Er der én rigtig karrierevej efter studiet?

Djøf-uddannelserne åbner døre til meget forskellige job og karriereforløb. Sådan føles det bare ikke altid, mens man er på vej igennem sit studie.

Faktisk oplever 44% af de studerende, at deres undervisere giver udtryk for, at der efter uddannelsen er nogle bestemte karriereveje, som er mere rigtige at gå end andre. Det viser en Djøf-undersøgelse fra 2023.

Thomas Brodersen studerer erhvervsøkonomi og matematik på Copenhagen Business School (CBS). Han oplever i høj grad, at der blandt underviserne – men også blandt de studerende – findes forestillinger om, hvad der er en rigtig karrierevej.

”Vi uddanner os til at kunne analysere, modellere, bearbejde og anvende statistiske tests. Størstedelen af alle mine medstuderende vælger at tage den naturlige overbygning, cand.merc.mat, hvorfor de fleste vælger samme vej i fremtiden.”

Han fortæller, at mange af hans undervisere har været på CBS i mange år, og de har derfor også set mange studerende gå mere eller mindre de samme veje, fx som konsulenter, økonomer eller analytikere.

”Som studerende kommer det også til udtryk fra underviseren samt ældre studerende lige fra 1. semester, hvor man får tydeligt indtryk af, hvilke karriereveje vi kan – og burde – vælge i fremtiden.”

Personligt føler han som studerende, at det giver et godt indblik i hans kommende fremtid. På den måde bliver der ”solgt, hvad der promoveres”, som han beskriver det, og det passer ham fint.

For Mathilde Ernst er oplevelsen dog en lidt anden.

Unge og påvirkelige

Mathilde Ernst læser jura på Københavns Universitet (KU), og især i begyndelsen af bacheloren oplevede hun, at det lå i kulturen på studiet, at nogle karriereveje var mere rigtige end andre.

”Den ’rigtige’ karrierevej kunne blive fremstillet som vejen mod penge og prestige med et højt tempo, mens den ’forkerte’ karriere kunne være drømmen om en almindelig arbejdsuge og gode barsels- og ferievilkår,” forklarer hun.

Hun fortæller, at der især på bacheloren var undervisere, som talte ind i netop den kultur, hvilket hun føler kun har underbygget de studerendes opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Hun understreger yderligere, at det skal ses i lyset af, at de studerende formentlig også er meget påvirkelige i begyndelsen af deres uddannelse.

”Det er groft stillet op, men det er dog fortsat noget, jeg oplever nu, hvor studiet lakker mod enden, og hvor snakken om, hvad man skal efter, har fyldt meget,” tilføjer hun.

Prodekan for uddannelse på Det Juridiske Fakultet ved KU, Liselotte Madsen, skriver i en kommentar til Djøfbladet, at der er ingen tvivl om, at der er karriereveje, som kan opfattes mere rigtige end andre, selvom jurister arbejder meget bredt i både den offentlige og private sektor.

"Vi arbejder løbende på at styrke de studerendes blik for de mange gode karrieremuligheder i det offentlige og private allerede fra studiestarten og ved at sikre deltagelse fra den offentlige sektor i fakultetets aftagerpanel," forklarer hun og tilføjer, at studie-og karrierevejledningen afholder oplæg med fokus på de forskelligartede karriereveje, ligesom fakultetet samarbejder med Djøf, der bl.a. tilbyder karrieresparring med de studerende.

"For at brede kendskabet til de reelle, brede karrieremuligheder ud arbejder vi også på, at karrierefortællingerne integreres i undervisningen for dermed at give de studerende et klarere billede af de mange muligheder, jurauddannelsen giver. Vi har stadig et stykke vej på dette område, men vi er i fuld gang,” skriver Liselotte Madsen.

En plads i ledelsen

Også Freja Selsbæk, der har læst politisk kommunikation og ledelse (PKL) på CBS, mærkede, hvordan der blev skabt nogle forventninger til hende og hendes medstuderendes kommende arbejdsliv i studietiden.

”Der opstod ligesom en opfattelse af, at vi alle sammen endte med at blive ledere på den ene eller anden måde.”

Hun fortæller, hvordan tidligere PKL-studerende, som alle sammen havde en rolle i erhvervslivet, kom ud og fortalte om deres karriere. Den ene var CEO i et anerkendt kommunikationsbureau og var ligesom eksemplet på, hvad de kunne blive, eller hvad der var meningen, de skulle blive.

