Djøf vil have stoppet gratis merarbejde

Gratis timer

Mads Bielefeldt Stjernø er chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen, tillidsrepræsentant og medlem af Sektorudvalget for Statsadministrationen i Djøf Offentlig.

"Det er ikke det samme alle steder. Men det er tydeligt, at man på en række statslige arbejdspladser har en forventning om, at når folk har fået en titel som konsulent, står de også til rådighed væsentligt mere end 37 timer om ugen," siger han og tilføjer:

"Mange steder i staten er der opstået en kultur, hvor det – også blandt medarbejderne – ses som noget helt naturligt, at man lægger ekstra, ikke-honorerede timer. Også om aftenen og i weekender."

Der findes ikke registerbaserede opgørelser over special- og chefkonsulenternes arbejdstimer ud over de ugentlige 37 timer i gennemsnit, som deres kontrakter lyder på.

Men Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig, er ikke i tvivl om, at der leveres alt for mange gratis timer. Det aflæser hun bl.a. i Djøfs undersøgelser om arbejdstid, arbejdspres, arbejdsmiljø og stress-symptomer blandt medlemmerne. Eksempelvis i en undersøgelse af det grænseløse arbejde fra januar. 

"Vi går til OK24 for at værne om arbejdsmiljøet. Vi kan se, at de mange timer, man arbejder, går ud over arbejdslivsbalancen. Derfor er det nødvendigt at stille det her krav."

Arbejdsgiverne må få antallet af timer ned

Konsulenterne kan dog godt få udbetalt merarbejde. Det sker i form af et engangsvederlag, som ledelsen fastsætter efter en forhandling med den enkelte.

Men den model har i vidt omfang spillet fallit, siger Johanne Nordmann.

"Virkeligheden er, at konsulenternes ekstra timer ofte bliver ringe betalt. Vi ser nogle engangsvederlag, som ikke står mål med de timer, der er lagt."

Spekulerer arbejdsgiverne i det?

"Når jeg ser på, hvor stort antallet af special- og chefkonsulenter er blevet, ja, så får jeg tanken, at de statslige arbejdsgivere tror, at de kan udnytte medarbejderne uendeligt ved at gøre dem til konsulenter," siger Johanne Nordmann.

Mads Bielefeldt Stjernø mener, det egentlig er en skam, at det er nødvendigt at formalisere retten til honorering af merarbejde for konsulenter. Men vilkårligheden hersker ifølge tillidsrepræsentanten på rigtig mange statslige arbejdspladser.

"Special- og chefkonsulenternes vilkår afhænger i mange tilfælde også af, om personalelederen rent faktisk har kompetencerne og viljen til at prioritere det, de er sat i verden for: At lede medarbejdere. En del ledere i staten har en tendens til primært at styre eksekveringen af opgaver, så topledelsen er tilfreds. Det er ikke nok."

Har det her krav nogen gang på jorden – det kan jo blive dyrt for arbejdsgiverne?

"Det bliver kun dyrt, hvis ledelserne ikke prioriterer at få antallet af arbejdstimer ned," siger Johanne Nordmann.

"Vi vil gerne sætte seriøse drøftelser om prioriteringer og kultur i gang på arbejdspladserne. Og måske arbejdsgiverne også er ved at få øjnene op for, at godt arbejdsmiljø er essentielt, hvis de vil rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere."

Diskussionen om, at de offentligt ansatte djøfere lægger mange timer i form af gratis arbejdskraft, har stået på i årevis – er det blevet et vilkår, som både djøferne og deres arbejdsgivere tager for givet?

"Jeg hører egentlig, at både medarbejdere og ledelser godt ved, at arbejdspresset er for højt. Mit bud er, at der er masser af gode intentioner om at gøre noget ved det. Men vi ser bare, at der er for få steder, hvor der handles på det," siger Johanne Nordmann.

Kravet om honorering for merarbejde var en del af den liste over krav til OK24, som blev vedtaget på repræsentantskabsmødet i Djøf Offentlig 28. april.