Djøfernes største problemer i 2020

Vi var fleksible og omstillingsparate som aldrig før. Men vi var også udfordrede.

Corona har i den grad præget vores arbejdsliv i år, og det har Djøfs rådgivere mærket. De har fået 20 % flere henvendelser fra medlemmer i 2020 sammenlignet med sidste år.

For selv om det viste sig, at de fleste organisationer var godt gearet it-mæssigt, og der ikke gik lang tid, før vi blev små verdensmestre i virtuelle møder, blev nogle af udfordringerne og ulemperne ved at arbejde hjemme hurtigt tydelige. Mange spurgte derfor Djøf til råds, fortæller Mette Knudsen, rådgivningschef i Djøf.

”Hvordan holder man fast i den uformelle kontakt, der tit får tingene til at glide nemmere? Hvordan sikrer man den løbende forventningsafstemning? Vi talte med ledere, der pludselig skulle udøve distanceledelse. Hidtil havde de haft medarbejdere, der en gang imellem arbejdede hjemme, så de kunne fordybe sig, og dem lod de være i fred. Men det er en helt anden rolle, du har som distance-leder, når hele afdelingen sidder hjemme og arbejder.”

Djøf havde også offentligt ansatte medlemmer i røret, der blev bedt om at arbejde uden for deres fagområde. Tidligere sygeplejersker, der pludselig blev opfordret til at trække i kitlen igen for at arbejde solen sort på et Covid-19-afsnit. Og medlemmer, der skulle på forretningsrejse – kunne de sige nej, hvis arbejdsgiveren forlangte det?

Allerede i april var der næsten dobbelt så mange fyringer blandt privatansatte som normalt, og corona-krisen begyndte at koste studerende både studiejob og kommende kandidatjob, fordi arbejdsgiverne trak i land. Nogle blev sat ned i løn og arbejdstid – her var konsulentbranchen særligt hårdt ramt.

”Men samtidig fik mange heldigvis nye job, og mange gik til lønforhandlinger og fik noget ud af det. Så ved siden af alt det her har helt normale ting på arbejdsmarkedet også fyldt. Heldigvis,” siger Mette Knudsen.

Vi længes efter ferie

Da vi nærmede os sommerferien, havde mange af os i den grad brug for bare at komme væk. ’Må jeg rejse til Italien i min sommerferie – hvis nej, hvad sker der så, hvis jeg gør det alligevel?’ var et klassisk spørgsmål.

”Vi plejer jo ikke at tale med vores medlemmer om, hvor de rejser hen på deres sommerferie. Men vi har haft mange samtaler om rejsevejledning. Vi har skullet lære rigtig meget nyt – før vidste jeg fx ikke, at Udenrigsministeriet opdaterer deres rejsevejledning hver torsdag,” fortæller Mette Knudsen.

Efter sommerferien meldte metaltrætheden sig så, siger hun. I forhold til året før fik Djøf 20 % flere henvendelser om stress.

”I foråret var der en stemning af: ’Vi står sammen og løser det her’. Og samtidig var der nok også en forhåbning om, at det var en begrænset periode. Men da der så ikke gik ret lang tid efter sommerferien, før vi blev sendt hjem for at arbejde igen, var det bare ikke sjovt længere. Vi begyndte at se langtidseffekterne af den svære koordinering på afstand, den manglende forventningsafstemning, og en del sad tilbage med spørgsmålet: ’Gør jeg det godt nok?’”

Mette Knudsen nævner også de mange djøfere i statsadministrationen, der har været under et ekstra pres, fordi de har arbejdet næsten i døgndrift, siden corona brød ud.

Bøvl med ferie

Oven i corona fik vi så også en ny ferielov, der betød, at mange måske ikke havde en helt så lang sommerferie som ellers. I det hele taget har ferieloven affødt mange spørgsmål til Djøf.

Takket være Sofie Linde fik Djøf også en stor stigning af opkald om sexchikane. Mette Knudsen fortæller, at før den første MeToo-bølge havde Djøf mellem nul og to henvendelser om året – det steg til cirka et opkald om dagen.

”Heldigvis gik der hul på bylden. Men jeg er meget overrasket over, hvor mange der har været udsat for grimme, grænseoverskridende ting, og over at se, hvor meget det har påvirket deres arbejdsliv. De har levet i konstant alarmberedskab, og en stor andel er flygtet til nye job uden at være særligt kræsne – de skulle bare væk, ” fortæller Mette Knudsen.

Selv om hun forventer, at henvendelserne om sexchikane løjer af, og selv om det ser ud til, at 2021 måske bliver året, hvor vi får bugt med coronaen, kommer langtidseffekterne nok til at kunne mærkes et godt stykke ind i næste år. Den nye ferielov tager også tid at få ind under huden, så der vil nok også blive ved med at dukke feriespørgsmål op, vurderer Mette Knudsen.