Arbejdstid

Djøfere lægger masser af gratis arbejdstimer

25-11-2020
4 min.
Lange arbejdsdage går ud over familieforpligtelserne og fritiden – men giver til gengæld anerkendelse. Illustration: Astel Design/Shutterstock

Djøfere i den offentlige sektor lægger ekstra timer og gratisarbejde på jobbet hver eneste uge. Den primære grund er, at de finder det meget vanskeligt at nå opgaverne på en almindelig 37-timers-uge.

56 % af de menige djøfere i den offentlige sektor arbejder mere end deres aftalte arbejdstid, og af dem lægger langt over halvdelen – 63 % – gratis arbejdstimer på deres job hver eneste uge.

Altså timer, som de hverken får løn, afspadsering, merarbejdsbetaling, tillæg eller anden kompensation for.

Typisk lægges der fra 1-2 til 4-5 gratis timer om ugen. I departementerne, styrelserne og politi- og anklagemyndigheden kommer hver 10. dog op på 5-6 timer om ugen.

Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse fra Djøf. Tallene dækker både fuldmægtige og konsulenter i den offentlige sektor.

Resultaterne viser, at den primære grund til, at djøferne arbejder mere end deres aftalte arbejdstid, er, at de ikke kan nå deres opgaver i arbejdstiden.

Andre grunde, som mange også peger på, er, at de gerne vil gøre deres arbejde godt, at arbejdet er spændende, og at kollegerne er afhængige af éns arbejdsindsats og hjælp.

Krævende arbejdskultur

"Det er desværre ikke overraskende, at så mange djøfere arbejder mere – og også mere end de får løn for," siger formanden for Djøf Offentlig, Sara Vergo.

"Der er en kultur, hvor man lige giver den en ekstra skalle. Hele tiden. Det er udtryk for, at der over en bred kam er et stort arbejdspres."

Mads Bielefeldt Stjernø, der er chefkonsulent og tillidsrepræsentant i Erhvervsstyrelsen, siger, at han kun kan bekræfte billedet, i hvert fald i ministerier og styrelser.

"Årsagen er nok bl.a. båret af en arbejdskultur, hvor det ofte forventes af den enkelte, at der leveres på alt, og at det er nødvendigt at lægge mange timer for at være blandt de dygtige."

Man kan ikke nå sit arbejde på en normal 37-timers arbejdsuge på en djøf-arbejdsplads i centraladministrationen, siger en anonym fuldmægtig og tillidsrepræsentant i en styrelse.

"Kun 2 % af fuldmægtigene og 2 % af konsulenterne hos os har haft nul merarbejdstimer i det seneste år. Og det skal vel at mærke ses i lyset af, at fuldmægtigenes rådighedsforpligtelse og konsulenternes normtid bliver fortolket meget strengt."

Koster på hjemmefronten

Hvilke konsekvenser har det for djøferne, at de arbejder mere end den aftalte arbejdstid?

Først og fremmest, at de mangler tid til privatlivet, og at de savner energi i fritiden. Dernæst, at de bliver stressede.

Andre oplever, at de bliver psykisk nedslidte, eller at de finder det ekstra arbejde urimeligt.

Sara Vergo hører fra rigtig mange medlemmer, at de oplever, at ledelsen hele tiden skubber på med flere opgaver – samtidig med at fleksibiliteten indskrænkes.

"Det er uholdbart. For den enkelte, men også for den offentlige sektor, som gerne skulle kunne rekruttere og fastholde de skarpeste hjerner og varmeste hjerter.”

'Jeg får anerkendelse'

Men djøferne opnår også noget ved de ekstra timer, viser undersøgelsen. Uanset hvilken del af den offentlige sektor man kigger på, er anerkendelse og faglig udvikling det udbytte, som flest peger på. Anerkendelse og udviklingsmuligheder er dermed et hyppigere resultat af at arbejde gratis end bedre arbejdsopgaver, bedre mulighed for lønforhøjelse eller bedre karrieremuligheder.

