Djøf-mænd tjener ni millioner mere

Kæresteparret Frederik og Christina er født samme år. De er begge cand.polit. fra Københavns Universitet. Frederik fra 2015 og Christina fra 2016. Frederik fik job i den finansielle sektor, straks han blev færdig. Christina er i en statslig styrelse.

De fik deres første barn, mens Christina læste, og en lille ny er på vej til jul. Christina regner med at blive i styrelsen et godt stykke tid, for det er en familievenlig arbejdsplads. Måske vil hun søge om deltid efter barselsorloven. De føler, at de har et godt og lykkeligt liv.

Men når det økonomiske bo efter deres arbejdsliv engang skal gøres op, vil Frederik statistisk set have tjent 9,2 mio. kr. mere end Christina.

Frederik og Christina er et fiktivt par, men der findes mange Djøf-par som dem. Og tallet er ikke spor fiktivt.

Djøferne har danmarksrekord

Djøferne har nemlig Danmarks største kønsforskelle i disponibel livstidsindkomst. En mandlig jurist eller politolog henter hen over livet 9,3 mio. kr. mere hjem end en kvindelig, mens en mandlig polit som nævnt tjener 9,2 mio. kr. mere. Blandt humanister er forskellen blot 0,6 mio. kr.

Det viser en ny analyse af livstidsindkomster, som AE-Rådet har udarbejdet for Institut for Menneskerettigheder. Beregningerne af 45 uddannelsesgruppers disponible livstidsindkomster tegner et klart mønster: Jo længere uddannelse, desto større indkomstgab.

Kønsforskellen er 2 til 4 pct. blandt fx lærere, pædagoger og socialrådgivere, men 36 til næsten 40 pct. blandt økonomi-, politologi- og jura-uddannede.

(Artiklen fortsætter under tabellen).

Systematisk skævhed

En livsindkomstanalyse er en statistisk fremskrivning, som ikke tager højde for de forklarlige forhold, som gør, at folk med samme uddannelse får forskellig løn. Altså faktorer som offentligt/privat ansættelse, chef/ikke-chef, branche, arbejdsfunktion, antal karriereskift, barselsorlov, børn, ugentligt antal arbejdstimer osv.

"Men livsindkomsten fortæller os, om der synes at være systematiske faktorer og trufne valg, som gør, at man som kvinde ikke får samme karriereforløb som mænd med samme uddannelse og dermed går glip af noget løn og nogle lønstigninger. Og det er der i høj grad på Djøf-området," forklarer Mona Larsen, seniorforsker på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

Barselsorlov koster livsløn

Den skæve fordeling af barselsorloven er en af de helt store årsager til, at Djøf-kvinderne kommer bagud på point i forhold til løn, siger Djøfs arbejdslivspolitiske chef, Edith Jakobsen.

"Analysen er endnu er argument for øremærket barsel til mændene."

Dansk forskning viser, at børn er en stopklods for kvinders lønstigninger. I sig selv koster et eller flere barselsorlovsforløb dog ikke ni mio. kr. på livslønnen. Men tallene i AE-Rådets analyse cementerer, at Djøf-kvinderne bærer åget med at tage de livsvalg, der handler om hensyn til familielivet i to-karrierefamilien, og som koster på lønnen, fastslår Edith Jakobsen.

"En stor del af vores kvindelige medlemmer tager ikke bare det meste af orloven. De søger også oftere end mændene de offentlige stillinger, hvor lønnen er lavere, men fleksibiliteten større, og hvor de håber på bedre at kunne holde en normal 37-timers arbejdsuge. Og de søger og får i mindre omgang chefjobbene, selvom de er lige så kvalificerede som deres mandlige kolleger," siger hun.

Djøf-kvinder straffes for nedsat tid

Mona Larsen forsker bl.a. i kønsforskelle i timeløn og påpeger, at international forskning viser, at kønsforskellen i timelønnen bliver større, jo højere lønnet man er.

En af de forklaringer, som hun selv har fundet på det i sin forskning, er, at 'lønstraffen' for at være på nedsat tid – altså hvor man arbejder mindre end 37 timer om ugen – er høj for de højtuddannede.

Populært sagt: En kvindelig SOSU-assistent eller sygeplejerske på deltid straffes ikke på sin timeløn, fordi hun er på deltid. Men det gør fx en kvindelig advokat. Hun sakker bagud i forhold til sine mandlige advokatkolleger på timeløn, hvis hun ikke kan lægge lige så mange timer på jobbet som dem.

Deler sig på offentligt og privat

Mona Larsen deltog for to år siden i et forskningsprojekt om det kønsopdelte, danske arbejdsmarked. Det viste, at jurist-faget er et af de mange fag, hvor mænd i større omfang er ansat i den private sektor.

Man læser samme jurauddannelse, men når man er færdig, deler man sig på offentligt og privat sektor. De kvindelige jurister rykker til den offentlige sektor med de lavere lønninger, og de mandlige ender i advokatfirmaer og virksomheder med høj løn.

Blandt Djøf-fagene var jura det mest kønsopdelte på sektorer. Men det gjaldt for samtlige Djøf-uddannelser, at mænd i højere grad ansættes i det private end kvinder.

Mænd går efter vellønnede job

Men også internt i den private sektor deler Djøf-arbejdsmarkedet sig på køn, forklarer Djøfs lønforhandlingschef, Helene Rafn. Mange af de privatansatte Djøf-mænd stiler mod den finansielle sektor, konsulentbranchen og it-branchen, hvor lønpakken ligger i den gode ende.

Privatansatte Djøf-kvinder stiler derimod ofte mod fx interesseorganisationer, servicevirksomheder og mediebranchen, hvor lønpakken ser lidt mere beskeden ud.

Det er med til at cementere en lønforskel mellem mænd og kvinder, siger hun.

Lavere tillæg til kvinder

I den offentlige sektor er der ikke forskel på lønnen til mænd og kvinder, hvis man laver det samme. Men der er forskel i på de personlige tillæg.

En ny opgørelse fra Finansministeriet viser, at mænd i stat, kommuner og regioner i næsten alle uddannelsesgrupper systematisk får højere gennemsnitlige, årlige individuelle tillæg end kvinder.

Det gælder i høj grad også for de næsten 60 forskellige Djøf-stillingskategorier såsom fuldmægtige, specialkonsulenter og jurister, som er med i opgørelsen.

"Ledelserne skal være opmærksomme på, at man ikke underbygger kønsskævheder i den måde, man udmønter tillæg på," siger Mona Larsen.