Et centralt dokument, der indgik i en retssag i Højesteret sidste år, rummer en stribe alvorlige juridiske fejl. Det viser Djøfbladets research. Forsvarsadvokaten, som sendte dokumentet, erkender, at der er brugt ChatGPT.
“Dommene er ikke opdigtede domme eller fejlmedtaget. Det er alene referatet af nogle af dem, som burde have været anderledes på visse punkter.”
Erbil Kaya, advokat (H)
ChatGPT i retten
10.9.2026
af
Julius Krause & Mads Matzon
Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix
Sidste efterår stod advokat Erbil Kaya i Højesteret. Han forsvarede en lettisk kvinde, der var dømt i både byret og landsret for at stikke en person med en kniv. Begge domstole havde udvist hende af Danmark, og Højesteret stadfæstede udvisningen den 29. oktober.
Erbil Kaya havde inden retssagen sendt sit påstandsdokument til retten og anklagemyndigheden. I dokumentet havde forsvarsadvokaten samlet sine argumenter.
Djøfbladet har præsenteret tre juraprofessorer for dele af påstandsdokumentet. De mistænker alle tre, at det, de har læst, er skrevet af kunstig intelligens.
I påstandsdokumentet henviser Erbil Kaya bl.a. til syv tidligere domme fra lignende sager.
Forsvarsadvokaten bruger de syv henvisninger til at argumentere imod en udvisning af den lettiske kvinde. Men læser man de domme, advokaten refererer til, viser det sig, at to af dem slet ikke forholder sig til udvisning.
Og det er kun ét af de alvorlige problemer med forsvarsadvokatens fremstilling af dommene.
Alle syv domme er helt eller delvist fejlfortolkede, og der er fejl i fremstillingen af, hvad de tidligere domme handlede om, og hvad de faktiske udfald var.
Fx har en tiltalt uden barn pludselig et barn, der skal tages hensyn til; en turist bliver til en person med langvarigt ophold i Danmark; og en sag, der reelt handlede om hæleri og brud på våbenloven, hævdes at dreje sig om vold.
Desuden fortolker forsvareren en kendt dom fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til at konkludere det helt modsatte af, hvad dommerne faktisk kom frem til.
Et af de fejlbehæftede referater – om en slovakisk turist dømt for vold – handler om en sag, hvor Erbil Kaya selv var forsvarsadvokat.
Alle sagerne er beskrevet længere nede i artiklen.
Ledige stillinger
Djøfbladet har fået aktindsigt i påstandsdokumentet og vist uddrag af det til tre juraprofessorer. De har ikke været bekendt med, hvem forsvarsadvokaten var. Djøfbladet nævnte heller ikke kunstig intelligens, da vi henvendte os til professorerne for at få deres juridiske vurdering.
Men efter at have læst uddragene fik de alle tre en mistanke.
”Det må vist være et dokument genereret af AI. Dommene handler slet ikke om det, der står i referatet,” skriver Jørn Vestergaard, professor emeritus i jura ved Københavns Universitet, i en mail til Djøfbladet. En studerende, som havde afleveret noget lignende til ham, ville havne ”et godt stykke under dumpegrænsen”.
Jørn Vestergaard undrer sig også over “formuleringer og sprogtone” i forsvarsadvokatens henvisninger til de syv domme, idet de “mere eller mindre tydeligt afviger fra gængs juridisk sprogbrug.”
”Det ser ud til, at der er blevet ‘digtet’ en del,” skriver Birgit Feldtmann, juraprofessor på Aalborg Universitet, i en mail til Djøfbladet, inden vi ringer til hende for at høre nærmere.
Hun kan ikke med sikkerhed sige, om forsvarsadvokaten har brugt AI til at skrive påstandsdokumentet, men tanken har strejfet hende.
Hvis dokumentet ikke er skrevet ved hjælp fra kunstig intelligens, vurderer hun, at det er ”virkelig dårlig fagkundskab.”
Professor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet Nicolaj Sivan Holst håber næsten også på, at forsvareren har brugt AI, så påstandsdokumentet ”ikke er et udtryk for forsvarerens juridiske evner”.
Nicolaj Sivan Holst kan heller ikke være 100% sikker på, om der er anvendt AI.
Men.
”Læsningerne af afgørelserne er så skæve, at man kan få den mistanke, at der simpelthen er en eller anden AI-tilgang til det, som ikke virker. Forsvareren ekstrapolerer ting fra afgørelserne, som simpelthen ikke findes i dem,” siger han.
Vi har præsenteret de tre professorers konklusioner for Jesper Løffler Nielsen, der er it-advokat og bl.a. har specialiseret sig i AI. Han er derudover ph.d.-vejleder i it-ret på Syddansk Universitet og sidder med i Danske Advokaters Udvalg for Teknologi.
Jesper Løffler Nielsen forklarer, at han ikke kan vurdere, om AI har skrevet påstandsdokumentet eller ej. Han forklarer dog, at AI typisk begår andre juridiske fejl end mennesker.
