"Hvis arbejdsstedet i din kontrakt er angivet til at være arbejdsgiverens adresse, er du ikke forpligtet til at arbejde hjemmefra. Hvis du har udfordringer med at arbejde hjemmefra, men det er et ønske fra arbejdspladsen, at man gør det i et eller andet omfang, kan situationen normalt løses. Det kan være ved at fortælle, at man fx ikke har plads til en hjemmearbejdsplads, ikke har ro til at arbejde hjemme, eller at det er vigtigt for éns trivsel at komme ind på arbejdet."