OK21

Djøf-formand: Jeg ærgrer mig virkelig over én ting

10-02-2021
4 min.
Som alt andet blev også OK21-forløbet afviklet digitalt. Her er Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, på Zoom med de øvrige forhandlere. Maleriet på væggen forestiller en scene fra de vilde dage foran Forligsinstitutionen under OK18-forhandlingerne. I år gik det hele mere fredeligt for sig.  Privatfoto

'Corona-overenskomst' i staten sikrer ifølge forhandlerne reallønnen. Og så får djøfernes rådighedstillæg et nøk opad på pensionskontoen. Djøf-formand Sara Vergo ser dog én klar mangel i aftalen.

Det blev til generelle lønstigninger på 4,42 % til alle, da lønmodtagerne på statens område sidste lørdag blev enige om en ny overenskomst med skatteminister Morten Bødskov (S), som er minister for statens arbejdsgiverfunktion.

Overenskomsten løber over tre år. Og udvikler økonomien sig som forudsat, kan de generelle lønforbedringer stige til 5,05% pga. den såkaldte reguleringsordning, som sikrer en vis parallelitet mellem de offentlige og private lønninger. Men lige nu, hvor der er historisk stor usikkerhed om økonomien, skal alle skøn dog tages med store forbehold.

Ved OK18 for tre år siden landede man på 6,1 % i generelle lønstigninger, så corona-krisen har sat sit aftryk.

Det her kom med i aftalen

Ud over de generelle lønstigninger er der en forhøjelse af pensionsprocenten på rådighedstillægget til djøferne på 3,5 procentpoint, så den bliver 12,5% fra 1. april næste år.

Derudover er der sat penge af til bl.a.:

  • en seniorbonus
  • fortsættelse af Kompetencefonden med økonomisk støtte til individuel efteruddannelse
  • forbedringer på universitets- og undervisningsområdet
  • et forhøjet funktionstillæg til en mindre gruppe offentlige anklagere og politifuldmægtige

Parterne blev også enige om at sende et signal ud til de statslige arbejdspladser om, at der bør tænkes over, hvordan man introducerer nyuddannede akademikere til opgaver og ansvar. Et signal, der var vigtigt for Djøf at få med.

Se hele aftalen her.

Djøf: Seniorbonus vigtigt signal

Noget af det, som formanden for Djøf Offentlig, Sara Vergo, og de øvrige forhandlere på lønmodtagerside har fremhævet fra weekendens aftale, er en seniorbonus på 0,8 % af lønnen til alle +62-årige, som de enten kan få ind på pensionskontoen eller få to ekstra fridage for om året. Det skal gøre staten mere attraktiv for seniorerne.

Men på Djøf-området har problemet vel været, at senior-djøfere oftere end andre bliver fyret i fyringsrunder – hvordan hjælper en ekstra lønforhøjelse på det?

"Vi hører fra mange medlemmer, at fleksibilitet er svaret, hvis de skal blive længere på arbejdsmarkedet. I det lys er senioraftalen her en god ting," siger Sara Vergo.

Men hun erkender samtidig, at den ikke skaber noget værn mod fyringer.

"Vi ser jo jo desværre, at de ældste medarbejdere er overrepræsenterede i fyringsrunder i det offentlige. Og også, at ledige seniorer har sværere ved at komme tilbage i job end andre. Men det er svært at løse via en overenskomst. Hvis det gøres alt for besværligt at afskedige de ældste, er jeg bange for, at der vil være endnu større barrierer for at ansætte dem. Så dén problematik må vi forsøge at løse på anden vis," siger hun og understreger, at Djøf er i dialog med Morten Bødskov om det.

"Det er noget, jeg holder fast i, til vi ser nogle forandringer."

Bødskov ville ikke tale om arbejdspres

Da Sara Vergo sidste weekend sendte en mail ud til alle medlemmerne om resultatet i staten, kaldte hun det for 'en ansvarlig aftale i coronaens triste lys, og en aftale med mange fine resultater'.

Men hun skrev også, at hun var ærgerlig over, at arbejdsgiverne overhovedet ikke ville være med til at forhandle om løsninger på det store arbejdspres i minister og styrelser.

Det handler om, at Djøf meget gerne ville have haft en aftale om øget fleksibilitet. Fx så man kan samle ekstra arbejdstimer sammen og holde fri i en periode efter en spidsbelastning – eller simpelthen mere overordnet vælge mellem løn og frihed.

"Fleksibilitet var faktisk det vigtigste krav fra os i Djøf – ud over løn, selvklart. Da vi samlede krav ind hos medlemmerne for et år siden, kom der et hav af ønsker til mere fleksible arbejdsvilkår, lige fra bedre muligheder for hjemmearbejde og afspadsering til værn mod 'altid at stå til rådighed'," forklarer Sara Vergo.

