Djøf: Barsel skal øremærkes for at lukke løngab på millioner

En mandlig jurist, politolog eller økonom tjener hen over et livsforløb 9,2 til 9,3 mio. kr. mere end en kvindelig fagfælle. Blandt magistre er forskellen blot 0,6 mio. kr.

Det giver djøferne danmarksrekorden i kønsforskel i livsindkomst for grupper med samme uddannelse, viser en ny undersøgelse fra AE-Rådet.

Jo længere uddannelse, desto større indkomstgab. Blandt fx lærere, pædagoger og socialrådgivere er det 2 til 4 pct. Blandt økonomi-, politologi- og jura-uddannede er det mellem 36 og knap 40 pct.

Djøf: Størst problem blandt privatansatte

Det har fået flere Djøfbladet-læsere til at spørge, hvad Djøf vil gøre på området. Hos Djøf Privat siger formand Henrik Funder, at han er helt klar over, at problemet er størst blandt de privatansatte djøfere.

"I det offentlige er der skalaer og andre aftaler. Hos mine medlemmer starter lønsamtalen typisk med: 'Hvad synes du selv, du er værd?'"

Det skal være sådan i samfundet, at hvis en mand og kvinde har samme erfaring, kvalifikationer og arbejdsfunktion og dermed leverer samme output til virksomheden, skal de have det samme i løn, fastslår han.

"Vi må bare erkende, at det ikke er tilfældet blandt mine medlemmer." 

(Artiklen fortsætter under tabellen).

Det begynder allerede i studiejobbet

Djøfs nyeste ligestillingsanalyse fra marts i år viser, at der – når man bryder løntallene ned og tager højde for forskel i anciennitet, uddannelse, branche, ledelsesansvar etc. – er en uforklarlig lønforskel på 6,5 pct. til mændenes fordel blandt de privatansatte djøfere, der ikke er chefer.

"Det begynder allerede i studiejobbet," siger Henrik Funder.

De kvindelige Djøf-studerende, som ansættes i et studiejob i den private sektor, får lidt mindre i gennemsnitslig timeløn, når der er taget højde for studieretning, branche, arbejdstid, og hvor langt man er på studiet.

"Der er nogle underliggende, subtile normer på spil om, at mænd skal honoreres højere end kvinder, alene fordi de er mænd," mener Henrik Funder.

Kvinderne skal kende mændenes løn

Hvad vil I gøre ved det?

"Der mangler åbenhed om løn i den private sektor. Hvis du ikke ved, at din mandlige kollega, som laver præcis det samme som dig og ikke er bedre end dig, får mere end dig, kan du ikke bringe det op og spørge, hvorfor han får mere, og hvad du skal gøre for at få det samme," siger han.

"Vidensektoren med de privatansatte djøfere er slet ikke god nok til transparens om løn. Og lovgivningen er heller ikke. I dag skal man kun lave kønsopdelte lønstatistikker, hvis man har over 35 ansatte, og der er 10 mænd og 10 kvinder, som laver præcis det samme. Rigtig mange SMV’er ryger uden for de kriterier, og det gør fx også en hel del advokatkontorer og konsulentfirmaer. Loven bør udstrækkes til flere virksomheder."

Ét er, at I beder politikerne om at stramme loven – men har du også kontakt om det til videnvirksomhederne, som vel af egen drift kan lægge sig i selen for at tjekke, om der er lige løn for lige arbejde i firmaet?

"Ja, det har vi. Gennem vores kontakt og dialog med arbejdsgiverorganisationerne italesætter vi naturligvis det her, så tit vi kan."

Hvad med dine medlemmer? Det, man også hører, er, at de ikke nødvendigvis bryder sig om at tale om løn på arbejdspladsen. Har du ikke også en forklaringsopgave med dem?

"Helt bestemt. I Djøfs lønforhandlingsanalyse fra sidste år siger 73 pct. af de privatansatte djøfere, at der ikke er åbenhed om løn på deres arbejdsplads. Jeg tror – for nu at forsvare mine medlemmer – at hvis deres virksomheder bliver mere transparente om løn, bliver de ansatte det også. Mange ansatte er i tvivl, om de overhovedet må fortælle kollegerne om deres lønsamtale. Eller om det er god tone eller i overensstemmelse med virksomhedskulturen. Så derfor taler de ikke om løn."

Kur mod 'mødrestraf' er mere mande-barselsorlov

Når du siger, at der er nogle 'underliggende normer', er det så 'mødrestraffen' – at arbejdsgiver forventer, kvinderne vil prioritere moderskabet mere på bekostning af jobbet end mændene?

"Det er soleklart, at en stor del af løngabet skyldes, at kvinders liv udfolder sig på en anden måde end mændenes på grund af moderskabet. Derfor arbejder Djøf for, at mændene tager en større del af barselsorloven."

Her henviser Henrik Funder til en britisk-dansk forskningsrapport, som viser, at danske kvinder for hvert barn taber 10-20 procents lønudvikling i forhold til mændene.

"Det er en af de store grunde til den store kønsforskel i djøfernes livsløn. På det private Djøf-arbejdsmarked accelerer karrieretilbuddene præcis i de år, hvor kvinderne får deres første barn – fra slut-20’erne til midt-30’erne. Dér får de det første lederjob, og der er kvinderne på barsel."

Så øremærket barselsorlov til faderen er svaret på at sikre, at Djøf-kvinder, som føder børn i de år, får samme karriereudvikling som mændene?

"Ja. Det er et af svarene. For det er bare sådan i dag, at når man i den lille familie sidder og skal vælge, hvem der tager orloven, så ender det med, at kvinden skal tage langt den største del af orloven. Så slår der nogle kulturelle og strukturelle normer igennem."

Ikke alle djøfere er enige

En øremærkning af barselsorloven vil indebære, at hvis manden ikke tager sin del af den barselsdagpengeberettigede barselsorlov, bortfalder denne del helt – kvinden kan altså ikke tage den i stedet.

Har du dine medlemmer bag dig her – du vil jo bestemme over familiernes måde at tilrettelægge tingene på uafhængigt af økonomi og egne ønsker?

"Det vil jeg faktisk, ja. Ikke fordi vi som samfund skal styre familierne mere, det er slet ikke det. Men fordi vi som samfund skal yde en hjælp for at sikre kvinderne samme karriereudvikling som mænd. Vi kan se, at hvis der ikke sker noget, bliver det ved med at være kvinderne, der tager den lange barselsorlov. På visse private arbejdspladser synes man heller ikke, at manden skal tage barselsorlov. Det får vi også gjort op med ved en øremærket orlov til ham."

Men har du alle dine medlemmer med her?

"Det er et emne, som deler vandene rigtig meget. Blandt djøferne er der helt sikkert rigtig mange, som mener, at de godt selv kan finde ud af at dele barselsorloven. Det har jeg fuld respekt for. Men det er bare sådan, at når vi får tallene op på bordet, så er vi ikke så gode til det alligevel. Derfor er øremærket barsel til mændene et greb, vi er nødt til at prøve nu."