Ulønnet arbejde
3.5.2023
af
Eva Bøgelund
Foto: Torben Åndahl/Ritzau Scanpix
Halvdelen af djøferne i staten er special- eller chefkonsulenter. Når de siger ja til titlen, ryger deres merarbejdsaftale. Det vil Djøf nu gøre op med.
Det skal være slut med at arbejde solen sort uden ret til at afspadsere eller få timerne udbetalt.
Derfor stiller Djøf nu krav om, at chef- og specialkonsulenterne i staten skal omfattes af samme merarbejdsordning, som gælder for deres fuldmægtig-kolleger og for konsulenterne i kommuner og regioner.
I dag er 50% af djøferne under cheflaget i staten chef- eller specialkonsulenter.
Modsat i kommuner og regioner er prisen for at sige ja til titlen i staten, at den overenskomstfastsatte merarbejdsaftale ryger.
"Det tænkte jeg meget over, før jeg sagde ja. For jeg lægger mange timer i mit job. Men det er svært at sige nej, for det betyder rigtig meget for din videre karriere at have den titel," siger en ung statslig specialkonsulent, der gerne vil være anonym.
Kravet vil blive stillet ved de kommende overenskomstforhandlinger, OK24. De går i gang til efteråret og skal være afsluttet 31. marts 2024.
Ledige stillinger
Mads Bielefeldt Stjernø er chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen, tillidsrepræsentant og medlem af Sektorudvalget for Statsadministrationen i Djøf Offentlig.
"Det er ikke det samme alle steder. Men det er tydeligt, at man på en række statslige arbejdspladser har en forventning om, at når folk har fået en titel som konsulent, står de også til rådighed væsentligt mere end 37 timer om ugen," siger han og tilføjer:
"Mange steder i staten er der opstået en kultur, hvor det – også blandt medarbejderne – ses som noget helt naturligt, at man lægger ekstra, ikke-honorerede timer. Også om aftenen og i weekender."
Der findes ikke registerbaserede opgørelser over special- og chefkonsulenternes arbejdstimer ud over de ugentlige 37 timer i gennemsnit, som deres kontrakter lyder på.
Men Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig, er ikke i tvivl om, at der leveres alt for mange gratis timer. Det aflæser hun bl.a. i Djøfs undersøgelser om arbejdstid, arbejdspres, arbejdsmiljø og stress-symptomer blandt medlemmerne. Eksempelvis i en undersøgelse af det grænseløse arbejde fra januar.
"Vi går til OK24 for at værne om arbejdsmiljøet. Vi kan se, at de mange timer, man arbejder, går ud over arbejdslivsbalancen. Derfor er det nødvendigt at stille det her krav."
Konsulenterne kan dog godt få udbetalt merarbejde. Det sker i form af et engangsvederlag, som ledelsen fastsætter efter en forhandling med den enkelte.
Men den model har i vidt omfang spillet fallit, siger Johanne Nordmann.
"Virkeligheden er, at konsulenternes ekstra timer ofte bliver ringe betalt. Vi ser nogle engangsvederlag, som ikke står mål med de timer, der er lagt."
Spekulerer arbejdsgiverne i det?
"Når jeg ser på, hvor stort antallet af special- og chefkonsulenter er blevet, ja, så får jeg tanken, at de statslige arbejdsgivere tror, at de kan udnytte medarbejderne uendeligt ved at gøre dem til konsulenter," siger Johanne Nordmann.
Mads Bielefeldt Stjernø mener, det egentlig er en skam, at det er nødvendigt at formalisere retten til honorering af merarbejde for konsulenter. Men vilkårligheden hersker ifølge tillidsrepræsentanten på rigtig mange statslige arbejdspladser.
"Special- og chefkonsulenternes vilkår afhænger i mange tilfælde også af, om personalelederen rent faktisk har kompetencerne og viljen til at prioritere det, de er sat i verden for: At lede medarbejdere. En del ledere i staten har en tendens til primært at styre eksekveringen af opgaver, så topledelsen er tilfreds. Det er ikke nok."
Har det her krav nogen gang på jorden – det kan jo blive dyrt for arbejdsgiverne?
"Det bliver kun dyrt, hvis ledelserne ikke prioriterer at få antallet af arbejdstimer ned," siger Johanne Nordmann.
"Vi vil gerne sætte seriøse drøftelser om prioriteringer og kultur i gang på arbejdspladserne. Og måske arbejdsgiverne også er ved at få øjnene op for, at godt arbejdsmiljø er essentielt, hvis de vil rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere."
Diskussionen om, at de offentligt ansatte djøfere lægger mange timer i form af gratis arbejdskraft, har stået på i årevis – er det blevet et vilkår, som både djøferne og deres arbejdsgivere tager for givet?
"Jeg hører egentlig, at både medarbejdere og ledelser godt ved, at arbejdspresset er for højt. Mit bud er, at der er masser af gode intentioner om at gøre noget ved det. Men vi ser bare, at der er for få steder, hvor der handles på det," siger Johanne Nordmann.
Kravet om honorering for merarbejde var en del af den liste over krav til OK24, som blev vedtaget på repræsentantskabsmødet i Djøf Offentlig 28. april.