"Anerkendelse betyder meget for os djøfere," siger Mads Bielefeldt Stjernø.



"Det kan man selvfølgelig opnå på flere måder end ved at lægge mange timer. Men det er en udfordring, at dét at arbejde ekstra timer synes at være en så væsentlig faktor, når den enkeltes indsats bedømmes af ledelse og kolleger. At man oven i købet ikke er sikret en kompensation, der nogenlunde svarer til indsatsen, gør det jo ikke bedre."

Sara Vergo konstaterer, at anerkendelse – 'jeg ser dig; dejligt, at du knokler for den vigtige fælles sag og bruger tid på høj kvalitet' – er billigere end merarbejdsbetaling.

"Djøferne går på arbejde for at gøre en forskel for velfærdssamfundet. Det giver desværre arbejdsgiver gode muligheder for at presse citronen. Men jeg synes, det er både kortsigtet og uklogt."

Work-life-balance tippet helt over

Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter i øvrigt, at der er et særligt problem med juristerne i politi- og anklagemyndigheden.

Det er den gruppe, hvor allerflest siger, at de arbejder mere end den aftalte arbejdstid, fordi de ikke kan nå deres arbejdsopgaver ellers.

"Det passer fuldstændig med vores arbejdspladsvurderinger de sidste tre år," siger Line Scharf, der er formand Foreningen af Offentlige Anklagere.

"Vi er blevet for få hænder i forhold til et stigende antal sager, og vi har gennem længere tid haft et problem med bl.a. work-life-balancen. Men vi håber på, at der nu endelig er politisk vilje til at gøre noget ved underbemandingen." 

13 kommentarer
17
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

JNU

09.01.2021 kl. 23.25

Der er brug for en øvre grænse for arbejdstiden - gerne på en fleksibel måde - men en øvre grænse. Der er aktuelt ikke et incitament for ledelsen til at hjælpe medarbejdere med at holde timetallet nede. Som fuldmægtig kan jeg få overarbejde udbetalt, når de 20 timer for rådighedsforpligtelse er trukket fra, og det er jo hvad man kan forvente som minimum. Men man når til et punkt, hvor fritid er mere værdifuldt. Det bør I se på i DJØF!

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anonym

06.12.2020 kl. 09.31


Det undrer mig, at DJØF ud over at skrive om det, ikke gør noget ved problemet. Det har i mange år været kendt, at fx konsulenter har meget merarbejde uden at blive kompenseret for det - heller ikke i form af engangsvederlag. ‘Som konsulent har man ikke en øvre arbejdstid’, bliver der sagt. Og der har desværre på mange arbejdspladser også udviklet sig en dårlig kultur gående ud på, at der i løbet af weekenden løbende kommer bestillinger, som skal håndteres med det samme. Kom nu på banen DJØF.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

PLJ

29.11.2020 kl. 21.38

Det er et kæmpe problem, at vi ugentligt arbejder så meget over. Det er skruen uden ende. Lige nu har jeg 8 ugers merarbejde stående. Merarbejde, der bliver nulstillet 1. januar. Jeg er så 'heldig', at jeg er indstillet til et engangsvederlag på 25.000 før skat (hvis det altså når videre i lønforhandlingerne), men jeg ville da hellere arbejde mindre eller have mulighed for at afspadsere. DJØF bør arbejde for at få præciseret, at 'ingen højeste arbejdstid' ikke betyder, at man bare skal arbejde igennem med 50-60 timer hver uge. F.eks. med en regel om, at merarbejde op til et bestemt antal timer er ok og indenfor rammerne af det der forventes, men at der skal afspadseres eller udbetales ud over dette timetal. Det er simpelthen ikke rimeligt, at der er en forventning om, at vi bare arbejder igennem. Sidst jeg tjekkede stod der i OK, at det skal tilstræbes, at den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer. Det holder ikke i virkeligheden!

