Efter ferien ser arbejdslivet helt anderledes ud for offentlige djøfere

Faktisk vil 52% af Djøf-medlemmerne gerne i fremtiden arbejde hjemme 1-2 dage om ugen, og 11% vil gerne være endnu mere på hjemmekontoret. Det viser en Djøf-undersøgelse fra februar.

Men reglerne i den offentlige sektor er, at der skal være en lokalaftale og dertil en individuel aftale mellem medarbejder og chef, hvis man i 'normale tider' – og coronaen var ikke normal – giver ansatte mulighed for regelmæssigt arbejde hjemmefra.

Derfor er man nu mange steder i kommuner og regioner – som du kan se lidt længere nede i artiklen – i fuld gang med at lave aftaler, så de er klar til efter sommerferien. Og i sidste uge sendte Akademikerne en ny vejledning ud som hjælp til klubber og arbejdspladser (se mere i boksene under artiklen).

Fremtidigt rekrutteringsparameter

I ministerier og styrelser bliver der derimod ikke nogen lokale aftaler indtil videre. Det har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, statens 'personalekontor', sat en stopper for og meddelt, at de statslige arbejdspladser skal vente, indtil et tværministerielt analysearbejde om fremtidens hjemmearbejde i staten er færdigt. Det forventes først at være afsluttet i september.

"Så nu venter vi i spænding på analysen," siger formand for Djøf Offentlig, Sara Vergo.

"Jeg kan på den ene side godt forstå, at man gerne vil gøre det her ordentligt og grundigt fra statens side og derfor åbenbart beder ledelserne om at vente. Men på den anden side har vi nu en unik mulighed for at bruge de gode erfaringer fra nedlukningen som afsæt for gode lokale aftaler."

På de fleste statslige arbejdspladser har man i lyset af corona-erfaringerne gennemført surveys om ønskerne til fremtidige arbejdsformer. Alle steder viser de, at medarbejderne ønsker fleksibilitet og mulighed for at arbejde hjemme, pointerer Sara Vergo.

"Det bliver et rekrutterings- og fastholdelsesparameter i fremtiden, at man kan tilbyde det."

New normal

I Region Midtjylland er man "i den grad i gang med at drøfte hjemmearbejde på alle niveauer," som Djøf-tillidsrepræsentant Peter Hansen siger.

Den øverste ledelse har allerede givet udtryk for, at hjemmearbejde er kommet for at blive, men den konkrete udmøntning foregår i de enkelte afdelinger og enheder under nærmeste leder. Det handler om fleksibilitet, og i Peter Hansens egen afdeling, Koncernøkonomi, har de arbejdet meget med arbejdsformer i en new normal.

"Helt overordnet taler vi ikke om faste regler, men om rammer. Vi er forskellige medarbejdere og mennesker, kontorerne er forskellige, og vi har forskellige opgaver, så hvert kontor må finde sin egen form. Men der er tillid til, at den enkelte godt selv kan håndtere balancen mellem hjemmearbejde og tilstedeværelsen på arbejdspladsen i dialog med nærmeste leder og kolleger," forklarer han.

Ikke længere et personalegode for de få

Også kommunerne er langt fremme i skoene. Allerede sidste år svarede 91% af kommunaldirektørerne i en rundspørge fra Danske Kommuner ja til, at hjemmearbejde helt generelt var noget, de havde tænkt sig at skrue op for efter corona-erfaringerne.

Direktionerne i fx Thisted Kommune, som har mange pendlere ansat, og Høje-Taastrup Kommune har allerede besluttet det, som vi skrev om i sidste uge.

I Høje Taastrup Kommune er direktionens udmelding, at der kan blive mulighed for 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen og generelt højere fleksibilitet, hvor man ikke skal være til stede på rådhuset mellem 8-16.

Djøf-tillidsrepræsentant Jonas Haaber har lige været til en hel dags MED-udvalgsmøde, hvor hjemmearbejde i Høje-Taastrup Kommune var på dagsordenen.

"Det er jo helt tydeligt, at corona-krisen har ændret opfattelsen af, at hjemmearbejde var et personalegode, man kunne tage med til de årlige lønforhandlinger," siger han.