Fx når kunstig intelligens opfinder sager, der ikke findes, eller fremstiller og fortolker domme på en måde, der ikke er korrekt.
”Det er jo en type af fejl, man som menneske sjældent vil lave. Det kan godt være, du laver andre fejl, men lige præcis den type vil du sjældent lave," siger han.
Djøfbladet har forelagt kritikken for Erbil Kaya, der har sendt et skriftligt svar:
“En medarbejder og jeg har nøje gennemgået praksis og udfundet de omtalte domme samt drøftet argumentationen. I forbindelse med udarbejdelsen af dokumentet har medarbejderen på mit kontor anvendt ChatGPT som arbejdsredskab til at udarbejde referater af en række afgørelser, hvilket jeg ikke var bekendt med. De pågældende referater er efterfølgende indarbejdet i et udkast til påstandsdokumentet.”
Han forklarer, at han ikke har gennemlæst referaterne af dommene, inden de blev indleveret til Højesteret, idet der var tale om en dygtig medarbejder, og derfor gik han ud fra, at referaterne var korrekte.
Erbil Kaya erkender, at materiale, der indleveres til en domstol i hans navn, er hans ansvar.
Erbil Kaya understreger, at dommene, som han henviser til i påstandsdokumentet, er virkelige domme.
“Dommene er således ikke opdigtede domme eller fejlmedtaget. Det er alene referatet af nogle af dem, som burde have været anderledes på visse punkter.”
Fremover vil Erbil Kaya også have skærpet fokus på, hvordan kunstig intelligens benyttes i Advokatfirmaet Erbil G.E. Kaya:
“Det er en fejl, som jeg selvfølgelig tager meget alvorligt. Sagen har derfor også givet anledning til, at vi kommer til at skærpe vores interne procedurer for brugen af kunstig intelligens.”
Han pointerer, at AI kan være et nyttigt arbejdsredskab i advokatbranchen, men tilføjer, at AI-redskaberne aldrig må erstattes af advokatens egen juridiske vurderinger og kontrol af kilder.
Vedrørende eksperternes kritik af det juridiske håndværk skriver Erbil Kaya:
“Jeg kan naturligvis godt forstå, at de professorer, I har forelagt dokumentet for, reagerer på de fejlagtige referater. Jeg synes dog også, at det er vigtigt at skelne mellem en konkret og beklagelig fejl i arbejdsprocessen og en generel vurdering af en advokats eller medarbejders juridiske evner.”
Trods Erbil Kayas forbehold for kritikken fralægger han sig ikke ansvaret for fejlene.
“Det betyder selvfølgelig, at jeg også må tage ansvaret for det og sørge for, at det ikke gentager sig,” tilføjer han.
Nicolai Pii er vicegeneralsekretær i Advokatsamfundet. Han udtaler sig ikke om den konkrete sag, men forklarer, at der ikke findes særlige regler for advokaters brug af kunstig intelligens. Det er underordnet, om advokaten har fået hjælp af en medarbejder, googlet sig til et svar, brugt Karnov eller anvendt en chatbot.
”I sidste ende er det altid advokatens ansvar, at tingene er korrekte,” siger Nicolai Pii.
I Retsplejelovens bestemmelse om god advokatskik står der, at advokaten skal ”udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger.”
”Advokaten skal netop udvise omhu og være grundig i sit arbejde. Uanset hvor vedkommende har fået sine oplysninger fra,” siger Nicolai Pii.
Advokater begår selvfølgelig fejl ligesom alle os andre, og ikke alle fejl er nødvendigvis et brud på god advokatskik, forklarer han.
”Men hvis fejlen kan have en indvirkning på sagen, kan det – afhængig af de konkrete omstændigheder i sagen – være i strid med god advokatskik.”
Som eksempel nævner han, at det kan være tilfældet, hvis en advokat i en sag bruger noget fra en dom, som slet ikke eksisterer eller objektivt er forkert.
Advokater, der overtræder reglen om god advokatskik, kan risikere at få en bøde i Advokatnævnet og ved gentagne og grove overtrædelser risikerer de helt at miste advokatbestallingen.
Ifølge professor Nicolaj Sivan Holst er der ingen ”reel risiko” for, at Højesteret har begået fejl i dommen, selv om forsvarsadvokaten lavede fejl i påstandsdokumentet.
”Højesteret har selv styr på domspraksis, så det er ikke sådan, at advokaten har fejlinformeret retten på en måde, der er farlig.”
Højesteret vil ikke kommentere den konkrete sag, men oplyser i et skriftligt svar, at Højesteret og de enkelte dommere behandler alle sager selvstændigt og med grundig forberedelse. Derfor er dommerne ikke afhængige af de dokumenter, som parterne indleverer.
Rigsadvokaten, der er øverste chef for Anklagemyndigheden, vil heller ikke kommentere sagen. Rigsadvokaten understreger, at man helt generelt altid bestræber sig på at fremlægge et meget solidt grundlag for Højesteret.
