Advokaters skrivelyst forlænger ventetiden hos domstolene

Som retspræsident for Retten på Frederiksberg har Jacob Waage oplevet, at de processkrifter, han og hans dommerkollegaer skal læse, er blevet længere og længere.

I mindre sager om fx en defekt bil bør et påstandsdokument ikke være på mere end tre-fire sider, forklarer han.

”Dokumenterne kan nu sagtens fylde helt op til 120 sider med fyldige domsreferater, henvisninger til EU-domstolen og en grundig gennemgang af menneskerettighederne. Det er utroligt udbredt,” siger han.

Landsdommer Johann Herzog er bestyrelsesmedlem i Den Danske Dommerforening. Han bekræfter, at processkrifterne generelt er vokset hos alle landets domstole.

”Det er en tendens, at advokaterne er blevet mere skrivelystne,” siger han.

At den øgede skrivelyst skyldes kunstig intelligens, kan landsdommeren ikke konkludere med sikkerhed. Men han kalder det ”en nærliggende tanke".

”Advokatkontorerne investerer kraftigt i AI-værktøjer. De vil drage nytte af den teknologiske udvikling, og det kan jeg godt forstå.”

Jacob Waage kan heller ikke bevise, at udviklingen skyldes kunstig intelligens, men som han også tidligere har fortalt AdvokatWatch, har han en mistanke. Og nogle gange mere end dét.

Nemlig når afsenderen ikke har fjernet den del af processkriftet, hvor AI'en fx skriver:

”Du har spurgt mig om, hvorvidt en person, der har tabt 200.000 kroner på et kasino, kan kræve pengene tilbage. Her kan du sige følgende, hvis du skal møde i retten,” fortæller Jacob Waage.

Den slags overseelser er mest udbredt, når civilpersoner repræsenterer sig selv i retten.

”Men det sker også for advokater.”

De oppustede processkrifter behøver ikke at indeholde fejl. Men hvis de gør, kan de være svære at gennemskue, da AI skriver overbevisende. Samtidig skal dommerne sætte sig ind i mange flere sider end tidligere.

”Det er et kæmpe samfundsproblem, hvis vi bruger tiden på noget, der er overflødigt. Vi har allerede lange sagsbehandlingstider ved domstolene. Det her gør dem jo ikke mindre,” siger Jacob Waage.

Vigtige argumenter kan drukne

Johann Herzog fra Dommerforeningen er enig i, at de længere processkrifter bidrager til en øget sagsbehandlingstid hos domstolene.

Processkrifterne indeholder ofte juridiske henvisninger og argumenter, som burde være sorteret fra, inden de endte på dommerens bord.

I et godt processkrift har advokaten nemlig udvalgt og præciseret de argumenter, der har betydning for sagen.

”Kunstig intelligens er rigtig god til at skrive lange og meget overbevisende tekster. Derfor bør en advokat altid sikre, at den juridiske argumentation, der bliver inddraget, rent faktisk har en relevans for sagens afgørelse,” siger Johann Herzog.

Hvis argumenterne ikke bliver skåret til af advokaten, betyder det mere arbejde for modparten og dommerne.

”Vi skal som udgangspunkt vurdere alle de juridiske spørgsmål, der er i sagen. Jo flere juridiske spørgsmål der bliver kastet op i luften, jo længere tid kræver det for os at forberede sagen,” siger Johann Herzog.

Det kan også betyde, at der fx skal bruges halvanden dag på hovedforhandlingen – altså selve det fysiske møde i retssalen, hvor parterne fremlægger deres argumenter for dommerne – hvor en lignende forhandling tidligere kunne afvikles på en enkelt dag.

Hvis advokaten var startet med et blankt stykke papir og havde det skrevet det hele selv, ville nogle af de mindre relevante argumenter være blevet sorteret fra allerede der, siger landsdommeren.

Der er også en fare for, at de vigtigste argumenter drukner blandt de mindre vigtige.

”I sidste ende kan det jo være til ulempe for éns klient.”

Tidligere på efteråret afslørede Djøfbladet, at en advokat havde sendt Højesteret et særdeles fejlbehæftet påstandsdokument, der var skrevet af ChatGPT.

Juridiske fejl af den kaliber har Johann Herzog ikke hørt om fra sine dommerkolleger.

En løsning?

I Højesterets vejledninger til advokater skriver domstolen direkte ”Undgå at skrive for langt” og giver et anbefalet maksimum på 10-20 sider.

”Vi har haft en drøftelse i dommerkollegiet, om det var noget, vi skulle lade os inspirere af,” siger Johann Herzog.

Samme anbefaling findes nemlig ikke for by- og landsretterne.

Johann Herzog har selv siddet med flere sager, hvor han har tænkt, at advokaten godt kunne have skrevet kortere. Samtidig understreger han, at det selvfølgelig ikke er alle advokater, der sender oppustede processkrifter.

Han kalder udviklingen ”uhensigtsmæssig” – særligt fordi den ikke gør noget godt for sagsbehandlingstiden.

”Det er selvfølgelig kontraproduktivt. Jeg kan godt være nervøs for, hvordan det ser ud om to år, hvis udviklingen fortsætter.”