Hun vil ikke sige, at det lagde et pres på hende, for hun har været meget bevidst om, hvem hun er, og hvem hun gerne ville være, når hun kom ud på arbejdsmarkedet.

”Men jeg vil sige, at frem mod slutningen af studiet, da vi skulle til at søge job og finde ud af, hvor vi skulle være, var der sådan en forestilling om, at man helst skulle få et arbejde hos et sted, som har betydning såsom et konsulenthus eller et ministerium,” siger hun og tilføjer:

”Det lyder så voldsomt, men jeg tror lidt, at vi fik talt hinanden op og fik skabt en bekymring for, at vi ikke skulle blive til noget efter studiet.”

Realiteten er dog en anden. Som færdiguddannet har Freja Selbæk nemlig fået et job som graduate i koncernkommunikationsafdelingen i en energi- og fibernetvirksomhed.

CBS' uddannelsesdekan, Anna Thomasson, skriver i en mail til Djøfbladet, at det er beklageligt, hvis der er opstået en opfattelse blandt nogle studerende om, at en karriere som leder er den eneste "rigtige" vej efter endt uddannelse.

"Det har aldrig været vores intention at skabe sådanne snævre forventninger. Vores studerende er ambitiøse, og vi vil gerne vise dem, at der på CBS er gode muligheder for at realisere deres ambitioner. Ambitioner behøver dog ikke at dreje sig om at få en lederstilling. For mange handler det om at gøre en positiv forskel i samfundet, og vi opfordrer vores studerende til at tænke bredt og bidrage til samfundets transformation på forskellige niveauer og i mange sektorer.”

Hvis du har en oplevelse af, at alle dine medstuderende er på vej ned ad den samme sti, kan det være svært ikke bare at følge folkemængden. Men hvordan finder du ud af, om det er det rigtige for dig, eller om du måske hellere skal vende om eller følge en af sidevejene? Djøfbladet har spurgt Mai-Lis Sandvei Skotte, der er karrierekonsulent i Djøf, hvordan man kan blive bevidst om sin rigtige karrierevej.

1) Kend dine drivkræfter og motivation

Indkreds din motivation, det du vil. Hvad synes du er sjovt, meningsfuldt og udviklende? Hvad er vigtigt for dig i hverdagen, for at du trives? Gå en lang tur, og tænk over det – eller skriv ned i en logbog. Sørg også for at tale med nogle om det – en ven, kæreste, mentor eller karriererådgiver. Er det svært at få hul på? Så overvej at prøve en af de gratis styrke- eller personlighedstest, du kan finde på nettet. Søg fx efter VIA-styrketesten.

2) Udforsk dine muligheder

Ud over at indkredse dine drivkræfter og motivation skal du også at kende til de reelle muligheder – og ikke kun den fortælling, du møder på studiet. Med redskabet ’Hvad kan jeg blive?’ på Djøfs hjemmeside kan du se, hvilke virksomheder og brancher andre med den samme uddannelse som dig har fundet job i. Med LinkedIns alumne-funktion kan du finde andre, der har læst det samme som dig, og se, hvor de arbejder, og hvilken vej de har taget fra studie ud i jobs.

Sådan gør du: Find fx Aarhus Universitet via søgefeltet på LinkedIn. Tryk herefter på ”Alumner”. Herefter kan du i søgefeltet skrive din uddannelsesretning.

3) Få konkrete erfaringer

Som studerende har du via studiejobs, praktik og frivilligt arbejde en unik mulighed for at få konkrete erfaringer, som kan være med til at kvalificere dine karriereovervejelser. Vær derfor strategisk, og skift gerne studiejob efter 1-1,5 år – og vær ikke bleg for at kaste dig over nye brancher. Det giver dig indtryk af de arbejdsopgaver, der venter dig som færdiguddannet. Men også et indblik i arbejdsmiljøet og netværk. Husk, at det ofte er væsentligt nemmere at få job som studerende end som færdiguddannet. Og at konkrete erfaringer fra relevante studiejob tit baner vejen til det første job som færdiguddannet.

4) Vid, at du ikke er alene

Husk også på, at du ikke er den eneste, der er i tvivl om, om den ’slagne vej’ er den rigtige for dig. Djøfs karriererådgivere taler med mange, som er i tvivl, og som ikke kan se sig i de karriereveje, der bliver tegnet. Men få taler højt om det.

Vær med at sætte dagsordenen for andre fortællinger på dit studie ved at tale højt om det. Og spørg dem, du møder på arbejdsmarkedet om deres vej dertil. Oftest har vejen dertil ikke været snorlige. Den lige karrierevej er en myte.