Juraprofessor Nicolaj Sivan Holst fra Aarhus Universitet er specialiseret i strafferet og straffeproces. Han forklarer her, hvordan forsvarsadvokaten har brugt de syv domme forkert i påstandsdokumentet:
Forsvarsadvokaten skriver, at landsretten nøje drøftede, om den tiltalte i sagen skulle udvises. I den forbindelse foretog retten en proportionalitetsafvejning og brugte Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
Professoren forklarer: Landsretten drøftede slet ikke udvisning, lavede derfor ikke en afvejning og nævnte heller ikke EMRK artikel 8.
Forsvarsadvokaten skriver, at landsretten vurderer, om den tiltalte i en voldssag skal udvises eller ej. Dommen er principiel, fordi den viser, at vold med farlige genstande ikke behøver medføre udvisning.
Professoren forklarer: Dommen handler slet ikke om udvisning. Emnet har ikke været diskuteret i landsretten, og intet i dommen tyder på, at tiltalte overhovedet er en udenlandsk statsborger, som kan udvises.
Forsvarsadvokaten skriver, at sagen omhandler vold begået af en udlænding, og at domstolen fremhævede EMRK artikel 8 og retten til familieliv, og at udvisning derfor kun kunne ske, hvis der var tungtvejende grunde.
Professoren forklarer: Dommen handler ikke om vold, men derimod om tyveri, hæleri og overtrædelse af våbenloven. Desuden tog domstolen ikke stilling til EMRK artikel 8, men i stedet til EU-regler.
Forsvarsadvokaten skriver, at sagen var et spørgsmål om, hvorvidt udvisning af tiltalte var i strid med EMRK artikel 8. Højesteret henviser i den sammenhæng til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis – bl.a. de såkaldte Üner-kriterier.
Professoren forklarer: Højesteret nævner hverken EMRK artikel 8, EMD’s praksis eller Üner-kriterierne. Derimod anvender domstolen EU-ret i stedet.
Forsvarsadvokaten skriver, at sagen omhandler en tiltalt, som er dømt for vold. En eventuel udvisning ville betyde adskillelse af tiltalte og dennes barn. Hensynet til barnets tarv, der er beskyttet i EMRK artikel 8 samt FN’s Børnekonvention, vejede tungere end udvisning. Dommen er central ved at vise, at familiemæssige hensyn kan veje tungt ift. relativt alvorlig kriminalitet.
Professoren forklarer: Sagen involverede to tiltalte. Ingen af de to havde børn, men den enes kæreste var dog gravid. Højesteret bruger hverken FN’s Børnekonvention eller EMRK artikel 8 i sin afgørelse.
Forsvarsadvokaten skriver, at Højesteret lagde vægt på, at tiltalte havde boet en årrække i Danmark, og at vedkommende havde børn, familie og et socialt netværk her. Højesteret kom frem til, at en udvisning ikke ville være proportional med kriminalitetens grovhed pga. Danmarks internationale forpligtigelser.
Professoren forklarer: Tiltalte var slovakisk turist og havde aldrig boet i Danmark. Da der var tale om helt simpel vold begået en gang af en turist, blev udvisning afvist.
Forsvarsadvokaten skriver, at dommen viser, at en tiltalt med en stærk tilknytning til sit værtsland ikke nødvendigvis kan udvises, selv om personen har begået grov kriminalitet.
Professoren forklarer: Dommen siger det præcis modsatte. Dommen er almindeligt kendt, da den netop viser, at man kan udvise, selv om tilknytningen er stærk.Den franske forsker Damien Charlotin er også kommet frem til, at AI laver helt særlige fejl. Han forsker og underviser i jura og AI på businessskolen HEC Paris og driver en database med over 2.000 juridiske afgørelser fra hele verden, hvor kunstig intelligens har genereret falsk indhold og forkerte argumenter.
Da vi interviewede ham tidligere på året til en anden artikel om AI og jura, opridsede han de typiske fejltagelser, kunstig intelligens laver, når den henviser til og bruger domme til juridisk argumentation:
”Der er tre hovedtyper: Falske sager, falske citater fra eksisterende sager og forkert fremstilling af eksisterende sager,” fortalte Damien Charlotin.
Djøfbladet har fået aktindsigt i påstandsdokumentet i sagen fra Højesteret, men er underlagt en række begrænsninger i forhold til at offentliggøre indholdet i selve dokumentet.
Af hensyn til den tiltalte i sagen er rent private forhold undtaget i aktindsigten, og Djøfbladet kan kun beskrive de pågældende henvisninger, men ikke offentliggøre dem i helhed, da aktindsigten er indskrænket til alene at støtte det redaktionelle arbejde.
Djøfbladet har forelagt alle de syv domhenvisninger, der optræder i påstandsdokumentet, for en række eksperter. Inden da fjernede vi oplysninger, der kunne identificere den tiltalte. Eksperterne fik heller ikke at vide, hvilken retssag påstandsdokumentet stammer fra, eller hvem der var forsvarsadvokat i sagen.
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER