke gør det godt nok, kan det opstå en risiko for fysisk overarbejde. Her går det fra, at man forbereder sig og arbejder til, at man gør det i en sådan grad, hvor det bliver ukonstruktivt,” svarer Mai Agerbæk-Larsen.

Fejlfinder

Selv om de fleste studerende er i deres 20’ere og på den måde har en del erfaringer med sig, må man ikke undervurdere, hvordan erfaringerne fra studiet kan påvirke deres senere arbejdsliv.

Hvis man først stiler efter at indfri de forventninger og karakter, som hører til samfundets top, kan det for nogle være svært at stoppe igen og vurdere, hvornår man er god nok, siger Mai Agerbæk-Larsen og uddyber:

“Det kan gøre det svært at være til stede og have overskuddet til fx at følge med i undervisningen og kan dermed få betydning for, hvordan man klarer sig fagligt, da det mentale overarbejde kan spænde ben for éns præstation. Derudover kan det også få betydning for éns generelle trivsel og humør,” siger hun.

For i en kultur, hvor der er fokus på at være god – og måske ligefrem bedst – er der ikke meget plads til at skabe fejl.

“Vi kommer alle til at fejle. Men når vi tænker, at det må vi ikke, og vi så kommer til at lave en fejl, kommer det let til at blive det eneste, vi zoomer ind på og banker os selv i hovedet med. Så glemmer man lidt alle de gode ting, der sker,” forklarer hun og tilføjer:

“Det kan påvirke de studerende her og nu, men det kan også påvirke deres selvbillede og på længere sigt deres arbejdsliv. Det bliver et meget kritisk og dømmende selvbillede, man får.”

Søg ud

Hvis man fanger sig selv i at have negative og bekymrende tankestrømme, som knytter sig til studiet, er det vigtigt, at man øver sig i at skabe nogle pauser, hvor man lægger det fra sig.

“Nogle sidder og forbereder sig i 12 timer, men sandheden er nok, at det kun er de syv, der har været produktive. Vi har brug for et break i vores tankestrøm og studieliv. Både til at sove og lave andre ting, så der er plads til både at leve og studere,” siger Mai Agerbæk-Larsen.

Det er jo også noget, der vil kræve enormt meget af den studerende, hvis man har en følelse af at være i konkurrence mod sine medstuderende. Vil man ikke blive bekymret for at falde bagud, hvis man holder pause?

“Jo, og der skal man øve sig i at have en bevidsthed om, om det, man laver, er produktivt. Vi har ikke uanede ressourcer, så vi kan ikke være produktive hele tiden. Nogle gange kan det give mere energi at drikke en øl, se en serie eller gå en tur.”

Efter en periode med mistrivsel på studiet, der ledte til, at Katrine Eiholm Hindsgaul har valgt at køre selvstudie siden tredje semester, fandt hun sociale fællesskaber og ligesindede i studenterforeningen Kvindelige jurister, hvor hun i dag er næstforperson.

“Det har givet mig nogle muligheder, jeg ellers ikke ville have haft. Foreningslivet har et særligt socialt fællesskab, samtidig med at vi udbreder viden om vigtige budskaber såsom manglende ligestilling i branchen.”

I den oprindelige udgave af artiklen stod der, at faget makroøkonomi på KU havde et karaktersnit på 1,1. Der skulle have stået mikroøkonomi, hvilket vi har rettet 26.1.24.