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Søren Andersen

29.11.2020 kl. 17.46

NEJ!!! Den vigtigste grund til, at vi arbejder gratis er, at I ALDRIG har gidet lave en fast aftale om, hvad "rådighedsforpligtelse" dækker! Vi har arbejdet 60 timer over i 3 kvartaler i træk - startende midt i maj måned, så gæt hvor mange timer, der skulle lægges i juni???? Få ENTEN afskaffet rådighedsforpligtelsen ELLER defineret, HVORNÅR og især HVORLÆNGE den kan gøres gældende ad gangen. Ellers er der hele tiden en krise, forårsaget af bunker, der skal bekæmpes, fordi der aldrig er ressourcer nok.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anonym

27.11.2020 kl. 11.28

I min styrrelse blev arbejdstidsaftalen opsagt af ledelsen uden begrundelse. Den nye aftale, som var take-it-or-leave-it indeholder for konsulenterne, at man højest må flexe 11 hele dage om året. Omkring 40% af konsulenterne har haft mere end 11 dage sidste år.
Derefter blev det besluttet, at "forhandlingen" om godtgørelse af flextimerne sidst på året skulle lægges sammen med den årlige lønforhandling, og at lønpuljen for konsulenternes merarbejde bliver lagt sammen med puljen for engangvederlag og lønforhøjelser. Der gives ingen beløb under 15.000 kr. Så hvis man f.eks. har 45 timer til gode, som man ikke kunne flekse, forsvinder de bare helt. Man skulle i forvejen være glad, hvis man nåede op på en honorring på bare omkring 100kr på time - ikke pensionsgivende, men når for man oftest intet mere overhovedet.
Jeg føler det sådan, at jeg ikke har mulighed for at flexe timerne i de stille uger i skolernes lange sommerferie, men heller ikke kan få dem udbetalt mere.
Før i tiden gav jeg den gerne en ekstra skalle og tog også nogle timer bag skærmen i weekenden når det var nødvendigt. Men jeg kan mærke at det "stresser" mig at skulle arbejde i weekenderne, når man i stedet for at blive aflønnet for det nærmest skal føle at man belaster systemet og tager muligheden fra kollegaer for at få honoreret deres rimelige forventninger til avancement. Vil nødigt indrømme det, men hvor jeg før havde meldt mig frivilligt til at tage presserende opgaver, også selv om der var travlt i forvejen, så gør jeg det faktisk mindre nu.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hasse Gårde-Askmose

27.11.2020 kl. 10.52

Under min studietid - for rigtig mange år siden - kørte højesteretssagfører Jørgen Jacobsen en salærsag i landsretten. Salæret var for stort. Om det var Jacobsen eller klinten, der var gået videre til landsretten, kan jeg ikke huske. (Men jeg kan huske, at det var en gartner på Fyn, der var gået konkurs grundet salærkravet). I landsretten sagde Jørgen Jacobsen, at han tænkte på sagen i sin tid væk fra kontoret. Også når han gik en tur i Dyrehaven. Det ville han også have salær for. Vi studerende - mange af os - var DENGANG forargede. Tror mange af os senere tænkte og filosoferede over hans udtalelse....når vi skrev regninger for advokatbistand. HVOR vi ikke tog salær for medgået tid udenfor kontoret herunder under ture i Dyrehaven.

Så det med at lægge arbejdstimer i arbejdet uden beregning af den ene eller anden art, er nok særdeles udbredt.

1 kommentar
1

Hans

27.11.2020 kl. 11.07

Jeg tror faktisk, at det er helt ok at tage salær for en gåtur på 1½ time, hvor man får idéen som løser opgaven.
HVIS, vel at mærke, at man ikke også tager salær for de 1½ time på kontoret, hvor man sidder og drikker kaffe og snakker med kolleger. Og HVIS man ikke fakturerer sin egen sats, vel vidende at det er assistenten, der lavede arbejdet.

