Vi skal italesætte medlemmernes udfordringer

Den 1. oktober rundede Djøf Advokat 3.000 medlemmer. Det er vi selvfølgelig stolte af, for det er kulminationen på en markant stigning i medlemstallet de seneste fem år.

Det bekræfter, at vi har formået at skabe et stærkt fagligt og socialt fællesskab for ansatte advokater og advokatfuldmægtige, hvor vi både varetager deres interesser, arbejder for at sikre gode ansættelsesvilkår og styrker det enkelte medlems faglighed gennem et stort udbud af relevante medlemsrettede aktiviteter.

Vi sætter også fokus på advokatbranchens udfordringer og fremtid, uanset om det handler om arbejdspres, behovet for mere fleksibilitet, #Metoo, diversitet og inklusion, ledelse eller de mange andre dagsordener, som har optaget os i den seneste tid. Det har fået flere ansatte til at få øjnene op for os, ligesom både branchen, dens aktører og øvrige interessenter lytter mere og inddrager os mere.

I et større perspektiv bekræfter det også den strategi, som Djøf forfølger, hvor vi arbejder for gode vilkår gennem hele studie- og arbejdslivet. Djøf tilbyder en stærk platform for personlig og faglig udvikling i karrierens forskellige faser, ligesom vi hver dag arbejder på at være medlemmernes – og deres fags – konstruktive og tydelige stemme i den offentlige debat.

I den senere tid har der udspillet sig en større politisk debat om danskernes arbejdsetik og -moral, og om man svigter fællesskabet, hvis man vælger at ændre spor i arbejdslivet. Her er Djøf og Djøfbladet blevet trukket ind som eksempler på, at vi undergraver den danske samfundsmodel, når vi italesætter det fleksible arbejdsliv, eksempler på sporskifte og et behov for at kunne finde en bedre balance mellem arbejde og fritid.

Jeg vil gerne slå fast, at man ikke bliver en dårligere samfundsborger, hvis man kvitter arbejdet som embedsmand på Slotsholmen for at slå sig ned som højskolelærer i Jylland. Eller bytter jobbet som advokat i København ud med et job som dommerfuldmægtig på Fyn. Det er to af de eksempler, som Djøfbladet har skrevet om. Jeg ved, at vores medlemmer arbejder hårdt, har lange arbejdsuger og faktisk er den gruppe, der bliver længst på arbejdsmarkedet. Og derfor er det også vores opgave i Djøf at rejse diskussionen om, hvordan vi skaber et godt arbejdsliv med meningsfulde og udfordrende job, der giver plads til det hele menneske og liv og ikke føles som urimeligt kannibaliserende på éns privatsfære.

Djøf skal fortsat kæmpe for at være aktuelle og relevante for medlemmerne – og i samfundsdebatten. Og tilbyde råd og sparring til medlemmer, der måske har brug for en ny retning i arbejdslivet eller et råd til, hvordan de sætter grænser, når de møder en forventning om, at de mod deres vilje skal være til rådighed 24/7. Det er jeg også stolt over.