Djøf: Merarbejde skal afspadseres, ikke udbetales

"Jeg er sikker på, at alle chefer gerne så, at deres medarbejdere afspadserede deres overarbejde, hvis tiden var der. Men den er der ikke," fortæller en anonym tillidsrepræsentant fra et departement og tilføjer: "Ellers ville jeg ikke sidde her på arbejde Kristi Himmelfartsdag."

Svaret kommer, efter at Djøfbladet har sat gang i en rundspørge blandt tillidsvalgte i staten: Synes de, at det er en god idé at lave en regel om, at djøfernes merarbejde i staten kun efter aftale kan honoreres med andet end afspadsering?

Det vil Djøf Offentlig nemlig stille krav om ved OK24. Man skal kunne sige nej tak til kroner og fastholde, at ’betalingen’ skal falde i form af tid til restitution. Det skal gælde for både fuldmægtige og special- og chefkonsulenter.

”Arbejdspresset og det grænseløse arbejde i embedsværket har taget overhånd. Fra Djøfs side har vi i flere år råbt højt om et usundt arbejdsmiljø i ministerierne og dokumenteret det i adskillige undersøgelser (se boks i bunden af artiklen, red.). Det her vil i sammenhæng med vores øvrige krav kunne gøre en forskel for mange, og det vil give cheferne et håndfast incitament til at prioritere opgaverne i stedet for at gå ud fra, at der altid er ekstra timer at trække på,” siger formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann.

Kravet om afspadsering indgår i en samlet kravspakke til OK24 om værn om arbejdsmiljøet, som blev vedtaget på Djøf Offentligs repræsentantskabsmøde i april. 

Vil hellere have pengene

Men hvad siger man ude på arbejdspladserne? Djøfbladet har spurgt en række tillidsrepræsentanter i centraladministrationen, som har kunnet svare anonymt.

Rundspørgen viser, at tillidsrepræsentanterne kipper med flaget og forstår den gode hensigt med kravet. Men svarene viser også, at dilemmaerne står i kø.

Amalie Wang Norus, der er tillidsrepræsentant og fuldmægtig i Miljøministeriet, ringer til Djøfbladet og siger, at mange faktisk meget gerne vil have penge for deres merarbejde.

”Vores løn er ikke konkurrencedygtig med den private sektor, selvom vi også må påregne en arbejdsuge på 45-60 timer. Derfor er det et plaster på såret, at vi kan få noget ekstra ind på lønkontoen med alle de timer, vi lægger på jobbet. Så hvis vi skal stille et krav, bør det være frit valg mellem afspadsering og udbetaling. Med en ret om, at man har krav på at få merarbejdet udbetalt, for det er sådan i dag, at hvis kontorkassen er løbet tør, får vi ikke merarbejdet udbetalt.”

I forvejen får arbejdsgiverne merarbejdet næsten gratis, understreger hun.

”Først lægger fuldmægtigene deres rådighedsforpligtelse, og derefter koster overarbejdstimerne for unge fuldmægtige uendeligt lidt, helt ned til under 300 kr. i timen. Og afspadseringen burde mindst være 1:2.”

Også andre i rundspørgen peger på, at folk gerne vil have muligheden for få merarbejdet honoreret i penge.

Ikke tid til at afspadsere

Tillidsrepræsentanterne rejser et grundlæggende problem: Der er ikke nødvendigvis tid til at afspadsere.

"Et krav om ’tvungen afspadsering’ vil sandsynligvis bare presse mange medarbejdere endnu mere," som én skriver.

Amalie Wang Norus peger på ferieafviklingen.

”Hvis vi skal tvinges til at afspadsere, bliver der mange, som får problemer med at få holdt deres ferie. Du kan ikke bare være væk fra jobbet i måneder.”