Personligt betyder den større fleksibilitet meget for hans egen trivsel.

"Jeg ser ind i en fremtid, hvor jeg måske nogle gange vil være på rådhuset 14 dage i træk, mens jeg en uge i ny og næ måske er fire dage hjemme. Andre uger arbejder jeg hjemme en eller to dage. Andre dage starter jeg måske pc'en op tidligt derhjemme og kan så trille til rådhuset, når myldretiden er klinget af. Men opgaven er hele tiden dronningen."

Selv har han nu sat øget fokus på at skabe tryghed hos sin leder i forhold til fremdrift i sine opgaver.

"Og særligt at være skarp i min kalender i forhold til min syn og tilgængelighed. Det er også en del af processen, som vi bl.a. drøftede på MED-udvalgsmødet i fredags. En af de ting, der fx skal undersøges, er, hvordan teknologien kan hjælpe til at skabe overblik over, hvem der er til stede – hvor."

Forsøg i Miljøstyrelsen sat på standby

Miljøstyrelsen havde allerede i oktober sidste år – med både udflytningen af statslige arbejdspladser og corona-erfaringerne som ballast – et udkast klar til en forsøgsmodel med mulighed for to ugentlige hjemmearbejdsdage.

Men den er nu sat på standby – først på grund af det seneste halve års corona-hjemsendelse og nu af udmeldingen oppefra om, at lokale aftaler skal afvente rapporten. Direktionen har i stedet meddelt, at det nu bliver regeringens genåbningsplan om 100% fremmøde 1. august, der gælder, når folk møder ind efter sommerferien.

Det er Djøf-tillidsrepræsentant Erik Vind Frost ærgerlig over.

"Mange kolleger er trætte af, at vi ikke kan komme videre med den forsøgsmodel, vi har klar. Vi har set, at vi kan løse opgaverne hjemmefra. Kollegerne har brug for den fleksibilitet, som muligheden for hjemmearbejdsdage kan give i fremtiden."

Men han maner også til tålmodighed.

"Jeg er helt med på, at det er en lille smule irriterende, at der nu er kommet en pausemelding fra centralt hold, men som tillidsrepræsentant siger jeg også til kollegerne, at nogle gange skal man måske bare trække vejret. Det er ikke en stopmelding," siger han.

Der er heldigvis ingen tvivl om, at muligheden for hjemmearbejdsdage bliver en del af fremtidens arbejdsmarked, siger han.

"Får vi ikke den mulighed i staten, så får staten rekrutteringsproblemer," spår Erik Vind Frost.

Den del af Miljøstyrelsen, der for nogle år siden med ca. 300 medarbejdere blev udflyttet til Odense, bliver ikke påvirket af Medarbejder- og Kompetencestyrelsens pause-udmelding. For siden udflytningen har en del af pendlerne indgået individuelle aftaler om hjemmearbejde, som fortsat gælder.

De bedste løsninger er de lokale

Akademikerne, som samler 28 akademiske fagforeninger, har som nævnt lige udsendt en vejledning om lokalaftaler om hjemmearbejde i det offentlige. I boksen under artiklen kan du læse mere om den. Du finder også en boks om de arbejdsmiljøregler, der i dag gælder ved hjemmearbejde.

"Vi har lavet vejledningen, fordi det er ude lokalt, man skal tage dialogen om, hvordan vi kommer godt i gang med at arbejde efter den lange hjemsendelsesperiode," siger Sara Vergo.

De bedste løsninger er de aftaler, som passer til arbejdspladsen, til opgaverne og til medarbejdernes og ledelsens ønsker og behov, understreger hun.

"Og vi ved jo, at rigtigt mange gerne vil fortsætte med at kunne arbejde hjemme mindst 1-2 dage om ugen. Jeg synes, det er meget svært at finde valide argumenter imod dét.”

Sara Vergo understreger, at hun håber, at analysen fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ikke fører til en firkantet udmelding, som gør, at der ikke er plads til de individuelle, lokale løsninger i staten.