Pressede regeringen embedsværket for hårdt under corona?

"Afdelingschefer, kontorchefer og chefkonsulenterne har stort set ignoreret deres ægtefæller og børn i et år,” sagde Sundhedsministeriets afgående departementschef, Per Okkels, til Altinget, da han i marts sidste år fyldte 67 og gik på pension.

Presset på embedsværket var massivt. Der kunne være dagligt overarbejde i ugevis, og Djøf hørte fra medlemmer, der gik grædende hjem pga. overbelastning.

Men blev arbejdstidsreglerne i ministerierne overtrådt under corona-krisen?

Det har Venstres Kristian Pihl Lorentzen spurgt regeringen om for nylig. Han var meget specifik i sit spørgsmål:

"Vil ministeren på baggrund af hvert enkelt ministeriums tidsregistreringssystem redegøre for, om der er sket overtrædelser af arbejdstidsreglerne de seneste to år? Hvis der er sket overtrædelser af reglerne, bedes der redegjort for, hvor mange overtrædelser, der er sket, og hvad der er gjort for at undgå, at der sker flere overtrædelser i fremtiden."

Dét med timetallene i tidsregistreringssystemerne er meget svært at vride ud af ministerierne – nærmest umuligt for udenforstående, som Djøfbladet tidligere har skrevet om.

Det skyldes bl.a., at hovedparten af embedsværket – topchefer, kontorchefer og de fleste chef- og specialkonsulenter – arbejder uden højeste arbejdstid ligesom i den private sektor og bliver ikke honoreret for merarbejde. Så tallene findes enten slet ikke i systemerne, eller også er de åbenlyst misvisende, fordi der kun registreres en lille del af de erlagte timer.

Men en Djøf-spørgeskemaundersøgelse gennemført i maj 2021 med svar fra lidt over 4.000 djøfere i departementer og styrelser giver dog et tydeligt hint om arbejdspresset under coronaen:

54% af cheferne havde i det seneste halve år arbejdet 43-50 timer om ugen, og 22% af cheferne havde arbejdet over 50 timer om ugen det seneste halve år. Blot 23% lå nede på 37-42 timer om ugen.

Blandt medarbejderne havde 28% arbejdet 43-50 timer om ugen i det seneste halve år, mens 4% havde arbejdet over 50 timer om ugen.

Kun af fåtal af respondenterne troede på, at det ville blive anderledes efter pandemien.

Djøf: "Det ser ikke godt ud"

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen – som varetager statens arbejdsgiverfunktion og derfor skal svare på Lorentzens spørgsmål – har tilsyneladende ikke prøvet at spørge rundt i ministerierne, men sender bolden videre i svaret til Kristian Pihl Lorentzen: 

"Det er det enkelte ministerium, som påser, at gældende regler, herunder eventuelle lokalt aftalte regler, implementeres og overholdes. Dette gælder også regler om arbejdstid. Ved konkret uenighed om overholdelse af aftalte regler kan spørgsmålet søges løst ved forhandling mellem aftaleparterne og eventuelt ved afgørelse i det fagretslige system."

Formanden for Djøf Offentlig, Sara Vergo, medgiver, at det er den enkelte arbejdsgiver, der har ansvaret for at følge op.

"Men jeg er ærgerlig over, at man ikke anerkender, at der er en helt generel problemstilling her, som man som statslig arbejdsgiver bør forholde sig til. Vi har jo selv fra Djøfs side undersøgt arbejdspresset i centraladministrationen, og det ser ikke godt ud."

Ikke alle ministerområder er lige hårdt belastet, siger hun.

"Men mange har alt for travlt med de konsekvenser for trivsel og kvalitet i opgavevaretagelsen, som helt logisk følger af det."

Ville du gerne have, at man fra statslig arbejdsgiverside gør en indsats for at følge med i, hvor meget embedsværket arbejder?

"Ja tak. Vi har både under og efter corona drøftet dette med Skatteministeriet (ressortministerium for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, red.)," siger hun.

"Vi oplever egentlig, at der er en vis anerkendelse af, at problemet eksisterer, men vi ser ikke, at der bliver handlet på det. I min optik er det for let bare at skubbe ansvaret ud på de enkelte arbejdspladser. Man må jo undersøge, om der er nogle mere generelle problemer, som skal løses dér, hvor de opstår – nemlig dér, hvor bestillingerne sendes videre ud i systemet."

Hvis 22% af cheferne sidste år i maj havde arbejdet mere end 50 timer om ugen i det seneste halve år – som Djøf-undersøgelsen viste – har ministerierne overtrådt EU's arbejdstidsdirektiv. Her fremgår det, at den gennemsnitlige arbejdstid ikke må overstige 48 timer om ugen beregnet over en periode på fire måneder.

Direktivet indebærer også, at du skal have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer i døgnet, og at du skal inden for syv døgn have fri mindst ét døgn, som skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.