Andre påpeger, at nogle steder kan man i forvejen kun afspadsere. Og her er realiteten på visse arbejdspladser, at folk har så meget merarbejde stående at blinke, at "det bare opspares og opspares, indtil den dag, man skifter job og alligevel er berettiget til at få det udbetalt," forklarer en tillidsvalgt.

Flextimer slettes fra flexkontoen, når de har stået der for længe, pointerer en anden:

"Hvis overarbejdstimerne ikke kunne forsvinde, fik arbejdsgiver et incitament til, at medarbejdernes timer blev holdt nede på et håndterbart niveau."

To tillidsrepræsentanter fra en styrelse påpeger, at problemet ikke er, at medarbejdere tvinges til at få udbetalt merarbejdet i stedet for afspadsere det.

"Problemet er, at medarbejdere i princippet kan tvinges til at lægge rigtig mange timer ud over normtiden, uden at arbejdsgiver betaler for dem alle sammen. Det går ud over arbejdsgivers incitament til at sikre, at medarbejderne ikke arbejder for meget," skriver de i en mail til Djøfbladet.

Reglerne om arbejdstid – dvs. rådighedsforpligtelsen hos fuldmægtigene og formuleringen hos konsulenterne om ’ingen øvre arbejdstid’ – gør det utroligt svært for både medarbejdere og chefer at forstå de vilkår, der er for arbejdstid, som en af tillidsfolkene forklarer det.

"Man er oppe mod en kultur"

Så får man skrevet timerne på? For hvad er merarbejde? Er det noget, der er til forhandling med chefen? Og hvad er kulturen?

Som en tillidsrepræsentant i en styrelse skriver til Djøfbladet:

"Man er oppe mod en kultur. Det er svært at sige, om det (kravet ved OK24 om afspadsering frem for udbetaling, red.) har den effekt, at arbejdsgiverne giver sig til at prioritere og medarbejderne stræber efter mere frihed – eller om det blot animerer til, at man som led i den eksisterende kultur enten bevidst tidsregistrerer færre timer for at gøre chefen eller sig selv tilfreds eller af samme grund simpelthen undlader at afspadsere opsparede timer."

En gruppe tillidsfolk i en anden statslig institution formulerer det i fællesskab sådan:

"Mængden af arbejdsopgaver forsvinder ikke, fordi man skal afspadsere. Tværtimod risikerer man, at medarbejderne bliver hårdt presset på det psykiske arbejdsmiljø eller ikke registrerer deres faktiske tidsforbrug, da de ikke vil fremstå som ineffektive og dermed ikke få de fagligt interessante opgaver og mulighed for forfremmelse." 

Over 60% får ikke kompensation for alle timerne

69% af djøferne i departementerne og 61% af djøferne i styrelserne blev ikke kompenseret for al den tid, de arbejdede ekstra, viste en spørgeskemaundersøgelse fra Djøf forrige år.

Altså masser af gratisarbejde, som hverken bliver udbetalt eller afspadseret. Det løser et krav om afspadsering vel ikke?

”Nej, det har du ret i. Det er derfor, vi foreslår en række andre krav, der også værner om arbejdsmiljøet. Det er fx krav om honorering af special- og chefkonsulenternes merarbejde, krav om opfølgning på tidsregistrering og krav om transparens om APV-målinger og påbud fra Arbejdstilsynet,” siger Johanne Nordmann.

Hvad siger du til tillidsrepræsentanters forbehold i forhold til kravet om ’tvungen afspadsering’?

”De belyser helt sikkert en række relevante problemstillinger. Dem vil vi forsøge at tage livtag med i en overenskomstramme ved at stille en række arbejdsmiljø- og arbejdstidskrav. De peger på, at afspadsering ikke løser et grundlæggende problem med, at der er for meget arbejde til for få. Det er jeg sådan set enig i. Men mens vi arbejder på at udfordre den præmis, synes jeg, at vi ved OK24 sender et signal til arbejdsgiverne om, at det skal koste noget, når der bruges af djøfernes frihed til at få løst opgaverne.”