Ny udflytning har skabt højtid for afskedsreceptioner

Forsyningstilsynet flytter cirka 60 djøfere og i alt 94 arbejdspladser fra Valby til Frederiksværk sidst i 2019 som led i regeringens nye udflytningsrunde, ’Bedre Balance II’. Allerede nu betyder det, at mange forlader tilsynet.

“Opsigelserne er steget markant,” siger administrationschef Pia Rønager.

Styrelsen har samtidig fået udvidet opgaveporteføljen, så de gør, hvad de kan for at tiltrække medarbejdere, der vil arbejde i Frederiksværk, siger hun.

Det første år i Frederiksværk tilbydes en hjemmearbejdsdag om ugen. Man vil også det første år kunne skrive noget af sin transporttid på som arbejdstid: Togpendlerne en time om dagen, hvis de arbejder i toget. En halv time, hvis de vælger ikke at arbejde i toget. Dem, der kører i bil, en halv time.

“Vi evaluerer efter et år, og så ser vi, hvad der skal ske videre. Lige nu sonderer vi også, om det giver mening at prøve at etablere en fællestransport i bus fra et sted i København til Frederiksværk,” fortæller Pia Rønager.

Trykket stemning og farveller hver uge

I Styrelsen for Patientsikkerhed flyttes 141 årsværk – heraf 80 djøf-stillinger og et antal chefposter – til Aarhus i en nyoprettet styrelse, Styrelsen for Patientklager. Den 14. juni fik de udflytningsberørte, som ikke ønsker at flytte med, deres opsigelse. Nogle har sagt ja til et tilbud om et forlænget opsigelsesvarsel i op til 12 måneder for at blive og være med til at etablere den nye styrelse.

“Stemningen har været meget trykket. Men nu virker det, som om langt de fleste af de opsagte har affundet sig med situationen,” fortæller Djøf-tillidsrepræsentant Betina Leig Keldorff.

Det skal forstås som, at de afsøger næste skridt i deres karriere – et nyt sted.

“Hver eneste måned forlader kolleger de udflytningsramte kontorer i København.”

Opsigelserne lægger et stort pres på dem, der er tilbage og skal stå for oplæringen af de nye i Aarhus.

“Det er utrolig vigtigt for mine afskedigelsesvarslede kolleger, at opgaverne bliver overdraget så godt som muligt, og så lidt viden som muligt går tabt. Men det er også meget ambivalent at oplære nyansatte til at overtage éns arbejde, som man i årevis har bidraget til at udvikle.”

140 fratrædelser i Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen flytter 440 årsværk til Odense, heraf ca. 130 djøf-stillinger.

Vicedirektør i Miljøstyrelsen, Lars Møller Christiansen, kan ikke give et præcist tal for, hvor mange der har sagt op på grund af flytningen. Men fra januar til august har der været 140 fratrædelser med det hele, altså også studenter, midlertidigt ansatte og folk, der er gået på pension.

Pendling er blevet diskuteret ivrigt siden januar. Man har bl.a. haft fat i DSB for at høre, hvor mange ledige sæder DSB har på de kritiske tidspunkter morgen og aften.

For at få folk med til Odense er der tilbud om fleksibilitetspakke med to hjemmearbejdsdage om ugen og en vis del af togtiden godskrevet som arbejdstid i et år. Der er også en fastholdelsesbonus til dem, der bliver og hjælper i overgangsfasen.

Jeppe Juul Petersen, fuldmægtig i Miljøstyrelsen, har skrevet dagbog til Djøfbladet om dengang i 2015, hvor han var i Landbrugsstyrelsen, og den skulle flytte til Augustenborg på Als. Han fandt nyt job i Miljøstyrelsen, og nu er han så flytteramt for anden gang.

“Mine oplevelser i Landbrugsstyrelsen og her i Miljøstyrelsen er meget forskellige. I Miljøstyrelsen er alle ramt af udflytningen. I Landbrugsstyrelsen var det kun halvdelen. Der er kortere til Odense end til Als, og denne gang er det rent faktisk muligt for nogle at pendle. Men uanset hvad er det belastende at blive udflyttet. Man bliver mindre engageret og har sværere ved at finde motivationen.” 

Arbejdsgivere har lært fra sidst

Udlændingestyrelsen flytter til Næstved i marts 2020, men allerede nu er de i gang med at forberede sig på at blive pendlerarbejdsplads. Det arbejde får ros af Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.

“Det er den mest omfattende og mest langsigtede pendlerløsning, vi hidtil har set i forbindelse med udflytningerne, hvis ledelsen beslutter sig for den,” siger hun.

De andre pendlerordninger, Djøf har set, er typisk midlertidige og udløber fx et år efter flytningen.

“Hvis man ikke gør noget, finder djøferne nyt job. Vi er på vej ind i en højkonjunktur,” siger Sara Vergo.

Djøf oplever da også, at arbejdsgiverne i den nye flytterunde strækker sig længere end sidste gang med ordninger, der skal holde på kompetencerne.

“Man har lært noget fra Bedre Balance I-flytningerne,” vurderer chefkonsulent i Djøf Maja Kure Kristensen.

Højere bonus, mere oplæring

Fastholdelsesbonusserne har fået et nøk opad ude på arbejdspladserne, vurderer Djøf.

Bonusserne – typisk en eller flere måneders ekstra løn – tilbydes til medarbejdere, som siger nej til at følge med ud, men som godt vil blive et stykke tid og hjælpe med.

Djøf ser også, at folk får udskudt deres opsigelsesdag i måske et halvt til et helt år og får en økonomisk gevinst oveni.

“I det hele taget tænker arbejdspladserne mere i oplæring af nye og overdragelse af viden i denne omgang,” siger Maja Kure Kristensen.

Ingen ved, hvornår turen kommer

Men det afholder ikke djøferne fra at sige op.

“Generelt hører vi om opsigelser. Ikke nogen ketchup-effekt, men djøferne siver – lige så stille og roligt. Det er klart en belastning for dem, som bliver tilbage,” forklarer Maja Kure Kristensen.

Sara Vergo siger:

“Jeg har talt med rigtig mange af vores statsansatte medlemmer om udflytning – og de fortæller, at udflytningerne skaber stor utryghed og frustration. Det, jeg hører, er, at udflytningerne sætter gang i overvejelser om det at arbejde i staten – og en del søger desværre væk. Udflytningerne opfattes som den afgjort største forringelse af deres arbejdsvilkår. Som manglende anerkendelse.”