Corona-krise har fået overarbejde til at eksplodere

Den 11. marts 2020 kort efter midnat e-mailer Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, til Justitsministeriets departementschef: 'Pligtlæsning'. En time senere skriver hun til samtlige departementschefer: 'Alle mand på dæk'. Senere på natten skriver hun igen til Justitsministeriets departementschef.

Mailene her er sakset fra Grønnegaard-ekspertudredningen fra december om regeringens håndtering af corona-krisens første fase og er en malende beskrivelse af det arbejdspres, pandemien lagde ned over en række ministerier uden mulighed for hensyntagen til almindelige arbejdstider. Grønnegaard-udvalget konstaterer da også, at embedsværket blev overbelastet.

Hvor meget merarbejde det medførte, er det dog umuligt at få tal på. Djøfbladet har spurgt de mest belastede ministerier, hvor meget ekstra embedsværket har arbejdet i månederne siden marts 2020, men de tal kan ministerierne ikke levere.

En spørgeskemaundersøgelse, som Djøf gennemførte i februar-marts i år, indikerer dog noget. Her svarer 46% af djøferne i departementerne og 38% i styrelserne, at de har arbejdet flere timer end normalt under corona-krisen.

I departementerne har 47% følt sig stressede i nogen eller høj grad. Tre ud af fire har følt, at arbejdsliv og privatliv flød sammen. Og næsten 60% har haft fysiske skavanker som hovedpine og smerter i arm, skuldre eller ryg.

15 måneder i stormvejr

Men det er alt sammen overordnede tal og tendenser baseret på en generel spørgeskemaundersøgelse. Det fortæller ikke, hvad de hårdest belastede embedsmænd har arbejdet ekstra på grund af coronaen.

Der er eksempler på fuldmægtige med 500 corona-timer – hvilket er i omegnen af tre måneders arbejdstid – stående på overarbejdskontoen, og så taler vi slet ikke om, hvad cheferne har lagt.

Hvad mange uden for den offentlige sektor næppe ved, er, at hovedparten af embedsværket – topchefer, kontorchefer og chef- og specialkonsulenter – arbejder uden højeste arbejdstid ligesom i den private sektor. Derfor er det ikke muligt at vride tal ud af ministerierne, som reelt viser corona-arbejdstimerne.

Men lad os tage Sundhedsministeriets departement, som har stået lige midt i krisen gennem snart 15 måneder.

Her havde hver special- og chefkonsulent ifølge ministeriet i gennemsnit 217,2 ekstra timer stående i deres timeregistreringssystem ved udgangen af 2020. Det reelle antal timer, de har lagt ud over deres 39-timers-arbejdsuge, er dog formentlig højere, fordi nogle konsulenter – på grund af det meget store merarbejde – ekstraordinært fik merarbejdsbetaling i corona-året, og de timer er så blevet nedskrevet i det samlede årsregnskab.

Her i 2021 har ledelsen besluttet, at konsulenterne i årets første fire måneder ekstraordinært får merarbejdsbetaling for det, de har lagt ud over 70 ekstra timer om måneden.

Det er ikke lykkedes at finde nogen i Sundhedsministeriets departement, som vil udtale sig om de mange overtimer, hverken til citat eller til baggrund. Det har heller ikke være muligt at få en kommentar fra ministeriets øverste ledelse.

Så vi må nøjes med, hvad den afgående departementschef, Per Okkels, i marts sagde til Altinget, da han gik på pension: "Afdelingschefer, kontorchefer og chefkonsulenter har stort set ignoreret deres ægtefæller og børn i et år."

43.000 overarbejdstimer

Da Covid-19-smitten bredte sig på minkfarmene sidste år, løste medarbejderne i Fødevarestyrelsen en af de største beredskabsopgaver i nyere historie.

Ved udgangen af 2020 stod ifølge styrelsen en samlet overarbejdssaldo på ca. 43.500 timer i tidsregistreringssystemerne.

Dyrlægerne står for en stor del af overarbejdet, men også de øvrige akademikere havde meget overarbejde, forklarer Fødevarestyrelsens HR-chef, Susanne Juul Jarlov. Hun vurderer, at 70-80% af timerne er blevet udbetalt. De resterende vil blive afspadseret.

