Jens Peter har parkeret sin advokatdrøm for at få tid til familien

Efter nogle aftener på advokatkontoret kom tvivlen ret hurtigt, siger Jens Peter Hohnen. Tvivlen om, hvad der egentlig var det vigtigste. At have en arbejdsuge, der typisk begyndte klokken ni om morgenen og sluttede ved halv otte-tiden om aftenen – på en normal uge. Og hvor nærmest hele døgnet blev taget i brug i spidsbelastningsuger og kunne løbe op i en arbejdstid på 80 timer? Eller var det også at have plads til andet i livet end arbejde? Fx at kunne lave aftaler med sine venner og familie – og overholde dem?

”Allerede i starten oplevede jeg, at det var umuligt at lave aftaler både i hverdagen og i weekenden – der blev i hvert fald altid knyttet et ’medmindre jeg skal arbejde’ til aftalen.”

Jens Peter Hohnen var næsten lige startet som advokatfuldmægtig hos Kammeradvokaten i 2015, da han i sidste øjeblik måtte melde fra til en fast tradition med sine sejlermakkere. Forår og efterår havde de et weekendarrangement – noget nyt hver gang. Denne gang skulle de lægge ud med en svampetur. Den tur kom Jens Peter Hohnen ikke med på. Det var lørdag, og han skulle arbejde.

Under studiet var han ikke i tvivl. Han sigtede efter en karriere i advokatbranchen. Han vidste godt, at branchen var kendt for lange arbejdsdage og arbejdsvilkår, der for mange betød en 24-7-tilgængelighed, for han havde allerede studiejob hos Bruun & Hjejle.

”Jeg var meget fokuseret på, at det var advokatvejen, jeg ville. Jeg var nok lidt forblændet – der var noget prestige og anerkendelse ved at komme ind et sted med lange dage.”

Spidsbelastning

Det blev da også til en del lange dage og weekender.

Jens Peter Hohnen fortæller om en weekend, hvor han, hans chef og en anden advokat mødtes på kontoret lørdag morgen og arbejdede til hen på eftermiddagen. Så gik de et par timer hver til sit med aftalen om, at de skulle logge på senere hjemmefra.

”Det var i en spidsbelastningsperiode, så da jeg kom hjem, faldt jeg i søvn og vågnede først klokken 2 om natten.”

Da Jens Peter Hohnen vågnede, havde han fået en del sms’er og mails fra de to andre, der spurgte, hvor han var, og hvad der var sket. Dem svarede han på.

”Men der var de gået i seng, så jeg satte mig til at arbejde, indtil de loggede på igen om morgenen, og så kørte det videre.”

Er det det værd?

Jens Peter Hohnen begyndte at tænke over, om han nu også havde det arbejdsliv, han gerne ville have. En af de kolleger, han arbejdede sammen med, var på ferie flere tidszoner væk, men han sendte stadig lige så mange og lange mails, som han plejede.

”Så tænkte jeg: ’Jamen, er de goder, der følger med ved at tjene mange penge og kunne rejse så langt væk, egentlig det værd, når man bare sidder og arbejder på et hotelværelse?'”

Han kom frem til, at svaret var nej. Så nu går han rundt på Sydfyn. Her bor han, hans hustru og deres lille søn. De har købt et hus lidt uden for Korinth cirka 20 minutter fra Svendborg, hvor Jens Peter Hohnen i starten af 2022 fik job som dommerfuldmægtig.

Han skal snart på et halvt års barsel – det meste af tiden på dagpenge. Lønnen er halveret i forhold til hans tidligere job. Men rådighedsbeløbet er næsten det samme, siger han. For huslejen er langt billigere, end den var på Frederiksberg, og han betaler heller ikke topskat længere.

Slut med at tælle timer

Jens Peter Hohnen gik skridt for skridt væk fra advokatbranchen, inden han blev dommerfuldmægtig.

Efter knap tre år hos Kammeradvokaten blev han ansat hos Netcompany. Han skiftede af to årsager.

”Jeg gerne ville væk fra det med at tælle timer. For jeg oplevede, at arbejdspresset skyldtes, at der var en 1-til-1-sammenhæng mellem mængde af arbejde og omsætning.”

