Flere klager over krænkelser på jobbet

Det kan være et grænseoverskridende foto, der er blevet lagt på éns skrivebord. Eller det kan være uønskede bemærkninger, berøringer eller mobning.

Djøfs konsulenter oplever et stigende antal henvendelser, der handler om chikane eller krænkende adfærd.

Der er ikke et nøjagtigt antal på hvor mange, men siden sommerferien har den gruppe rådgivere, der kun tager sig af de studerende Djøf-medlemmer, fået fem henvendelser om chikane eller krænkelser. Og i kølvandet på julefrokostsæsonen 2018 kom der 10-12 opkald til Djøf mod typisk et enkelt eller to, fortæller Mette Knudsen, rådgivningschef i Djøf.

”Tidligere var der en smule omkring juletid og måske en enkelt i forbindelse med en sommerfest, men ellers var der for det meste larmende tavshed resten af året. Nu hører vi om klart flere chikanesager og ikke kun i forbindelse med sociale arrangementer.”

Hun formoder, at en del af forklaringen ligger i #metoo-kampagnen.

”Når man hører andres historier, kan man godt høre, at det, man selv har oplevet, ikke er okay,” siger Mette Knudsen.

’Det er bare ikke i orden’

Mette Knudsen peger også på, at en nylig ændring i Ligebehandlingslovens formuleringer om sexchikane kan betyde, at flere står frem i chikanesager. Og i marts måned fik Arbejdstilsynet skærpede muligheder for at skride ind ved krænkelser, hvilket også kan have haft en effekt (se mere i boksen under artiklen).

Mette Knudsen oplever i det hele taget, at der er kommet et andet syn på chikane og krænkelser hos dém, der selv har været udsat for det.

”For bare to år siden ville en typisk chikanehenvendelse være fra én – typisk en kvinde – der bare gerne ville bekræftes i, at det, hun havde været udsat for, ikke var okay. Samtidig havde hun et massivt ønske om ikke at skabe støj og om, at det ikke måtte være noget, der kom til at ’klæbe’ til hende. Nu hører vi fra kvinder, der er knivskarpe på, at ’dét der – det er bare ikke i orden!’” fortæller hun.

De skrider i det hele taget mere til handling, når de oplever chikane af den ene eller anden slags.

”De går gerne til chefen eller HR-afdelingen – det gjorde de nødigt før.”

Og det er da også den anbefaling, Djøf typisk kommer med, siger Mette Knudsen.

Mere forebyggelse i virksomhederne

Det er ikke kun Djøf-medlemmer, der går i aktion, hvis de oplever chikane. I et LinkedIn-opslag skriver HK, at de det seneste år har haft ti juridiske sager om sexchikane.

Hos arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv har man dog ikke fået flere henvendelser fra virksomheder, der ønsker rådgivning, fordi de er blevet gjort opmærksomme på, at nogle af deres ansatte bliver chikaneret eller krænket. Det ligger på samme niveau, som det har gjort i mange år, siger chefkonsulent Tina Buch Olsson.

Til gengæld oplever Dansk Erhverv, at firmaerne har et øget fokus på forebyggelse – bl.a. fordi der er kommet skærpet lovgivning, når det gælder krænkende handlinger, siger hun.

”Det er naturligt, at virksomhederne nu i endnu højere grad fokuserer på at se forebyggelsen af krænkende handlinger efter i sømmene – herunder mobning og sexchikane. Så efter en lang periode, hvor værdier var udskældt, fordi det var blevet til noget, der bare stod skrevet på en kop, oplever vi, at virksomhederne graver værdierne frem igen og definerer, hvad respekt er, og hvordan vi taler og gebærder os over for hinanden,” siger Tina Buch Olsson.

Et øget fokus på chikane og krænkelser er kun godt, mener Mette Knudsen fra Djøf. Og hun er rigtig glad for, at de, der oplever chikane eller krænkelser, i højere grad italesætter det.

”Det er jo helt sort, at man skal skamme sig eller være flov over noget, som andre har gjort ved én. Og samtidig øger det jo sandsynligheden for, at der rent faktisk bliver gjort noget ved det.”

Se også denne guide på djøfbladet.dk om, hvordan man som chef håndterer sager om sexchikane blandt medarbejderne.