Blank afvisning

Medlemmerne ønskede sig ikke mindst en fritvalgskonto som den, man har fået ind i nogle af de store overenskomster på det private arbejdsmarked. Her indsættes en procentdel af den overenskomstaftalte lønstigning på en personlig konto, hvor medarbejderen selv kan bestemme, om pengene skal bruges til løn, frihed eller pension.



"Det er en variant af dén model, vi havde med som hovedkrav. Vi mente, at en fritvalgskonto ville være en fin måde at give mere råderum til den enkelte."

Mange af Djøfs offentligt ansatte medlemmer sukker efter bedre muligheder for at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, siger Sara Vergo.

Men her mødte Djøf altså en blank afvisning – og på alt andet, der handlede om fleksibilitet, forklarer hun.

"Det er jeg virkelig ærgerlig over. For arbejdspresset er urimeligt højt, og det er ikke fair, at medarbejderne oplever, at fleksibiliteten kun går én vej, nemlig til gavn for arbejdsgiverne. Derfor er det vigtigt for mig at sige, at jeg ikke slipper dette tema."

"Og så må vi blive ved med at arbejde for at finde løsninger på arbejdspres og fleksibilitet ad andre veje. Vi bør have fælles interesse med arbejdsgiver på dette punkt, og det vil jeg insistere på, at vi taler videre om." 

Forhandlingerne på det kommunale og det regionale område er stadig i gang og forventes at blive afsluttet i løbet af de kommende dage eller uger. 

Kommentarer

Mette Wiege

28.02.2021 kl. 07.59

Kære Sara Vergo.
Det er godt at læse, at der er fokus på, at 50+ er overrepræsenterede i fyringsrunder inden for det offentlige. Jeg er selv blevet opsagt i en runde, hvor 2 ud af 3 var 50+.
Det er meget problematisk, at staten ønsker, at vi alle arbejder længere, men ikke går forrest for at sikre, at vi kan blive på arbejdsmarkedet. Når man midt i 50'erne står over for at ryge ud af arbejdsmarkedet, er der MEGET lang vej hjem til pensionsalderen. Det er et samfundsmæssigt problem, som kun vil vokse de kommende år, så længe man fortsat hæver pensionsalderen.
Jeg håber meget, at vi kommer til at høre mere til, hvordan DJØF arbejder med denne komplekse problematik, som kan ramme alle på et tidspunkt. Jeg står gerne til rådighed med mine erfaringer i forhold til at blive opsagt og søge job som 55+.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

G.

12.02.2021 kl. 08.05

Egentlig meget godt tilfreds med resultatet :-).
Bliv endelig ved med at holde fast i seniorers rettigheder.
Det giver ikke mening, at sige til folk de skal blive længere på arbejdsmarkedet , når det offentlige ikke går i front med at sikre seniorerne. Gang på gang ser man i tilpasningsrunderne i staten, at selv velkvalificerede 50+ bliver "prikket", og det er også påfaldende få 50+, der bliver ansat i staten. De kommer ingen gang til samtale, fordi de allerede er sorteret fra p.g.a. alder. Undersøgelser viser, at hvis de i ansøgningerne løj sig 20 år yngre ville de være kommet til samtale på baggrund af nøjagtig den samme ansøgning...Et Kafkask univers: først opfordrer man seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet og samtidig smider man dem ud, når muligheden byder sig, for så herefter konsekvent at frasortere deres jobansøgninger allerede p.g.a. alder..!! Offentlige arbejdsgiverne påstår de ikke kan genkende scenariet - men det skal de jo sige.....

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Marrin

12.02.2021 kl. 08.02

Man får kun oresset ned ved at gå hjem, når man har fri og slukke telefonen. Vi er selv skyld i det, fordi vi skaber sådan et miljø. Jeg har valgt at holde på mine 37 timer langt hen ad vejen. Det er den aftale, der er indgået. Det betyder ikke, at jeg ikke hjælper til, men jeg arbejder ikke for to eller for halvanden eller for en og en kvart. Mangler man arbejdskraft, må man ansætte nogle flere eller indgå aftaler med højere norm. Og jeg er helt åben omkring det. Jeg oplever ikke, at det på nogen måde giver mig problemer eller har stået i vejen for mig. Min arbejdsgiver ved jo godt, hvad aftalen er. Mit helbred og min familie er altså vigtigere end et job i staten og det har jeg overhovedet ikke et problem med at sige højt.
Jeg har heller ikke et problem med at arbejde mere, f.eks. før jeg fik børn, men så er det dén aftale, vi indgår (jeg har også været på højere norm emd 37).
Man har prøvet at sige til mig, at så længe opgaven bliver løst, er timerne ikke så vigtige. Og mit svar var, at det kun gælder hvis jeg er længere tid om mine opgaver. Hvis jeg kan klare dem på 36 timer, bliver aftalen lige pludselig enormt interessant for min arbejdsgiver. Så hørte jeg ikke mere til det.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.