Professor: Forsvaret skal tale højt om det, der kan gå galt

Bent Flyvbjerg er verdens mest citerede forsker i projektstyring og har brugt et arbejdsliv på at forstå og forklare, hvorfor store projekter går galt, senest som professor emeritus ved Oxford University og med bogen 'How Big Things Get Done'.

Ifølge ham vil det altid være en udfordring pludselig at skulle administrere større budgetter og større projekter end tidligere. Ganske enkelt fordi situationen er ny, og nye situationer er svære – også for det danske forsvar, der i øjeblikket skal bruge 120 milliarder kr. i rekordfart.

“Risikoen er, at oprustningen bliver forsinket, dyrere og leverer mindre, end man havde forventet.“

Og hvor stor er sandsynligheden for, at det går galt?

“Stor. Men det er ikke en kritik af Forsvaret eller Danmarks strategi. Risikoen er altid stor. Sådan vil det være i alle lande og med både små og store projekter,“ siger Bent Flyvbjerg.

Mission: Træn, træn, træn

Det er ikke usædvanligt, at stater med kort varsel gennemfører massive investeringer i oprustning. Det er set før gennem historien. Udfordringen her i Europa er imidlertid, at de erfaringer ligger langt tilbage i tid, fordi vi i mange år har støttet os op ad USA's militær.

Derfor bør vi i Danmark kigge mod Ukraine og Polen for at lære af deres evne til hurtig, effektiv omstilling, bemærker Bent Flyvbjerg. Og så skal der trænes.

“Den vigtigste faktor for at komme i mål med de nye forsvarsprojekter er, at man har erfarne folk til at løse opgaven. Men det kan være svært, når opgaverne er nye, og man mangler kapacitet, mens omfanget stiger. Særligt når våbenteknologier og den strategiske situation udvikler sig i lynets fart, som det er tilfældet,“ siger Bent Flyvbjerg.

“Du kan ikke bare hente folk ind udefra, fordi der ikke er nok med de relevante færdigheder. Du vil være nødt til selv at optræne folk, hvor dine mere erfarne medarbejdere oplærer de mindre erfarne sammen med de eksterne eksperter, man evner at hyre ind.“

Bent Flyvbjergs vigtigste råd til Forsvaret er derfor at få etableret systematiske træningsprogrammer målrettet de specifikke opgaver, der skal løses nu.

“Helt konkret ville det være fornuftigt at sætte fokus på indkøb og projektstyring, så der er erfarne folk på begge poster hos Forsvaret. Hvis du sætter uerfarne indkøbere over for erfarne sælgere i industrien, og uerfarne projektledere hos Forsvaret over for erfarne i industrien, ja, så kan du godt selv regne ud, hvordan det går,“ siger han.

Lev med risikoen for fejl

Risikoen for fejl er en forudsætning, man må leve med, selv om politisk styrede systemer har svært ved det. Det vigtige er, at der bliver givet plads til at tale højt og tydeligt om risici og fejl.

Det skal ikke bare være accepteret, at både medarbejdere og ledelse kan dele bekymringer om det, der kan gå galt. Det skal være normalt, en del af kulturen.

“Hvis man lader, som om der ikke er nogen risiko, bliver risikoen endnu større, fordi man ikke forholder sig til og styrer den,“ siger Bent Flyvbjerg.

Han opfordrer derfor både Forsvarets ledelse og landets politikere til at tale åbent om de mange risici, der følger med oprustningen.

“Det er menneskeligt at opfatte risiko som noget negativt, og i mange organisationer vil man ikke være budbringer af problemer og dårlige nyheder. Men det er afgørende, hvis det her skal lykkes, at Forsvaret sikrer en kultur, hvor man taler helt åbent om problemerne, som vil være mange, men som kan løses.“