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hasse Gårde-Askmose

27.11.2020 kl. 10.36

Læste for et par år siden om en undersøgelse af funktionærers brug af internettet på arbejdet. Altså brug, der ikke var arbejdsrelateret. Undersøgelsen viste - så vidt jeg husker-, at der i gennemsnit blev brugt omkring 10-15% af arbejdstiden på irrelevante internetaktiviteter.

Er der lavet en tilsvarende undersøgelse, der udelukkende omfatter DJØF'ere?

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anonym

27.11.2020 kl. 09.18

Jeg har talt flere gange med min leder de sidste måneder om prioritering af opgaver, fordi jeg meget sjældent kan holde mig på 37 timer. Svaret er følgende: det foregår i mit hoved, og alle andre er også pressede.
Jeg arbejdede fra marts til juni med et gennemsnit på ca. 52 timer om ugen med arbejdsdage søndage og hele påsken. Jeg har fået betaling time for time (næsten), men intet tillæg eller klap på skulderen. Når man selv kommer med ideer til, hvordan vi kan hjælpe hinanden, er svaret, at jeg skal skrue ned for min retfærdighedssans.

Jeg savner også, at Djøf kan gå mere ind i sagerne, når der - som i vores tilfælde - er flere af os, der har været i kontakt med jer. I er skarpe til at deltage i den offentlige debat - tak for det! - men der mangler handling, når man som medlem kontakter jer.

1 kommentar
2

Hans

27.11.2020 kl. 11.14

Ja, jeg gad vide, om 3F (eller hvad de nu hedder i dag) ville være passive, hvis medlemmer ringer ind om en chef, der sagde at "det foregår i dit hoved", som svar på at de mangler f.eks. lovpligtig hjelm på arbejdspladsen.

Bare fordi vi er DJØFere, så har vi stadigvæk et arbejdsmiljø!

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anonym

27.11.2020 kl. 08.35

Fint at der kommer fokus på det, men hvad nu ?

Skal vi blot snakke om det uden at der sker noget. Det er uholdbart.
Jeg synes Djøf har et kæmpe ansvar for at få rettet op på det her. Der findes ikke det kendte Work-life balance, der er kun work-work-work balance

Vi betaler til en fælles organisation (Djøf) der skal hjælpe med at få blot normalitet tilbage, altså de 37 timer overholdt. Der skal enten flere hænder til... Eller færre opgaver... Kulturen hos arbejdsgiver skal ændres i det offentlige !

0 kommentarer
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Michael

27.11.2020 kl. 08.05

DJØF har et stort medansvar i den forbindelse. Det er alment kendt, at rådighedsforpligtelsen systematisk bliver udnyttet, men DJØF gør ikke noget ved det. Det ville være rart, hvis tillidsrepræsentanterne blev klædt på til at håndtere den systematiske udnyttelse. Og så vil det være rart, hvis DJØF er klare omkring, hvor grænsen går.

1 kommentar
3

Sara Vergo

30.11.2020 kl. 14.42

Kære Michael

Tak for din kommentar. I Djøf følger vi hele tiden med i, om der er arbejdspladser, hvor rådighedsforpligtelsen bliver systematisk udnyttet - og du må meget gerne kontakte mig direkte, hvis det er aktuelt på din arbejdsplads og du vil have Djøf til at tage sagen op, Rådighedsforpligtelsen kan ikke konverteres til en permanent udvidelse af den daglige, ugentlige eller månedlige arbejdstid, og det er en klar forudsætning, at den ikke forpligter til et permanent ekstra arbejde eller til en systematisk udvidelse af kontortiden. Se også Djøfbladets undersøgelse af rådighedsforpligtelsen https://www.djoefbladet.dk/artikler/2020/9/bliver-r-aa-dighedsforpligtelsen-brugt-meget-mere-nogle-steder-end-andre.aspx

Mange hilsner,
Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.