"Vi djøfere var på overarbejde med alt fra lovgivningsarbejde og sagsbehandling til det helt praktiske med at tage med til Nordjylland og optælle mink," siger Trine Hasselström, der er tillidsrepræsentant for Fødevarestyrelsens ca. 125 djøfere.

Hun lægger ikke skjul på, at alle var følelsesmæssig påvirkede af situationen med de menneskelige skæbner ude blandt minkavlerne. Undervejs var der kolleger, der var ved at køre træt og gå ned med flaget. Der blev da også hentet en erhvervspsykolog ind for at hjælpe med kollektiv debriefing og med at spotte udbrændthed og stress.

"Men jeg synes, vi er kommet igennem det ved at trække på det gode kollegiale sammenhold. Det har været en bærende styrke. Og jeg synes også, at der har været en god dialog med ledelsen om fordelingen mellem udbetaling og frihed, hvor medarbejderne har haft indflydelse."

Men det er stadig en organisation, der har behov for at komme sig.

"Tingene stopper jo ikke. Der er fugleinfluenza nu, og der er opgravning af mink. Der er mange her, som trænger til en god, lang sommerferie."

Fødevareministeriets departement kan ikke give Djøfbladet et tal for, hvad mink-krisen kostede departementet i merarbejdstimer. Det skyldes, at regeringen som en udløber af mink-sagen i november splittede det daværende Miljø- og Fødevareministerium op i to.

Et helt års konstant pres

Erhvervsstyrelsen har stået for det enorme arbejde med hjælpepakkerne til erhvervslivet.

Det har ikke været muligt for Djøfbladet at få oplysninger fra Erhvervsministeriet om special- og chefkonsulenternes timeregistreringer. Kun om fuldmægtige.

Ifølge ministeriet havde departementets fuldmægtige i gennemsnit 97 overskydende, akkumulerede timer stående på timekontoen i maj måned sidste år. I januar måned i år var det faldet til 26,7 timer. I Erhvervsstyrelsen stod der 44,7 timer i maj sidste år og 19,6 timer i januar i år. Ministeriet understreger, at der er væsentlig usikkerhed forbundet med tallene.

Samtidig er tallene gennemsnitstal, så de viser ikke, hvor mange timer de mest belastede medarbejdere har akkumuleret. Derfor kan tallene ikke opklare, hvad der reelt har været på færde under Erhvervsministeriets indsats i forbindelse med pandemien.

"Faktum er, at en meget stor del af dem, som arbejder med fx kompensationsordninger til virksomheder har lagt – og lægger – rigtig mange timer ud over deres normale arbejdstid," siger Mads Bielefeldt Stjernø, der er Djøf-tillidsrepræsentant i Erhvervsstyrelsen.

Selvom overtimerne toppede hen over foråret 2020, har folk oplevet et konstant pres gennem hele det seneste år, understreger han.

"Der har ikke været nogle væsentlige dyk, hvor folk har kunnet komme ned på noget, der ligner normal tid. Og med de konstant store arbejdsmængder har der ikke været tid til at holde ret meget fri for at komme til hægterne."

Ikke let for hverken ledelse eller medarbejdere

Nu skriver vi 2021 på femte måned, men Erhvervsstyrelsens ansatte oplever fortsat et stort pres.

"Vi ser et voksende behov for, at arbejdspresset lettes, og at medarbejderne kommer tilbage til mere normale arbejdsforhold, så folk igen kan trives i jobbet, og vi undgår, at kolleger går ned med stress," siger Mads Bielefeldt Stjernø.

"Derfor er det også glædeligt, at ledelsen nu aktivt prøver at håndtere arbejdsmængden," understreger han.

Store dele af Covid-19-indsatsen er blevet reorganiseret nu, og der ansættes fortsat nye kolleger til opgaverne.

"Nye kolleger er selvfølgelig en del af løsningen, men det giver også et yderligere arbejdspres, fordi der skal sættes tid af til at oplære de nye ved siden af alle de andre arbejdsopgaver."

Der melder sig også en lang række andre aspekter oven på så lang en periode med spidsbelastning og krisehåndtering, konstaterer Mads Bielefeldt Stjernø.

"Det er i forhold til opgaver, roller, ansvar, generel trivsel, lønforhold og en række andre ting. Vi må erkende, at det ikke er nogen enkel opgave hverken for ledelse eller medarbejdere."