”Men jeg var også stadig meget karriereorienteret. Jeg syntes, det var spændende at arbejde med it og så et sted, hvor der stadig var en startup-ånd. Jeg fik også et utroligt stort ansvar, fordi der ikke var så mange andre advokater.”

Det blev til kortere dage, men ikke til en 37-timers-uge, og han tjekkede stadig mails og havde sene aftener. Og en del udlandsrejser.

”Det har jo også sin charme. Men når man har rejst med SAS på businessclass og er gået gennem den hurtige gate et par gange, bliver man træt. Træt af at tage den første flyver ud om morgenen og så hjem igen om aftenen.”

Jagten på friheden

Efter tre år skiftede Jens Peter Hohnen igen – og igen for at få en mere balanceret hverdag. Denne gang til PensionDanmark. Her var han i ét år og var glad for jobbet. Men han sagde op uden at have et nyt job på hånden. Det samme gjorde hans kone, der er journalist.

Ud over en mere balanceret hverdag ønskede de også at bo i naturen. Og de ønskede frihed.

”Jeg kunne mærke frihedstrangen – det med selv at kunne vælge og ikke være bundet af altid at være enig med chefen. Ikke at få nogle opgaver, som jeg ikke synes stemmer overens med mit indre kompas. Muligheden for i værste tilfælde at kunne sige: ’Jeg siger op’,” fortæller Jens Peter Hohnen.

Han understreger, at han har været meget glad for de job, han har haft. Han fortryder ikke sin tid i advokatbranchen.

”Slet ikke. Man rykker sig gevaldigt hurtigt fagligt, og man arbejder sammen med nogle virkelig dygtige mennesker. For mig var det en slags værnepligt. Men jeg havde svært ved at se fremtiden i det.”

Dengang var han også drevet af økonomien – den store månedsløn.

”Mine forældre var ufaglærte, da jeg voksede op. Så sikkerheden ved at læse jura og siden blive advokat og dermed økonomisk sikret har nok også drevet noget af det i starten.”

Økonomisk frihed

Nu hvor han har oplevet at være økonomisk sikret, fylder det ikke så meget. Og som sagt understreger han, at de på ingen måde lider økonomiske afsavn nu. De fik begge hurtigt job. Han som sagt som dommerfuldmægtig og hun på Syddansk Universitet.

Men der er andre afsavn. Deres familier bor i Nordsjælland.

”Jeg synes, mit arbejde giver mig mere i dag end tidligere. Det er et meget professionelt miljø, og så har jeg rigtig meget menneskelig kontakt. Som erhvervsadvokat kunne jeg godt savne kontakt med ’almindelige’ mennesker.”

Balance

Jens Peter Hohnen har selv fundet balancen med en arbejdstid på 37 timer om ugen i gennemsnit. Måske er der også ved at ske noget med arbejdstiden i advokatbranchen. Flere af de store kontorer har indført forskellige arbejdsmodeller og vederlagsmodeller – bl.a. en mulighed for fast arbejdstid.

Selv om det lyder godt, er Jens Peter Hohnen skeptisk.

”Så længe det vigtigste afregningselement er, hvor meget tid der er brugt, er de her ansættelsesformer jo noget af en udfordring for advokatvirksomhedernes forretningsmodel,” siger han.

”Det er nok billigere for dem at have en advokat, der lægger 50+ timer. For når man har betalt grundlønnen, betalt for uddannelse, kontor, forsikring, computer og telefon, vil der altid være et højere dækningsbidrag for sådan en advokat sammenlignet med to advokater på deltid – selv om deltid i advokatbranchen ikke svarer til det, andre betragter som deltid.”

Det må være en udfordring, siger han.

”Jeg håber selvfølgelig, at det er en udfordring, de kan løse i branchen, men det vil altid ligge i mit baghoved, om det kan lade sig gøre, når jeg hører de her snakke om fast arbejdstid.”

Hvad med ham selv – har han definitivt sagt farvel til advokatbranchen?

”Jeg har ikke udelukket det for tid og evighed. Jeg har stadig et rigtig godt forhold til mange af mine gamle kolleger og chefer. Man arbejder med nogle meget spændende sager og meget dygtige mennesker – og jeg kunne sagtens se mig selv arbejde med dem igen. Men ikke det sted, jeg er i livet nu.”